Annonce
Sport

Astralis slår franskmænd og er klar til stor finale

Lukas 'Gla1ve' Rossander (til venstre) og Emil "Magisk" Reif var lørdag med til at sende Astralis videre. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det danske Counter-Strike-hold skal søndag spille om en førstepræmie på 3,7 millioner kroner.
Annonce

Årets første turnering, årets første finaledeltagelse.

Det er status for det danske Counter-Strike-hold Astralis, efter at det lørdag slog franske Team Vitality og bookede en plads i finalen i turneringen Blast Premier Global Final.

Vitality blev slået med 2-1. Selv om det franske hold tabte, kan Vitality godt ende med alligevel at skulle spille finale mod Astralis søndag.

Holdet ryger således trods nederlaget med i en opsamlingsturnering, hvor Astralis' finalemodstander altså skal findes. Vitality skal enten møde amerikanske Liquid eller russiske Natus Vincere i en kamp om finalebilletten.

Vinderen af Blast Premier Global Final kan indløse en præmiecheck, på hvad der svarer til 3,7 millioner kroner, mens nummer to får en tredjedel af det.

Astralis sluttede 2020 godt af og er altså startet 2021 i samme rille. Det danske hold ligger nummer et på verdensranglisten. Søndagens finale starter 20.30.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Statsministerens travle time i Helsingør: - Coronavirusset kommer desværre med en pris

Helsingør

Se video: Statsministeren svarer på dagbladets spørgsmål om hårdtramte caféer

Annonce