Annonce
Helsingør

André Andersen om at være far: "Følte at jeg kom med i en klub"

- Jeg har jo rimelig store børn, og en af de store udfordringer er at give slip og lade dem dumme sig, uden at man tager over, siger André Andersen. Foto: Lars Lindevall

Hvad er det bedste og det sværeste ved at være far? Helsingør Dagblad har talt med tre kendte helsingoranere om far-rollen.

Annonce

Helsingør: Fredag den 5. juni er det fars dag, og i den anledning har Helsingør Dagblad snakket med tre helsingoranere om at være far - og de glæder og udfordringer, der følger med.

Udover at være professionel historiefortæller er André Andersen far til tvillingerne Buster og Ronja på 17 år og stedsønnen Lukas på 18 år.

Annonce

Hvad er det bedste ved at være far?

- Det kan hurtigt komme til at lyde kliché-agtigt, men det er jo, at man opdager, at der er ting, der er større end en selv. Det er i virkeligheden en af de største ting.

Og så følte jeg, at jeg kom med i en klub. Klubben, hvor man forstår, hvad det betyder, når folk siger, at deres barn har mellemørebetændelse. De, der ikke er medlemmer, forstår det ikke og spørger ‘skal vi ikke mødes til en kop kaffe?’.

Annonce

Hvad er den største udfordring ved at være far?

- Nu må vi se, om jeg kan remse dem alle op! Jeg har jo rimelig store børn, og en af de store udfordringer er at give slip og lade dem dumme sig, uden at man tager over. At de lærer noget om livet, uden at man styrer dem i en bestemt retning - men at man kun giver et blidt og kærligt skub.

- Som skilsmisseforældre kan det også godt være en udfordring, at man ikke altid har samme indgangsvinkel i alle situationer.

- Og så er der det klassiske med store børn. At man ikke skal blive for skuffet. De har ikke tid til at komme forbi. Hvis man spørger dem, om de kommer hjem og spiser, svarer de ‘det ved jeg ikke’.

Annonce

På hvilke punkter minder du om din far?

- Udover udseendet, så tror jeg, at der er noget temperament, som er genkendeligt. Og så kan jeg genkende nogle andre ting. Jeg har lagt mærke til, at jeg kniber øjet sammen på samme måde, når syltetøjs-låget sidder fast, og man tænker ‘Gud, gør jeg virkelig sådan?’.

- Vi er to meget forskellige mennesker, men vi har det til fælles, at vi gør mærkelige ting. Jeg er dog endnu ikke begyndt at hoste for at skjule, at jeg prutter, men det kommer måske med alderen.

Annonce

Hvad vil du gerne give videre som far?

- Jeg vil gerne give en kæmpe ja-hat til alt, hvad de vil med deres liv. Hvis det er det, de vil, så skal de nok finde ud af det, og så skal man lade være med at falde i fælden og sige, at det kan man ikke finde et arbejde indenfor. For mig har det vigtigste aldrig været, om de fik gode karakterer i deres skoletid - men mere om de bliver til nogle gode mennesker. Alt det andet skal nok komme.

Jeg har fuld tillid til, at de nok skal komme igennem livet med de beslutninger, de tager.

Annonce

Er fars dag vigtig at markere?

- For at være helt ærlig, så har jeg aldrig markeret den dag. Der var nogle år, hvor jeg ikke havde så meget kontakt til min far, men det fik vi, inden han døde. For mig er der kommet en ‘fars dag’, som ligger på hans dødsdag, hvor jeg drikker en snaps og spiser en sild, for det er i min fars ånd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Corona: Intet nyt er godt nyt

Annonce