Annonce
Udland

27 har fået livstidsdomme for tyrkisk kupforsøg i 2016

Op mod 500 tiltalte fra blodigt kupforsøg i Tyrkiet i 2016 ventes at få dom torsdag.
Annonce

En tyrkisk domstol har torsdag afsagt 27 livstidsdomme til deltagere i kupforsøg i 2016.

Ved kupforsøget blev 251 mennesker dræbt og over 2000 blev såret. Forløbet har haft afgørende indvirkning på Erdogans styre og udviklingen i Tyrkiet i de senere år.

Ved retsmødet torsdag er der fokus på begivenheder under kupforsøget i luftbasen Akinci nær hovedstaden Ankara. Den daværende militære stabschef, general Hulusi Akar, som i dag er forsvarsminister, blev sammen med andre af militærets topchefer holdt som gidsler på basen under kuppet. De blev befriet om morgenen den 16. juli efter en nat i fangenskab.

Den muslimske prædikant Fetullah Gülen, som bor I USA, beskyldes af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, for at være hovedmanden bag det mislykkede kupforsøg. Hans bevægelse kaldes en terrorbevægelse af de tyrkiske myndigheder.

Gülen afviser alle de beskyldninger, der rettes mod ham.

Retssagerne mod 475 vrede piloter fra luftvåbnet og andre mistænkte blev indledt I august 2017 I landets største retslokale, som er indrettet I et fængselskompleks i Sincan nær Ankara.

De anklagede er tiltalt for drab, for krænkelser af forfatningen eller for at støtte attentatforsøg på Erdogan.

De, der findes skyldige i en eller flere af anklagerne, ventes at blive idømt livsvarigt fængsel.

Ifølge anklagemyndigheden var mange af de 475 personer med til at planlægge og lede kupforsøget fra basen, hvor de gav ordrer til luftbombardementer af statslige bygninger.

Erdogan var på ferie i det sydlige Tyrkiet under kupforsøget.

Luftangrebene kostede 68 mennesker livet i hovedstaden og sårede over 200. Ni civile blev dræbt, da de forsøgte at bekæmpe kupmagerne på basen.

Adil Öksuz, en tidligere professor i teologi, som formodes at have været en topleder under kuppet, er blevet retsforfulgt in absentia sammen med fire andre. Adil Öksuz er på flugt.

Forretningsmanden Kemal Batmaz er anklaget for at have været en højrehånd for Oksuz.

Op mod 400 vidner er blevet afhørt under retssagen.

Tyrkiet ophævede dødsstraf i 2004 I forbindelse med landets bestræbelser på at blive optaget i EU.

Over 100.000 offentligt ansatte – deriblandt mange lærere og dommere, er blevet afskediget eller suspenderet efter kuppet på grund af deres påståede forbindelser til Gülen. Anholdelser foretages stadig som følge af kupforsøget.

En anden større retssag efter kuppet med 521 anklagede gælder præsidentgardens rolle under kupforsøget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce