Annonce
Helsingør

Amalies beretning: "Jeg kunne slet ikke vente med at se mine venner"

Strandliv på en sort lava-ø.
Annonce

La Palma (Gran Canaria) var en virkelig hyggelig havn. Og jeg tror det bedste ved havnen var, at der lå en McDonalds, ca. 100 meter væk. Vi havde lejet en bil i 2 dage.

Den første af dagene kørte vi ud for at se en vulkan. Den var virkelig stor. Blev dog lidt skuffet. Det var bare et stort krater med træer alle vegne. Jeg havde håbet på noget mere lava og noget mere action. Men den var jo flot alligevel. Næste dag kørte vi op på La Palmas højeste punkt. Det var så smukt. Man kunne se alle bjergtoppene på nogle ad de andre bjerge, og det lignede, at der var en kæmpe sky-lavine. Det var virkelig flot.

Så gik turen videre til La Gomera. La Gomera var også en virkelig hyggelig havn. Og vi fandt hurtigt ud af, at der var en pool. Så der gik vi over sammen med vores nye venner fra Vixen. Vi hyggede os hele dagen ovre i poolen. Mig og Vigga spurgte de voksne, om jeg ikke kunne sove over os dem, for så kunne Albert sove over hos os. Det blev aftalt, og jeg sov over hos dem. Det var virkelig hyggeligt. Vi lå og så film hele aftenen, inden vi gik i seng. Til morgenmad fik vi pizza og chokolade. Nam Nam.

Den næste dag gik vi også på stranden sammen med Vixen. Den var helt sort. La Gomera er en vulkan ø, så der er ikke sandstrande. Men i stedet for er det en hel masse knuste lava sten. Fordi det er en sort strand, skulle man nok tro at vandet var grumset og beskidt. Men det var det slet ikke. Vandet var klart og tydeligt. Og hvis man svømmede lidt ud mod nogle sten, var der en hel masse liv. Der var mange farverige fisk og tang.

Næste dag havde Vixen fundet et godt sted at snorkle. Så vi tog allesammen derud. Det var lidt ligesom en mole omgivet af sten. Der var en lille trappe, man kunne gå ned af og ud i vandet. Lige når man kom i vandet, var det helt grumset. Jeg var lidt bange, fordi jeg ikke kunne se bunden. Hvem ved om der ville komme en krokodille eller haj op ad vandet! Men det gjorde der jo selvfølgelig ikke. Og da vi kom lidt længere ud, var vandet helt klart. Der var en hel masse fisk. Det eneste, som ikke var godt, var, at der lå en hel masse skrald i vandet. Det er virkelig et stort problem! Hvis man bliver ved, vil alt liv hernede måske dø. Men det var en fantastisk tur. Og Phillip fortalte mig, at hvis gik lidt ind ad igen, og dykkede ned gennem alt det grumsede vand, vil man svømme lige ind i en “mur” af fisk. Det var virkelig flot. Og det var en ad de bedste snorkleture, jeg nogensinde har haft.

På vej tilbage fra turen fortalte Vixen, at de havde været nede og vaske bunden på deres båd for alger. Jeg spurgte, om vi ikke også kunne gøre det på vores båd, for jeg elsker at vaske bund.

Da vi var nede for at vaske bund, svømmede jeg lige lidt over til vores badeplatform for at få en pause. Og lige da jeg var kommet derhen, så jeg en virkelig stor, sort skikkelse svømme lige under mig. Den var lidt rund i det, og så havde den en lang spids hale. Jeg kunne straks se, at det var en rokke. Jeg fik et kæmpe chok og skyndte mig op af vandet. Efter det turde jeg ikke gå i vandet igen.

Så blev det tid til at sejle igen. "Næste stop, Tenerife”. Turen derhen var lidt hård. Det regnede hele tiden, og der var lidt bølger. Da vi fik lagt til, var vandet helt grumset og klamt. Der flød en hel masse kakerlakker rundt i vandet. Det var ret klamt. Vi fik at vide, at det havde regnet så kraftigt den dag, at gaderne var oversvømmet, og at det var derfor vandet også var så ulækkert. Næste dag gik vi bare en lang tur i byen og fik set os lidt omkring. Der så vi så, at man kunne komme ind i et rigtig stort pool område. Det gjorde vi så næste dag. Det var et virkelig stort sted, der var også vildt hyggeligt. Mig, Phillip og Villads var hurtigt i vandet og legede. Så skulle vi have frokost, og i mellemtiden begyndte det at regne. Så det var lidt ærgerligt. Næste dag kom Vixen også. Først var de sejlet til en anden havn her på Tenerife, men de besluttede sig for at tage herhen istedet. Alle på Freedom var taget ud for at shoppe. Vi var i et shopping center, og mig og mor gik også i Zara, hvor jeg fik en masse nyt tøj.

