Annonce
Helsingør

Ansatte er presset helt i bund: Helsingør indfører nødretstilstand på ældreområdet

En nødplan betyder, at der bliver længere mellem rengøring og tøjvask for mange ældre. Foto: Lars Johannessen
Der bliver længere mellem rengøringen og tøjvasken for de ældre. Coronakrisen presser personalet så meget, at Helsingør Kommune er nødt at prioritere kerneopgaver højest.

HELSINGØR: - Vil du have støvsuget, eller skal der skiftes ble? Sådan kan man gøre det op, og vi vælger altså bleen.

Sådan beskriver Mette Lene Jensen, der er formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget, den aktuelle situation for ældreplejen i Helsingør Kommune.


Vi mangler hænder til pleje. Derfor flytter vi så meget personale fra rengøringen til plejen, som vi kan. Vi sparer ikke en krone på det her, men vi dækker nogenlunde hullet

Mette Lene Jensen, formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget


Udvalget har torsdag aften valgt at benytte sig af en nødretsbekendtgørelse, der midlertidigt giver kommunen mulighed for dispensere for en del af Serviceloven.

Det betyder blandt andet, at de fleste ældre der lige nu får rengøring og tøjvask hver anden uge fra i morgen skal vente fire uger i stedet. Der kan også blive tale om andre ydelser, der i en tid vil blive udført mindre hyppigt.

Det var regeringen, der lige før jul med en nødretsbekendtgørelsen gav alle kommuner en mulighed for at omlægge kræfterne i ældreplejen, hvis det var nødvendigt for at sikre den helt grundlæggende pleje. Og det er det niveau, som man nu har nået.

- Mange kommuner valgte allerede at benytte nødberedskabet, da det blev muligt i december. I Helsingør har vi valgt at vente, men nu går det ikke længere, siger Mette Lene Jensen.

Annonce

Mangler hænder

Hun understreger, at beslutningen på ingen måde handler om at spare, men om at frigøre kræfter til selve plejen.

- Vi mangler hænder til pleje. Derfor flytter vi så meget personale fra rengøringen til plejen, som vi kan. Vi sparer ikke en krone på det her, men vi dækker nogenlunde hullet, siger hun.

Når omrokeringen ikke helt kan dække behovet, så skyldes det, at man lige nu har omkring 80 medarbejdere, der ikke kan arbejde, fordi de enten er hjemsendt, fordi de er smittede, eller fordi de mistænkes for at være det og derfor skal testes.

Annonce

Stopper 1. marts

Dertil kommer et meget stort antal borgere, der også er i udredning eller mistanke for at blive smittet. Det giver et stort arbejdspres på de ansatte, der stadig kan arbejde.

- Det er både de enkelte medarbejdere, men også bemandingen, der er presset, siger Mette Lene Jensen.

Nødretsbekendtgørelsen giver kommunen ret til at dispensere fra de normale regler og loven gælder frem til den 1. marts.

- Det er en midlertidig foranstaltning, og den stopper igen senest den 1. marts, eller lige så snart vi kan se, at der ikke er behov for den længere, siger Mette Lene Jensen.

Ændringerne træder i kraft så hurtigt som muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Opsigelserne står i kø

Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

Debat

Derfor gik chefredaktøren på bar i går

Annonce