Annonce
Helsingør

De kan komme tilbage fra mandag: - Nu skal vi i gang med en mulig genåbning

Testkapaciteten skal opjusteres kraftigt for, at eleverne kan komme tilbage i skole. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
De ældste klasser i grundskolen kan formentlig se frem til at vende tilbage til fysisk undervisning fra på mandag. - Det bliver rigtig godt for de unge, siger borgmesteren.

GENÅBNING: Grundskoleeleverne inklusiv friskole- og selvejende kan formentlig vende tilbage til den fysiske undervisning fra på mandag, hvis alt går godt. Det står klart efter et stormøde indkaldt af regeringen, hvor alle landets borgmestre deltog.

- Nu skal vi i gang med en mulig genåbning af skoler allerede på mandag. Det er stadig et måske, men det giver håb. Dog skal hverken elever eller forældre forvente, at det bliver lige som en almindelig første skoledag, for vi kommer til at arbejde meget med stamklasser og så videre, siger Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær.


Det her er noget, vi har ventet på længe, så jeg glæder mig meget til, at eleverne kan komme tilbage. Men vi har rigtig travlt nu for at få det hele på plads til på mandag.

Benedikte Kiær, konservativ borgmester i Helsingør


For at genåbningen af skolerne skal lykkes, er det et krav, at eleverne bliver testet to gange om ugen. Derfor skal kommunen nu i gang med det omfattende arbejde at udvide testkapaciteten, uddanne nye podere og finde de bedste logistiske løsninger.

- Det her er noget, vi har ventet på længe, så jeg glæder mig meget til, at eleverne kan komme tilbage. Men vi har rigtig travlt nu for at få det hele på plads til på mandag, siger Kiær.

Dog står det endnu ikke klart, om Danmark bliver åbnet nationalt, regionalt eller lokalt.

Annonce

Udelukkende grundskoler

Flere borgmestre fremhævede på mødet erhvervslivet, som er hårdt trængt og også gerne vil være en del af genåbningen. Men det var regeringen ifølge Benedikte Kiær endnu ikke klar til at give et svar på.

Det er ellers blot få dage siden, at netop Benedikte Kiær fremhævede erhvervslivet som en af sine højeste prioriteter, hvis hun kunne vælge, hvad der skulle genåbnes – sammen med skolerne.

Derudover står det klart, at det kun er grundskolerne, der åbner, og det betyder derfor, at for eksempel gymnasieelever og andre på ungdomsuddannelser fortsat skal undervises online derhjemme.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger efter mødet med landets borgmestre, at han ikke tror, at der er mulighed for at åbne i hele Danmark 1. marts, men dog nogle steder.

- Test er en utrolig vigtig ingrediens i det at kunne åbne samfundet igen. Nu har vi haft åbnet for 0.-4. klasse, hvor kommunerne faktisk har etableret testkapacitet i forhold til personalet. Det har vist sig at fungere ret godt, og det er i virkeligheden det system, man bygger oven på, siger Hækkerup.

Hækkerup siger efter mødet, at han ikke tror, at der er mulighed for at åbne i hele Danmark 1. marts, men dog nogle steder. Efter planen vil regeringen onsdag melde ud om, hvorvidt der kan lempes restriktioner, og hvilke restriktioner der vil blive forlænget efter 28. februar, hvor de nuværende restriktioner udløber.

Annonce

Finansieringen er ikke på plads

Kommunen skal nu i gang med at opruste testkapaciteten på grundskolerne og derudover vil borgmesteren gerne have endnu et PCR-teststed i kommunen, da hun ikke mener, PCR-teststedet på Helsingør Station, som har åbent tre dage om ugen, er nok.

- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om det er kommunen, der skal betale, men jeg regner med, at vi skal lægge ud for det, og så skriver vi det ind på vores Covid-konto, hvorefter Kommunernes Landsforening må kæmpe for, at vi får udgifterne dækket, siger borgmesteren og fortsætter:

- Jeg forventer, at når oprustningen af testkapacitet kommer fra myndighederne, så vil de også støtte med finansiering.

Eksperternes rækkefølge i genåbning

En ekspertgruppe har præsenteret et bud på den bedste rækkefølge for en genåbning.

Se deres rækkefølge og vurderinger her:

  • Grundskole 0. – 4.-klasse: (Er åbnet fra 8. februar)

Virkning på smitteudbredelse: Lavest.

Virkning på samfundsøkonomi: Højest.

  • Udvalgsvarebutikker:

Virkning på smitteudbredelse: Lavest/middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Middel/højest.

  • Grundskole 5. – 10.-klasse:

Virkning på smitteudbredelse: Lavest/middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest/middel.

  • Videregående uddannelser:

Virkning på smitteudbredelse: Lavest/middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest/middel.

  • Liberale erhverv med tæt kontakt:

Virkning på smitteudbredelse: Lavest/middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest.

  • Kultur- og fritidsinstitutioner:

Virkning på smitteudbredelse: Lavest/middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest.

  • Restauranter og caféer:

Virkning på smitteudbredelse: Middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Middel.

  • Indkøbscentre og storcentre:

Virkning på smitteudbredelse: Middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Middel.

  • Ungdoms- og voksenuddannelser:

Virkning på smitteudbredelse: Middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest/middel.

  • Idræts- og foreningsaktiviteter:

Virkning på smitteudbredelse: Middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest.

  • Arbejdspladser:

Virkning på smitteudbredelse: Middel.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest.

  • Forsamlinger op til fem personer:

Virkning på smitteudbredelse: Højest.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest.

  • Arrangementer i private hjem og sociale kontakter over fem personer:

Virkning på smitteudbredelse: Højest.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest.

  • Barer og værtshuse:

Virkning på smitteudbredelse: Højest.

Virkning på samfundsøkonomi: Lavest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Annonce