Annonce
Espergærde

Da der boede 54 mennesker i Espergærde ... glimt af fiskerlejets historie

Kysten ved Espergærde, 1850. Vilhelm Petersen var en flittig maler, der malede naturtro billeder af adskillige motiver langs Øresundskysten. Og vel at mærke på en tid, hvor fotografiet endnu kun var i sin barndom. Dette maleri fra 1850 viser således stranden ud for Espergærde. Man ser at fiskerbådene er trukket op på stranden – der var endnu ikke bygget havn. Kun var der et par vaser (d.v.s. stenmoler) ud for bebyggelsen. En af dem blev senere udbygget til Søndre mole. (Maleri i privateje).Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Kjeld Damgaard er gået i de historiske gemmer og skriver her i seks dele om fiskerlejet Espergærdes historie cirka fra 1300-tallet til det 20. århundrede. Du kan læse tredje del her.

ESPERGÆRDE: I slutningen af 1700-tallet blev stort set alle landsbyer i Danmark omfattet af de landboreformer, som gav grundlaget for landbrugets store succes i 1800-tallet. Jorderne blev samlet omkring hver gård og nogle gårde flyttede ud af landsbyen, således at de effektivt kunne drive de tildelte jorder.

Men sådan gik det ikke i Espergærde – af den simple grund, at det var et fiskerleje. De to-tre små gårde, som i virkeligheden nærmere var bolsteder eller store husmandsbrug, havde ikke brug for en landbokommission til at udskifte jorderne. De tre ejendomme med jord, hhv. matr. nr. 1, 2 og 3, havde sandsynligvis allerede i forvejen deres jorder samlet, og fiskerhusene havde jo ingen jord, så her var der ikke brug for reformer. Langs stranden mod Skotterup var en mindre parcel tilhørende vangemanden og resten af strækningen (matr. nr. 4) tilhørte kongen (staten). Dette areal, der var uopdyrket, var i øvrigt det første stykke, der blev udparcelleret og anvendt til villabebyggelse – og således det reelle ”gamle Espergærde”.

Espergærde får eget overdrev

Alligevel skete der en mindre forandring, som hænger sammen med de mange reformer, der fandt sted i denne periode. Inden landboreformerne havde alle gårde andel i det fælles overdrev, som lå inde i landet op mod Gurre og Øerne. Her kunne bønderne sende deres kvæg, geder m.v. ud på græs om sommeren. Men landboreformerne medførte at hver landsby fik sit eget overdrev. Og da der trods alt var et par bønder i Espergærde, skulle de naturligvis også have et overdrev. Det fik de i en smal tange op mod det bakkedrag, som i nyere tid kaldes Præstebjerg – dvs.. mellem Mørdrup og Flynderup. Det kan synes langt væk, men det var ikke usædvanligt at få tildelt et fjerntliggende overdrev. Man forventedes jo ikke at skulle dyrke arealet – kun at sende dyrene derud en gang om året.

Når Birger Mikkelsen skriver, at Espergærdes naturlige sydgrænse er Søbækken, så er det en sandhed med modifikationer. I virkeligheden er det en efterrationalisering. Omkring år 1800 opfattede man fiskerlejets naturlige sydgrænse som det sydlige led på Strandvejen – dvs. hvor Strandvangsvej i dag ligger. Her gik grænsen til Mørdrups marker – og der var ikke yderligere bebyggelse langs Strandvejen før man kom til Tibberup Mølle. Lidt inde i landet – langs Stokholmsvej - lå tre ejendomme, som dels var Søbæk Mølle – en tidligere vandmølle, der betragtedes som en selvstændig ejendom fra gammel tid. Desuden var der to gårde, begge udflyttet fra landsbyen Mørdrup, idet Strandvangen, som arealet hed, jo fra gammel tid havde været en del af Mørdrups jorder.

Annonce

Espergærde fiskerleje i begyndelsen af 1800-tallet

I 1801 kendes befolkningens størrelse i det lille fiskerleje. Der var da 54 personer, der boede i ”Esbergjerde”, som de stavede det i folketællingen fra det år. Den næste folketælling var først 33 år senere – i 1834. Nu var befolkningstallet nået op på 82 personer. Husfædrenes erhverv var fordelt således seks fiskere, en hegnsmand, en væver, en skomager, en daglejer og to gårdmænd. Alle øvrige var hustruer, børn, tjenestefolk samt enlige kvinder, der levede af håndarbejde eller var aftægtsfolk.

Annonce

To fiskere og deres fælles skæbne

Hans Jensen, der var fisker i Espergærde og hans hustru Ane, fik i hhv. 1840 og 1842 sønnerne Jens og Anders. De fik en historie, der er ganske bemærkelsesværdig. De gik begge i skole i Snekkersten, den dengang nærmeste skole for børn i fiskerlejet. I 1865 blev Jens gift med Petronella Jönsdatter, der var født på Hven. Året efter blev Anders gift med hendes søster Anna. De to brødre bosatte sig nu med deres hustruer i to huse lige ved siden af hinanden i Espergærde, hhv. Strandvejen 159 og 161. Med et halvt års mellemrum fødte de hver en søn i 1867. Senere fik de to søstre endnu hver en søn – født på samme dag i 1876.

Efter Øresundstoldens ophør i 1857 skulle skibene ikke længere automatisk ligge stille ved Helsingør for at fortolde og proviantere. Flere og flere skibe sejlede nu forbi Helsingør uden at gøre holdt. Det gav grundlaget for at kadrejeriet kunne blomstre. Fiskerne sejlede simpelthen ud med deres joller og lagde sig på siden af de store skibe, medens de sejlede forbi på Sundet.

Her handlede de så med skibenes besætninger eller foretog byttehandler, som begge parter havde gavn af. Sejlskibene holdt med andre ord blot deres kurs og deres fart – kadrejerne måtte hage sig fast og sejle med samme fart som det store skib. Det var ikke ufarligt – og i 1884 gik det galt. Jens druknede ved en ulykke i forbindelse med kadrejeri. Den ældste søn var med i båden, men reddede sig ved at hage sig fast i vraget. Fire år senere kunne aviserne berette, at fisker Anders Hansen af Espergærde, der var på kadrejeri på Øresund, var omkommet ved en ulykke. Hans søn, der var med i båden, reddede sig ved at hage sig fast i et tov.

De to enker flyttede senere sammen i det ene hus, og deres sønner fortsatte fiskeriet og kadrejeriet.

Fiskere henter passagerer ved Kystfarten, 1862. Det var ikke altid rart at skulle ros til eller fra damperen, der lå et godt stykke ud for kysten ved de små fiskerlejer, som f.eks. Espergærde. Hjuldamperen kunne naturligvis ikke gå tæt ind til kysten, og det var derfor fiskerne, der i deres robåde sejlede passagerer til og fra kysten. Denne skitse af Chr. Blache fra 1862 viser tydeligt, at ikke alle passagerer syntes det var rart.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

Espergærde udvides mod nord

Når en offentlig myndighed mangler penge har det igennem tiden været ”god politik” at sælge ud af den faste ejendom eller de virksomheder man har. Og således var det også i midten af 1800-tallet, hvor den kongelige kasse var slunken. Den kongelige kasse var dengang det vi i dag ville kalde statskassen.

I 1856 indrykkede staten således en annonce i en række dagblade og annoncerede, at interesserede nu kunne byde på i alt 9 byggepladser (byggegrunde) ved Egebæksvang ved Espergærde fiskerleje. Det var bl.a. en betingelse, at køberen indenfor to år skulle opføre en ejendom på grunden – en ejendom, som mindst skulle forsikres for 200 rigsdaler.

Annonce

Auktionerne

Den 19. december 1856 var der således auktion i Espergærde Hegnshus – dvs.. det skovløberhus der lå hvor kirkegården nu ligger. Den første grund – matr. nr. 4f, blev opråbt til salg, og Morten Jensen fra Skotterup bød 30 rdl. Han blev imidlertid overbudt af justitsråd P. G. Gynther fra København. De bød herefter hinanden op, således at Gynther til sidst stod med hammerslaget på 150 rdl. På denne grund lå dengang endnu resterne af en lille bastion, som sandsynligvis var blevet opført i forbindelse med Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet. På et kort fra 1713 benævnes en skanse således omtrent samme sted Schrøders Skanse. Nabogrunden matr. nr. 4g, blev tillige købt af Gynther – dog måtte han denne gang op på 152 rdl.

Den næste grund, matr. 4h, havde husmand Peder Hendriksen som byder. Han bød 30 rdl, men Gynther bød også ham op – og fik ligeledes her hammerslag på 152 rdl.

Annonce

Peter Georg Gynther

Peter Georg Gynther (1796-1864) var født i København og blev i 1833 gift med Charlotte Amalia Lundell (f. 1809). Han var da fuldmægtig i ”Det Kgl. Overhofmarschallats Contoir” med titel af Kammersecretair – og boede da i Kongens Palæ. Han var med andre ord ansat ved hoffet, og det forklarer, at han senere fik titlen justitsråd – en titel, der gav adgang til rangklasserne – dog højst fjerde eller femte rangklasse. Titlen blev netop tildelt som påskønnelse, ofte til embedsmænd. Det ser ud til, at han anvendte huset i Espergærde som helårshus igennem hele ejerperioden. I alt fald boede han her, da han den 18. marts 1864 døde af en hjerneblødning – og han var således den første, der byggede en villa på strækningen mellem fiskerlejet og Egebækken, som jo udgjorde grænsen mod Skotterup.

Mary Hill, 1872. Dette maleri har Vilhelm Petersen malet stående omtrent på det sted, hvor Egebæksvang Menighedshus er bygget i dag. Man ser mod nord – det store træ i midten måtte senere vige for byggeriet af Egebæksvang Kirke. Bag træet ses en villa – det er Mary Hill (Strandvejen ). Til højre for dette, ud mod vandet, ses en anden villa. Det er ”Egebæksro” (Strandvejen ) – den ældste villa på strækningen nord for selve fiskerlejet. (Maleri i privateje).Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

Mary-Hill

Villaen med navnet Mary-Hill, som af bl.a. af Birger Mikkelsen i sin bog om Espergærde er udråbt til den første nybyggede villa på strækningen, er imidlertid først blevet bygget i 1858. Historien stammer fra en erindringsbog af Elith Reumert, der fortæller, at villaen er bygget i 1848. Men da var grunden endnu ikke udstykket og en nærmere undersøgelse har da også vist, at villaen først blev bygget 10 år senere.

Annonce

Jens Christian Hostrup

Digteren Jens Christian Hostrup var blevet ansat som slotspræst i Hillerød i 1862 – men var særlig glad for Espergærde, hvor han som en af de første lejede sig ind hos fiskerne. Da Nordbanen blev indviet i 1864 var det nemlig muligt at tage toget til Kvistgaard Station – og derfra så gå til Espergærde. Sognebørnene i Hillerød var imidlertid så glade for ham, at de samlede ind til at købe et hus til ham i Espergærde.

En dag mødte han en indsamler på gaden i Hillerød. Indsamleren kendte ikke Hostrup personligt, og Hostrup spurgte om der blev indsamlet til et godt formål, og da indsamleren bekræftede dette, gav Hostrup selv en skilling – til sin egen gave. Da han fik gaven overrakt morede det ham at se, at han faktisk selv stod som donor til sin egen gave. Jens Chr. Hostrup skrev bl.a. Genboerne, Eventyr på Fodrejsen og En spurv i Tranedans. Huset på Strandvejen 147A kaldes endnu for Hostruphus.

Egebæksro ca 1940. Villa ”Egebæksro” (Strandvejen 133D) var den første villa på strækningen mellem fiskerlejet og Egebækken. Billedet fra 1940 viser hvorledes villaen så ud før ombygningen og nedrivningen af sidebygningerne og stalden. Villaen opførtes af kammersekretær Peter Gynther.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

Færgefarten til København

Der var flere forsøg på fast rutefart mellem København og de nordsjællandske fiskerlejer. En af disse forsøg var i 1839, men det blev ingen succes. Vi skal helt frem til 1870’erne før der var rigtig rutefart mellem hovedstaden og Espergærde. I 1874 overtog DFDS de øvrige ruter og kunne herefter tilbyde ikke mindre end fem anløb til Espergærde dagligt. Imidlertid kunne man de første år ikke gå ind til hverken vaser eller bådebroer – de store skibe stak for dybt. I stedet måtte fiskerne ro ud til rutebåden med passagerer og gods – og returnere på samme måde. Det var ikke altid en fornøjelse - i høj sø tilmed en farlig trafik.

Men denne Kystfart, der fortsatte ind i 1900-tallet dannede i mange år grundlaget for Espergærdes første landliggere. Det var typisk velhavende københavnere, der nogle uger eller måske et par måneder om sommeren søgte væk fra byen for i stedet at leje sig ind hos fiskerne langs kysten. Enkelte byggede sig endog deres egen villa. Disse landliggere var i begyndelsen som oftest kunstnere, skuespillere, forfattere og lignende. De havde en vis frihed til på denne måde at være væk fra København i sommerperioden. Men snart fulgte grossererne – dvs.. handelsmænd, der havde så god en forretning, at de kunne tillade sig at være væk fra byen i en periode. Men med de mange afgange på Øresundsruten, så blev det faktisk muligt at tage til byen om morgenen og komme hjem om aftenen. Så kunne den øvrige familie blive i Espergærde og nyde landlivet, medens manden var i byen og passe forretningen.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Debat For abonnenter

Derfor skal vi øve os endnu mere i at tale om sorg: Den kan ødelægge liv

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Annonce