Annonce
Helsingør

16-årig graffiti-troldmand fra Hornbæk har forvandlet fitnesscenter til jungle: Tarzan er rykket ind i træningsrummet

16-årige Zamuel Nemo Tellram-Thrane har brugt 35 spraydåser til vægmaleriet. Foto: Hornbæk Fitness
Det har været sjovt og udfordrende at få så meget plads at udfolde sig på, fortæller Zamuel Nemo Tellram-Thrane fra Hornbæk. Han står bag et imponerende vægmaleri i træningscenteret Hornbæk Fitness.

HORNBÆK: Det er halvanden uges tid siden Zamuel Nemo Tellram-Thrane blev færdig med at lægge sidste hånd på de kæmpestore vægmalerier, som har overtaget de tidligere hvide vægge i styrketræningsrummet.

- Det er første gang, jeg har lavet noget, der er så stort som det her. Det har været sjovt og udfordrende at få så meget plads at udfolde sig på, fortæller Zamuel.

Han træner selv i centeret, og det var da også ham selv, der fik ideen til at udfolde sig med spraydåser og farver på væggene. Et værk han har brugt adskillige timer på iført maske og med god udluftning undervejs. Der er brugt 35 dåser spraymaling til at male motiverne med.

Annonce

- Det var oplagt at male Tarzan og dyrene i junglen. Det er lidt primitivt og passer godt til rummet. Tarzan er jo selv lidt af en muskelmand. Jeg er også lidt inspireret af musiknummeret Tarzan og Jane af Toy-Box, fortæller Zamuel.

Det kunne være sjovt, hvis det kunne blive til noget mere end bare en hobby.

Zamuel Nemo Tellram-Thrane

Imponerende resultat

- Alle vores medlemmer er helt vilde med det, fortæller Frederik Hastrup-Johansson (th) som sammen med Troels Hammer driver fitnesscenteret. Foto: Hornbæk Fitness

- Vi er vildt imponerede over resultatet. Da Zamuel spurgte, om han måtte male væggene i træningsrummet, sagde vi: "Bare giv den gas". Det fede er, at Zamuel aldrig har prøvet at male så stort et motiv før. Alle vores medlemmer er helt vilde med det. Motivet passer rigtig godt til rummet, det er sådan lidt hule-og jungleagtig, siger Frederik Hastrup-Johansson som sammen med Troels Hammer står i spidsen for Hornbæk Fitness.

Interessen for graffiti startede for alvor for et par år siden, hvor Zamuel med tilladelse fra  fritidsklubben PUK i Hornbæk fik mulighed for at male motiver med spraydåse på nogle af cykelskurene.

- Det fangede mig. Jeg har altid tegnet meget. Det at lave motiver med en spraydåse er meget anderledes fra at bruge en blyant eller tush. Det var sjovt at opleve, at jeg blev bedre og bedre- og udviklede mig kreativt, fortæller Zamuel.

Annonce

Ny bestilling på vej

Han er glad for alle de positive tilbagemeldinger, han har fået for vægmalerierne i fitnesscenteret. Og det har også medført en henvendelse fra en indehaver af en minizoo i Hillerød, der gerne vil have ham til at male en væg.

- Det er jeg rigtig glad for. Det kunne være sjovt, hvis det kunne blive til noget mere end bare en hobby, siger Zamuel, som bruger signaturen Kysr.

- Det betyder ikke noget, men når man udtaler det, lyder det som "kysser", forklarer han.

Når Zamuel ikke lige svinger spraydåsen og laver graffitikunst, går han i 2 g. på Helsingør Gymnasium, hvor han læser på biokemi-linjen. Han har også et fritidsjob som opvasker hos Café Hansen i Hornbæk.



Et foto mere af vægmaleriet set på afstand. Foto: Hornbæk Fitnesscenter



















Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Navne For abonnenter

18-årige Sofies far tog sit eget liv: Jeg kan føle mig ligegyldig, hvis folk ikke spørger ind til det

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

Morten Messerschmidt vil være formand i DF - medmindre Inger stiller op

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Helsingør

Kold luft på Sauntevej: Nu bliver landsretten også blandet ind i strid mellem genboer

Nu må også femårige vaccineres mod corona, men beslutningen kan være svær for forældre

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Helsingør For abonnenter

Jobbet der får folk til at køre fra Gedser til Helsingør: - Man skal kunne lide at snakke med mennesker

Navne For abonnenter

Ib og Jeanette valgte at stå af hamsterhjulet: Nu bruger de deres tid på at være noget for andre

Annonce