Annonce
Danmark

Åh nej Woody - det er forhåbentlig løgn

Woody Allen er igen kommet i søgelyset for at have forgrebet sig på sin adoptivdatter. Foto: Regis Duvignau/Scanpix

Det er ikke til at holde tanken ud, hvis Woody Allen har forgrebet sig på sin dengang syvårige adoptivdatter. Men det kan vi blive nødt til, for det er præcis, hvad HBO's nye dokumentar "Allen v. Farrow" vil bevise.

Woody Allen er ikke bare endnu en kendis i rækken. Alle vi filmelskere synes, at vi kender ham . Denne fysisk klejne mand - en neurotisk, speed-talende newyorker, som har givet os en film om året gennem fire årtier. En begavet, vidende og vittig forfatter, skuespiller og instruktør, hvis bedrift har været at skrue film sammen, vi har kunnet mærke og ofte med almenmenneskelige temaer, vi har kunnet genkende. Og vi har grinet meget med ham.

Nu står den 85-årige Allen for fald. Et fald så hårdt, at det også truer hans kunstneriske eftermæle.

Det første af dokumentarens fire afsnit blev lagt ud på HBO mandag morgen, og her er det endnu ikke så farligt. Vi hører, hvordan Allen og hans kæreste gennem 12 år, skuespiller Mia Farrow, møder hinanden. På det tidspunkt har Mia syv børn - tre, hun selv har født, og fire hun har adopteret. Og sammen med Allen adopterer hun endnu en datter, som hedder Dylan, og føder en søn. Det er Dylan, som Allen angiveligt har forgrebet sig på.

Woody Allen og Mia Farrow har aldrig boet sammen.

Dokumentaren taler ikke med Woody Allen. Derimod er der interviews med blandt andre Mia Farrow, Dylan og også den fælles søn, der i øvrigt er journalist og manden, der var med til at fælde film-mogulen Harvey Weinstein for seksuelle overgreb.  Der er i det hele kun interviews med mennesker, som kan underbygge påstanden om overgrebet. Ikke med for eksempel adoptivsønnen Moses, som støtter Allen og har kritiseret sin mor hårdt. 

Woody Allen er aldrig blevet dømt i sagen, men det forlyder, at der, når vi har kunnet se alle fire afsnit, ikke vil være tvivl om hans skyld. Det bliver interessant, hvor solid dokumentationen er, for den er der ikke efter afsnit 1, hvorfor man ikke kan lade være med at klynge sig til tanken om et hævntogt.

Woody var Mia utro med hendes ældste adoptivdatter, Soon-Yi, som han retfærdigvis aldrig var en far-figur for, og som han efterfølgende blev gift med i 1997 og stadig er. Det var, kort tid efter at Mia opdagede dette forhold, at anklagen om overgreb mod Dylan blev officiel.

En dokumentar skal dokumentere. Det ligger i navnet. Der skal beviser på bordet.


En dokumentar skal dokumentere. Det ligger i navnet. Der skal beviser på bordet.

Uddrag af klummen


Det er også et journalistisk princip, at begge sider af en sag skal høres, og her halter det som nævnt for "Allen v. Farrow". Det er en underholdende, på mange måder også omhyggelig og godt-skruet-sammen-dokumentar, men den er ensidig.

"Allen v. Farrow" er ikke ene om at være ensidig. Det er en stigende trend inden for dokumentarer, og det er et problem, fordi de fleste af os forbinder dokumentar-stemplet med stor troværdighed. 

Et af de slemme eksempler er den nye dokumentar om Britney Spears, som kan ses på TV 2 Play.

Her hævdes det, at Britney er sin fars fange - der er blot ikke skyggen af bevis for det - og i øvrigt medvirker hverken hun, hendes far eller deres nærmeste. I stedet er sandhedsvidnerne blandt andet en paparazzi-fotograf, en tidligere assistent og en gruppe fans, der kæmper for hendes befrielse.

Frem for dokumentation og nuancerende interviews kan vi undervejs "hygge os" med alle de frygtelige billeder, fra dengang Britney barberede sit hår af og tæskede en bil med en paraply - tydeligt ustabil. I forvejen kendt, kulørt og ydmygende materiale om den hovedperson, man - og "man" er det ellers så hæderkronede New York Times - angiveligt vil hjælpe.

Et sort/hvidt syn og en dømmende og polariserende tilgang er ikke opskriften på en god dokumentar. Det er sandhed og nuancer, og det finder man i portræt-dokumentaren i to dele om den svenske forfatter og journalist Jan Guillou.

De to afsnit har netop været sendt på DR 2 og kan nu streames på DRTV. Både Guillou selv og hans venner og fjender medvirker, og resultatet er en troværdig dokumentar, der hverken er et skønmaleri af eller et karaktermord på Guillou, men et nuanceret og troværdigt portræt, der tilstræber den sandhed, Guillou siger, han som journalist har søgt hele livet - koste hvad det vil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Live: Tidlig FCH-føring hurtigt udlignet

Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Annonce