Annonce
Helsingør

#54: Tegner-skulptur på Helsingør Kirkegård

Silas Drejer tipper om bronzeskulpturen af Tegners mor til #117oplevelseriHelsingør.
Annonce

Silas Drejer, pædagog fra Helsingør, tipper:

Hvilken oplevelse vil du anbefale? 

Tegner-skulptur på Helsingør Kirkegård

Hvorfor skal man opleve det? 

Det er et særligt kunstværk og gravmonument, som man ikke oplever ofte i Danmark. Vi kender alle sammen Tegners statue "Danserindebrønden", men færre kender bronzeskulpturen over hans mor, Signe Tegner, som er placeret på Helsingør Kirkegård.

Kunsten findes mange steder i vores åbne og frie landskab. Det gælder bare om at gå på opdagelse på steder, som man ikke har været før.

Der er en fred og en dejlig ro på kirkegården, og samtidigt kan øjet beskue denne smukke skulptur af Tegner.

 

Mette Høyer Dansøn, sognepræst, tipper også:

Hvorfor skal man opleve det? 

På den smukke kirkegård på vejen mod Møllebakken kan man finde et utrolig smukt kunstværk fremstillet af billedhuggeren Rudolph Tegner. Det er en over to meter høj bronzeskulptur, der forestiller en ung kvinde set bagfra, mens hun går i ét med den natur, hun står i.

Skulpturen er rejst som et minde over Rudolph Tegner mor, Signe Tegner. Det er efter min mening den smukkeste af alle Rudolf Tegners skulpturer, og den tager sig smukkest ud, når der er faldet lidt sne, der ligger i folderne.

Kirkegården er i sig selv en oplevelse værd. Her er gravsteder over de tyske soldater fra 2. verdenskrig og de franske soldater, der døde af den spanske syge. Med alle de smukke træer og med de forskellige gravtyper, med alt fra plænegravsteder kun med navne og datoer, til pompøse sten med billeder af de kære afdøde.

Men perlen på kirkegården er efter min mening skulpturen af Tegner.

 

 

Del også dit oplevelsestipVi er på jagt efter #117oplevelseriHelsingør – og vi vil meget gerne have dit bedste tip til en oplevelse i kommunen også!

Læs her, hvordan du kan dele din oplevelse.

Se alle tips på helsingordagblad.dk/117oplevelser

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Corona: Intet nyt er godt nyt

Annonce