Den 30. oktober fandt mor på, at vi kunne holde en Halloween fest for Vixen, som en overraskelse. Så næste dag var vi ude for at købe en hel masse halloween pynt. Der var edderkoppespind og skeletter over alt. Og så til aftensmad havde vi lavet ormegryde med afskårede fingre, som egentlig bare var spaghetti bolognese. Men det var rigtig hyggeligt, og vi hyggede hele aftenen. Vigga, Albert, Villads og mig gik rundt på molerne og skræmte folk.

Næste dag sejlede vi videre til Puerto Rico på Gran Canaria. Der havde vi faktisk været før. Vi havde boede op på et hotel, der hed Marina Suites, der lå lige ud til havnen. Vi badede på den ene strand, som faktisk var rigtig god. Vandet var klart og der kom ikke nogle bølger. Næste dag havde vi set, at der lå en anden strand ca. to km derfra, hvor der også var en stor luft platform, hvor børn kunne lege. Da vi var på stranden, købte vi billetter til den store luftplatform ude i vandet og legede derude i 45 min. Bagefter gik vi op for at få noget ad spise. Og Vixen, som også var med, fik badedyr. Stranden var rigtig hyggelig, og vandet var klart.

Næste stop blev så Puerte de Mogan, hvor vi også havde været før. Mogan er nok det hyggeligste sted, vi har været på hele turen. Der var en lille gade, hvor der hang blomster over alt. Og vores ynglingsrestaurant, hvor chefen kunne tale dansk. Vi havde set, at der var en restaurant med pool. Så vi havde pakket vores badetøj og var gået derop.

Næste dag skulle vi i vandland. Men selvfølgelig røg mit badetøj i vandet fra båden aftenen, før vi skulle derind. Så os og Vixen havde lejet en bil og var kørt derind (jeg havde lige lånt en badedragt af Vigga). Der var rigtig mange sjove rutsjebaner. Vi så, at der var søløve show, så vi gik derhen. Så sagde de, at der kun var søløve show, hvis man fik taget et billede, eller hvis man svømmede med den. Jeg sagde så til min far og mor, at jeg selv betalte for et billede. Min mor og far tænkte lidt over det, og så sagde de "I må gerne komme ind og svømme med den, allesammen”. Vi blev alle sammen rigtig glade.

Først kom vi ind og fik våddragter på. Så fik vi taget nogle billeder med søløven. Og så endelig, kom vi ned i vandet til den. Først svømmede vi bare en lille tur i bassinet. Så fik vi lov til at røre den, og lave alle mulige tricks med den. Det var rigtig, RIGTIG sjovt.

Næste dag sejlede vi videre til Las Palmas. Las Palmas var vores sidste stop inden ARC (som er et stort race, over Atlanterhavet, som Freedom skulle være med i). Det første vi gjorde, da vi havde lagt til, var at gå ud og se hvor mig, mor, Phillip og Villads hotel var henne, som vi skulle bo på. Da drengene kom (dem som skulle hjælpe min far med at sejle over Atlanterhavet), flyttede vi op på hotellet. Det var virkelig luksus at bo på det hotel. Vi havde egen stor terrasse med boblebad.

Lidt senere kom min farmor, min bedstefar, min faster og min kusine og besøgte os. Det var så hyggeligt!. De fleste af dagene med dem gik på stranden. Men en af dagene lejede vi en bil, og kørte ned til Mogan. Det er også min farmors yndlingsted. Vi gik på stranden, og spiste på den gode restaurant igen. Så gik dagen egentlig bare med at være i Mogan og kigge på marked.

Så blev det den dag, hvor min far skulle afsted. Vi sagde farvel til dem nede på havnen, og skyndte os op på molen for at se starten. Far tog et stort gult sejl op (vores spiler) for at vi kunne se dem. Da de var kommet godt afsted, gik vi en sidste tur ud i byen, inden vi skulle flyve hjem til Danmark om aftenen. Jeg kunne slet ikke vente med at se mine venner og familie igen. Da vi så endelig var kommet ud til lufthavnen, og op i flyet, kunne jeg næsten ikke sove, så spændt var jeg. Da vi var landet og kommet ud, var det næsten lige før jeg var vendt om og gået tilbage i flyet, fordi det var så koldt. Det var - fem grader.

Men vi var i Danmark, og det var det, jeg mest tænkte på.

Fakta

  • Amalie skriver

  • Amalie Pociot, hendes brødre og forældre sejlede i sommer ud fra Hornbæk Havn, hvor de normalt har deres båd, Freedom, liggende.

  • I foreløbigt et år vil familien sejle og undervejs skriver 11-årige Amalie sine beretninger til Helsingør Dagblad om livet ombord på båden, om de mange oplevelser, mødet med mennesker, om havet, fisk, vind og savnet af familie og kammerater hjemme i Hornbæk og Hellebæk.

  • I denne beretning stikker Freedom afsted i kapsejladsen over Atlanten til Vestindien med Amalies far som skipper og et mandskab fra Danmark, mens Amalie, hendes brødre og mor tager en tur hjem for at besøge familien i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce