HELSINGØR: Alle boligejere i Helsingør Kommune vil opleve en ændring i boligskatten i år, og for langt de fleste betyder det flere penge på kontoen.
I kommunen kommer en gennemsnitlig boligejer nemlig til at betale 1.340 kroner mindre ejendomsværdiskat. Det viser en udregning lavet af Nordea Kredit på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonomOverordnet set er det husejerne i kommuner med høje boligpriser, der får den største besparelse i kroner og øre, mens besparelsen er noget mindre i land- og yderkommunerne.
Højt på listen
Besparelserne sker på grund af, at et bredt flertal i Folketinget sidste år indgik en aftale om at sænke ejendomsværdiskatten. På landsplan vil den gennemsnitlige boligejer spare 970 kroner, men for borgerne i Helsingør Kommune kan langt de fleste se større besparelser.
- Overordnet set er det husejerne i kommuner med høje boligpriser, der får den største besparelse i kroner og øre, mens besparelsen er noget mindre i land- og yderkommunerne, siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:
- Kommunerne med den største besparelse er således tæt besat af kommuner i og omkring København. Først på en 20. plads og en 36. plads kommer de første henholdsvis jyske og fynske kommuner med på listen. Helsingør Kommune kommer ind på en syvendeplads.
Løbende udbetaling
Pengene, som mange helsingoranere kommer til at nyde godt af i 2021 og årene frem, vil ikke blive udbetalt i en sats. Ejendomsværdiskatten indgår nemlig i boligejeres skatteopgørelse, og det vil dermed være en den månedligt betalte skat, som sænkes en smule.
I modsætningen til Helsingør har otte kommuner udsigter til en øget boligskat. Det er primært kommuner i Jylland og på Fyn.