Annonce
Helsingør

Ølløbet har vilde planer

- Kom med, vi er snart klar til det forhåbentligt bedste Ølløb nogensinde i Helsingør, siger arrangør Simon Knudsen ( til højre) her sammen med frivillig Jonathan Bager. (Foto: Lars Johannessen) Foto: Lars Johan

I disse timer har arrangørerne af Ølløbet med ca. 6000 deltagere travlt med at gøre klar på havnen i Helsingør.

Annonce

Helsingør: En weekendfestival eller en by-festival med karnevalsoptog og tusinder af mennesker.

Det er visionerne for det ølløb, som nogle energiske ildsjæle i disse timer går og gør klar til på havnen i Helsingør.

6000 festligt udklædte og feststemte mennesker går i morgen, søndag klokken 12, fra Snekkersten Havn med havnen i Helsingør som slutmål. Vi taler om den årligt tilbagevendende tradition, Ølløbet. Og det vokser sig større og mere spændende i disse år.

- Det er et kæmpe arbejde, vi lægger i forberedelserne og planlægningen. Og når man står her igen søndag aften og kigger ud over festpladsen, hvor det hele bare sejler, så kan man godt føle sig en smule træt ved tanken om den oprydning, vi så også skal i gang med.

- Men det er bare sådan, at når festen er i gang og vi ser alle de glade mennesker og mærker den gode stemning, så tænker jeg, at det er det hele værd, siger Simon Knudsen, Helsingør, der står for Ølløbet for tredje år i træk.

I dag, lørdag, går han sammen med blandt andre Jonathan Bager på pladsen bag Værftets Madmarked og sætter scene op og gør klar til de flere tusinde ølløbsfolk, der når i mål her i højt humør.

Selv indtager han tæt på nul bajere i løbet af Ølløbet for at bevare det kølige overblik over festlighederne.

- I år har vi taget springet og hyret bandet Johnny Deluxe til at underholde. De koster ca. 45.000 kroner, så vi håber jo, at vejret holder og at rigtig mange kommer og spytter i kassen i barerne, lyder opfordringen fra Simon Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dronningen af Hornbæk fylder 60

Annonce