Annonce
Alarm 112

12-årig pige voldtaget i solcenter - ulovlig video i omløb

Voldtægten af den 12-årige pige er blevet optaget og delt via Snapchat. Politiet arbejder på at stoppe delingen af videoen. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Politiet advarer mod at dele video, der viser voldtægt af pige i Aalborg. To drenge på 15 år er sigtet.

Efterforskere hos Nordjyllands Politi arbejder intensivt på at stoppe delingen af en video, der viser et seksuelt overgreb på en 12-årig pige.

Pigen blev udsat for voldtægt i et solcenter i Aalborg 10. juni.

Voldtægten blev filmet og derefter delt via det sociale medie Snapchat.

Annonce

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen om voldtægten 29. juni - altså tirsdag. Samme dag blev to drenge på 15 år anholdt og sigtet i sagen.

Politikommissær Carsten Straszek advarer kraftigt mod, at man deler videoen. Det er i sig selv et overgreb på offeret, og både besiddelse og deling af videoen er ulovligt.

- Det er en alvorlig sag, og den er slem nok i sig selv, men desværre er overgrebet blevet filmet, og videoen deles i øjeblikket.

Pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi

- Tænk over, hvad det betyder for offeret i denne alvorlige sag, at man deler sådan en video. Og så skal man vide, at denne video kategoriseres som børneporno, siger Carsten Straszek i meddelelsen.

Over for Ritzau forklarer han, at den 12-årige pige og de to drenge havde mødt hinanden forud for voldtægten og sammen var gået mod det pågældende solcenter, hvor voldtægten fandt sted.

Ved solcentret blev hun overfaldet.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er tale om en overfaldsvoldtægt, hvor man har begået overgreb mod en tilfældig person, der lå og tog sol i centret, siger Carsten Straszek.

Så snart politiet fik viden om voldtægten og det forhold, at overgrebet var blevet optaget på video, kørte betjente ud for at anholde de mistænkte.

- Vores førsteprioritet var at få stoppet delingen af videoen og at få sikret drengenes mobiltelefoner, siger politikommissæren.

Politiet havde til gengæld ikke tilstrækkeligt grundlag til at få fremstillet de 15-årige drenge i et grundlovsforhør inden for de påkrævede 24 timer.

Derfor blev begge løsladt efter endt afhøring.

Politiet har ikke overblik over, hvor mange gange videoen er sendt videre. Foreløbig ser det ud til, at den primært er blevet delt blandt unge i Aalborg-området.

På baggrund af sagen opfordrer politiet alle forældre til at tale med deres børn om ulovlig billeddeling - og de konsekvenser, det kan have.

- Det er ikke sikkert, børnene er bevidste om, hvad de gør. Det er forældrenes opgave at hjælpe dem. Så jeg vil klart opfordre til, at man sætter sig ned og tager en snak om dette alvorlige emne.

- Hvis man modtager børneporno, så gælder det om at få det slettet med det samme, siger Carsten Straszek.

Desuden er det en god idé at gøre afsenderen opmærksom på, at det er ulovligt at være i besiddelse af og dele børneporno.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Kæmpe virksomhed fyrer medarbejdere midt i konkurs-forhandlinger: - Jeg har kollegaer, som ikke kan betale husleje

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Alarm 112 For abonnenter

Forening svindlede med indsamling til kræftramte børn: Formand ville frifindes i landsretten - fik langt hårdere straf

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

Sygeplejersken Luca afleverer sin opsigelse: Han håber, at flere end 1000 vil følge trop

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Annonce