Annonce
Øresund

Bekymrede beboere samlede over 50.000 underskrifter: Men ghettoloven er kommet for at blive

Vapnagård og i særdeleshed Nøjsomhed/Sydvej (foto) har været i orkanens øje. Foto: Lars Johannessen
Borgerforslaget om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne fik en temmelig kølig modtagelse i Folketinget tirsdag aften.

Beslutningsforslag nr. B 137.

B’et og de tre tal kan dårligt skjule, hvor meget postyr, debat og journalistik, der gemmer sig bag journalnummeret på dokumentet fra Folketinget.

Der har været mange og højlydte protester og frustrationer omkring loven fra marts 2018 om nedrivning og salg af almene boliger og de såkaldte »ghettolister«. Ikke mindst i Helsingør hvor Vapnagård og i særdeleshed Nøjsomhed/Sydvej har været i orkanens øje.

I Nøjsomhed blev 96 familier opsagt fra deres lejligheder, og derfor står boligområdet ikke længere til at kunne kategoriseres som en ghetto. Men både her og på Vapnagård har frygten luret for at man kan havne i lignende situationer fremover.

Bekymrede borgere samlede over 50.000 underskrifter ind for at få sagen diskuteret igen. En række personer stillede på den baggrund et borgerforslag for helt at få loven ophævet, og det forslag er nu nået til Folketinget.

Blandt initiativtagerne til forslaget er blandt andre Mouna Mahmoud, Helsingør, Ibrahim Fadi El-Hassan, Odense, som hovedstiller med Patrick Rønberg Hansen, Frederiksberg, samt en række andre.

Gruppen foreslår, at Folketinget ophæver lovgivningen, som bruges til at tvinge almene boligforeninger til nedrivninger og salg af almene boliger samt til privatisering af almen ejendom, som blev indført i 2018.

Derudover foreslår de, at de tre lister over henholdsvis de såkaldte »udsatte boligområder«, »ghettoområder« og »hårde ghettoområder« helt afskaffes. Det gør stillerne for at stoppe den forskelsbehandling og diskrimination, disse lister indebærer.

”Almene boliger er for alle – både rig og fattig, ung og gammel – og derfor er almene boligområder den blandede by, hvor alle kan bo”, hedder det i forslaget.

Annonce

En central politisk pakke

Den første, der fik ordet var Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), som ikke kan forestille sig, at loven bliver fjernet.

- Jeg tror, at når vi om 10 eller 20 år ser tilbage på, hvad man lavede af politik i 2010'ernes Danmark, vil parallelsamfundspakken stå som en af de helt centrale politiske pakker, som gjorde en forskel, og som sikrede, at det blev drevet fremad på det politikområde, hvor man satte ind. Det, der ikke havde kunnet lade sig gøre i de foregående 20 år, blev muligt, nemlig at skabe fremgang i vores udsatte boligområder. Nu er der sket en halvering af antallet af boligområder på listen. Det synes jeg er sket med en imponerende hastighed, og det er selvfølgelig først og fremmest, fordi flere er kommet i arbejde.

- Formålet med indsatsen er, at de mest udsatte boligområder skal omdannes til velfungerende bydele i en blandet by, hvor mennesker med forskellig baggrund bor sammen og møder hinanden på tværs af etniske og sociale skel i deres opgange, på legepladserne, i skolerne og daginstitutionerne, når man gå til fodbold, eller når man er nede i Netto for at handle, sagde han blandt andet.

Annonce

Kritik fra flere sider

Anderledes kritisk var blandt andre løsgænger Sikandar Siddique og andre medlemmer af Indenrigs- og boligudvalget fra Enhedslisten og Alternativet:

- Dagen i dag er en afgørende dag. Det kan blive en historisk dag. Det kan blive en dag, hvor Folketingets partier fravælger diskrimination og tilvælger mangfoldighed. Det kan blive en dag, hvor vi viser, at vi tror på grundloven og de basale menneskerettigheder. Det kan blive en dag, hvor vi sikrer lige rettigheder og lige muligheder for alle, uanset hvor man bor og hvor man kommer fra. Eller det kan blive endnu en spildt dag, hvor vi fortsat lader statsracismen herske, som den blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Konservative. (…) Jeg tør godt garantere, at hvis så meget som en chefredaktør eller en influencer eller en kulturradikal well connected person eller en højtplaceret djøf'er stod til tvangsflytning eller stod til at gennemleve tvangsnedrivning, så ville ramaskriget være et helt andet. Men det er det ikke. Det er overdanmark, der træder på underdanmark. Det er overskudsforældrene, der ser igennem fingre med, at de stemmer på et parti, der fører en diskriminerende politik, så længe de får minimumsnomineringer til deres egne børn i deres egne børnehaver. Det er et overgreb i slowmotion, og der er ingen, der gider høre gråden, sagde Sikandar Siddique.

Annonce

Den danske Malcolm X

Siddique - med en fortid i Alternativet og Socialdemokratiet - er i et debatinterview i Berlingske blevet kaldt »den danske Malcolm X«. Sammen med Uffe Elbæk og Susanne Zimmer samt medlem af Borgerrepræsentationen og tidligere kultur- og fritidsborgmester i København Niko Grünfeld dannede han for et år siden venstrefløjspartiet Frie Grønne.


Jeg tør godt garantere, at hvis så meget som en chefredaktør eller en influencer eller en kulturradikal well connected person eller en højtplaceret djøf'er stod til tvangsflytning eller stod til at gennemleve tvangsnedrivning, så ville ramaskriget være et helt andet.

Sikandar Siddique


Også fra Siddiques tidligere parti, Alternativet var der kritik fra partiets politiske ordfører:

- Det er jo let nok at få arbejdsløsheden ned ved at smide de arbejdsløse ud. Jeg synes, at ministerens glæde over udviklingen er lidt ude af proportioner og lidt er mangel på respekt over for de her 56.000 borgere, som faktisk mener det her beslutningsforslag rigtig, rigtig alvorligt (…) Noget andet er: Hvad koster det? Hvad er succesen på ryggen af det? Der er jo tusindvis af familier, børnefamilier, der har måttet flytte fra deres boliger, og som har fået deres sociale netværk revet over. Hvad mener ministeren om de mange børn, som pludselig står uden kammerater og skal flytte et nyt sted hen, eller som i det hele taget har fået deres liv, deres sociale kontakter, ruineret af den her lov? sagde Torsten Gejl.

Fakta om ghettoloven

  • Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  • Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.
  • Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.
  • Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt betingelserne, betegnes det som et hårdt ghettoområde. I så fald skal boligområdet skære ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.

Forslaget blev 1. behandlet i Folketinget tirsdag aften, og debatten, som blev åbnet af Socialdemokratiets Annette Lind, varede to timer og 25 minutter. Herefter blev forslaget sendt videre til Indenrigs- og Boligudvalget, og efter 2. behandlingen vil der blive stemt om beslutningsforlaget som dog ikke ser ud til at kunne samle flertal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Skyd bjørnen

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce