Annonce
Helsingør

Bilist bag vild kørsel varetægtsfængslet

Audien ramte først en midterhelle og derefter et vejtræ. Foto: Torben Sørensen.

53-årig mand fra Ålsgårde er bag tremmer.

Annonce

Politi: En 53-årig mand fra Ålsgårde er i et grundlovsforhør i Retten i Lyngby blevet varetægtsfængslet til 19. december. Manden er sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Desuden er han sigtet for at køre uden førerret og for at have kørt spirituskørsel. Manden kørte i en Audi A4 S ved 01.30-tiden natten til lørdag, da hans usikre kørsel blev opdaget af en politipatrulje på Skindersøvej i Helsingør.

Den 53-årige stak af fra politibilen og kørte med høj hastighed ad Skindersøvej mod Hornbæk og forsøgte at ryste politiet af sig på små veje ved Saunte. Det lykkedes ikke, og manden fortsatte sin vanvittige kørsel ad Nordre Strandvej, hvor han var tæt på at køre en cyklist ned.

Biljagten endte i Helsingør efter, at flere politipatruljer var stødt til. Her mistede den 53-årige herredømmet over bilen efter at have kørt dødskørsel med høj hastighed i smalle befærdede gader. Næsten mirakuløst blev ingen fodgængere i nattelivet ramt af bilen, som kørte op til 100 kilometer i timen i den smalle Sct. Anna Gade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce