34.914 underskrifter i ryggen: Monica kæmper for bedre forhold for sine børn

DANMARK: - Jeg har været igennem kampe og chok over, hvordan systemet fungerer i praksis, siger Monica Lylloff til Helsingør Dagblad.

Hun bor i Fredensborg og er tidligere anklager for rigsadvokaten, men har været på orlov i fire år, fordi hendes søn blev for dårlig. Og så har hun stillet et borgerforslag, som kræver, at handicapområdet skal væk fra kommunerne. Det har i skrivende stund 34.914 underskrifter og skal have 50.000, hvis det skal tages op i Folketinget.

- Den vilkårlighed, der gennemsyrer området på alle punkter fra hjælpemidler og merudgifter til takster på kørsel, hvilke specialskoletilbud og bosteder der er, afhænger af den kommune, man bor i. Og det er uhyggeligt, hvor stor forskel, der er, forklarer hun.

Helsingør Dagblad kunne søndag fortælle om 46-årige C, som på et lokalt botilbud, Kronborghus, levede i sit eget skidt, fordi rengøringen blev afvist. Det mente C’s søster Helle ikke kunne være rigtigt.

Dagbladet har forholdt social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S) historien, som understreger, at alle mennesker med handicap skal leve et værdigt liv.

- Det skal vi som samfund sikre. Derfor skal de kommuner, der har pligten til omsorg for det enkelte menneske med et handicap, også sikre, at det faktisk sker. Rengøring skal altid ske i respekt for den enkelte, der skal føle sig tryg, set og forstået, siger ministeren og understeger, at hun udtaler sig generelt.

- Det koster tid og penge. Derfor har regeringen også, efter flere års besparelser på området, løftet velfærden med over tre milliarder kroner i de to seneste års kommuneaftaler, afslutter Astrid Kragh.

Også socialordfører for Dansk Folkeparti, Karina Adsbøl, mener, at der generelt bør være fokus på de socialpædagogiske redskaber.

- Generelt er det vigtigt, at det er det samme personale, der har kontakt til borgerne, så de kan opbygge en god kontakt. Og det er selvfølgelig svært, hvis der er mange vikarer, siger hun.

Pernille Madsen, som er centerchef for Center for Særlig Social Indsats i Helsingør Kommune, skriver i et skriftligt svar til Helsingør Dagblad, at der skal være en fornuftig balance i personalegruppen.

”Uddannet personale er vigtigt på et sted som Kronborghus, men uuddannet personale er på mange måder en stor ressource, som vi kompetenceudvikler via efteruddannelse, kurser og så videre," skriver hun.

Historierne om Laura og C, som begge er beboere på Kronborghus i Helsingør kommune, og som du kan læse om på helsingordagblad.dk, er langt fra enestående. Det vurderer både Monica Lylloff og Anni Sørensen, som er landsformand for Lev, interesseorganisationen for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede.

- Fordi mine børn har meget forskellige diagnoser, har jeg været i kontakt med mange forskellige forældregrupper, hvor jeg kan se, at det på landsplan er de samme udfordringer uanset diagnoser, fortæller Monica Lylloff og uddyber:

- Der er sket en afspecialisering på området, og det her er altså mennesker, der har brug for netop specialisering.

Hele problemstillingen taler ifølge Anni Sørensen ind i en ressourcedagsorden, som har været under pres. Hun forklarer, at en skrøbelig økonomi giver ufaglært personale til komplekse problemstillinger, hvilket kan give ligegyldighed eller føre til unødvendig magtanvendelse, simpelthen fordi der er manglende faglige ressourcer og manglende ledelsesfokus.

- Forråelsen får gode betingelser, hvis der ikke er tid, ressourcer, faglighed og god ledelse, understreger Anni Sørensen.

Også Karina Adsbøl mener, at der her kunne sættes ind:

- Jeg tror bestemt, at der er brug for flere ressourcer og et kig på uddannelsen. Det er også nødvendigt at se på de ansattes kvalifikationer og videreuddanne dem, som ikke har tilstrækkelige kompetencer – og det gælder også vikarerne, siger hun.

"Vi siger aldrig nej til mere personale, men jeg tror dog på mange måder at det er endnu vigtigere at tale om, at vi på landsplan skal gøre området mere attraktivt for ansøgerne. Det vil sige at tydeliggøre, hvor vigtigt, interessant og givende, det er at arbejde på et botilbud. På Kronborghus modtager de elever – både for at styrke elevernes uddannelse, men også for at gøre botilbudsområdet mere interessant for de studerende, når de engang skal ud at søge fast job," skriver Pernille Madsen.

Monica Lylloffs største ønske er, at handicapområdet bliver taget væk fra kommunen og i stedet givet til enten regionerne eller staten – løsninger, som ifølge hende begge har deres fordele og ulemper, men som grundlæggende er bedre.

- Det vigtigste for mig er, at tingene bliver skilt ad. Lige nu er det kommunen, som bevilliger, bestiller og betaler, og det giver jo naturligt nogle interessekonflikter, mener hun.

Kommunerne har i 13 år haft ansvaret for at bevilge hjælp og støtte til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed, men havde i 2019 den hidtil højeste omgørelsesprocent. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af klagesager, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

I 2019 blev 46 procent af de påklagede afgørelser på voksenhandicapområdet omgjort på landsplan, mens det på socialområdet var 41 procent. Ser man på Helsingør Kommune gælder det, at der var en omgørelsesprocent på 58 procent, mens der på socialområdet var en omgørelse på 50 procent.