Annonce
Sport

August tabte finalen om DM

August Holmgren (th.) fra Snekkersten tabte tæt DM-finale til holdkammerat. Privatfoto
Annonce

Tennis: Der var lagt op til en spændende finale i Birkerød i kampen om det danske mesterskab i herretennis. August Holmgren, der bor i Snekkersten, og spiller for Gentofte Tennisklub, var seeded 1. Han mødte sin klubkammerat Christian "Sigs" Sigsgaard, der var seeded 2, i finalen søndag.

Kampen endte med sejr til Christian Sigsgaard i tre sæt 4, 64, 63. August var gået let igennem hele turneringen med sejre i to sæt. I semifinalen slog han Anders Grinderslev, Århus 1900, 62, 62. Anders Grinderslev havde i kvartfinalen slået legenden Frederik Löchte Nielsen i tre sæt, så det var ikke en nem modstander for August, men han nærmest udraderede Anders Grinderslev.

Det var femte gang i streg, August var i finalen om DM. Han vandt DM i 2018 over Holger Rune, men tabte sidste år DM-finalen til Christian Sigsgaard. August fik dog revanche to uger senere, da han slog Christian Sigsgaard i finalen i Leschly Cup i Århus. Finalen i Birkerød var velspillet på et utrolig højt niveau. August startede med at bryde "Sigs", som han kaldes ved 3-3 til 4-3. Men August blev straks brudt tilbage til stillingen 4-4. August brøds "Sigs" igen til 5-4 og servede sikkert sættet hjem med 6-4 i Augusts favør i første sæt.

Ved 2-2 i andet sæt var der en pause i kampen på ca. 30 minutter pga. regn. Da spillet blev genoptaget, virkede det som om, pausen havde gavnet "Sigs", der nu spillede med lidt større auroritet og han angreb konsekvent Augusts baghånd. August blev brudt ved stillingen 4-4, og "Sigs" kunne serve andet hjem. Tredje sæt havde et enkelt til "Sigs", der kom foran 5-3 og kunne serve kampen hjem til sejr. Det gjorde han så.

Begge spillere kan være stolte og tilfredse. Det var tennis på meget højt niveau, de ca 200 tilskuere fik serveret. "Sigs" er 23 år og har været fire år på college i USA. Han vil nu prøve at spille professionelt på tennistouren og skal igang med Future-turneringer til August.

August er 22 år og har været på college i tre år på University of San Diego. Han er blevet tilbudt et ekstra år på sit college pga corona-situationen. Holdturneringen i foråret blev nemlig aflyst i USA. Derfor har August endnu to år i San Diego. Og han elsker at være der. Samtidig med tennis får han en bachelor i skuespil & drama og har et bifag i spansk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce