Annonce
Helsingør

Bølge af positive coronatests: 12 institutioner i Helsingør ramt af smitte

Børnehuset Troldehøj i Helsingør er et af de steder, der lige nu er lukket, mens alle testes.. Foto: Lars Johannessen.
Et børnehus og to skoler er midlertidigt lukket, mens alle testes. Seks børnehuse og seks skoler er lige nu påvirkede af positive coronatests.
Annonce

CORONA: Ekstraordinært mange børn skal ikke i børnehave eller skole i dag i Helsingør Kommune. Hele seks børnehuse og seks skoler er nemlig lige nu ramt af direkte og inddirekte effekter af positive coronatests.

I bølgen af aktuelle meldinger om positive coronatests er det oftest medarbejdere , der er testet positiv, men antallet af smittede børn er også steget markant.

En umiddelbar forklaring på den pludselige opblussen af tilfælde i kommunens institutioner er der ikke lige. Det kan være at kommunen får mere detaljerede oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der måske kan forklare en del af smitteudviklingen.

De mange smittede kommer i forlængelse af en uge, hvor der blev testet mere i Helsingør Kommune end normalt. Derfor kan en del af forklaringen være at dem, der nu registreret som smittede er nogle af de nære kontakter til dem, der testede postitivt i sidste uge.

Det er ikke alle steder at positive coronatestes får konsekvenser. Det gælder for såvel afdelingen Fyrtårnet i Børnehuset Kysten, hvor en positiv test af et barn ikke giver anledning til hjemsendelse. Det får heller ikke konsekvenser for andre at en medarbejder fra børnehaven i Børnehuset VillaKulla er testet positiv.

I  andre tilfælde er hele klasser og adskillige ansatte blevet sendt hjem. Tre steder, Børnehuset Troldehøj, Nygård Skole og  Skolen ved Rønnebær Allé er midlertdigt lukkede indtil alle er blevet testede.

Corona lige nu: Smitte i seks børnehuse og i seks skoler

Smittesituationen udvikler sig løbende, og allerede i dag kan der komme nye tilføjelser. Her er situationen som den så ud torsdag morgen.

  • Børnehuset Kysten:  Én medarbejder i børnehaven er testet positiv. To børn i børnehaven er hjemsendt. Det samme er fire medarbejdere. Derudover er et barn testet positiv i afdeling Fyrtårnet. Det giver ikke anledning til hjemsendelser.
  • Børnehuset Sommerlyst: 1 barn blandt de 14 allerede hjemsendte børn er testet positiv.
  • Børnehuset VillaKulla 1: En medarbejder fra børnehaven er testet positiv. Det giver ikke anledning til hjemsendelser.
  • Børnehuset Søbæk: Et barn i børnehaven er testet positiv. Alle børn på stuen betragtes som nære kontakter og derfor sendes samtlige 20 børn hjem. Det samme gælder tre ansatte.
  • Børnehuset Spiloppen: Et barn er testet positiv. 22 børn og tre medarbejdere hjemsendt til test.
  • Børnehuset Troldehøj: Alle børn og medarbejdere er hjemsendt i resten af denne uge (fra og med 25.11.) for at bryde smittekæderne. Alle medarbejdere testet, og forældrene er blevet opfordret til at teste deres børn.
  • Skolen i Bymidten: En medarbejder og en elev er testet positiv. To klasser er hjemsendet. Det samme gælder 2 elever fra en tredje klasse samt 8 medarbejdere. Tirsdag er en elev er testet positiv i en allerede hjemsendt klasse.
  • Nygård Skole: En medarbejder er testet positiv. 15 elever og 8 medarbejdere er hjemsendt. Det sker efter at to medarbejdere onsdag blev testet positiv. Alle medarbejdere og elever hjemsendes til testning, så smittekæderne kan brydes. Hjemsendelse er frem til og med tirsdag i næste uge.
  • Mørdrupskolen: En medarbejder er testet positiv. 3 klasser på 6. årgang og en klasse på 4. årgang er hjemsendt.
  • Tibberupskolen. En elev er testet positiv. 3 klasser på 7. klasse er hjemsendt.
  • Nordvestskolen: To medarbejdere er testet positiv tirsdag.  3 klasser (2 på 6. årgang og en modtageklasse) og 4 medarbejdere hjemsendes.
  • Skolen ved Rønnebær Allé er lukket indtil udgangen af denne uge, og der er indført fjernudbrud. Det er sket efter et stor udbrud i sidste uge.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce