Annonce
Indland

BILLEDSERIE: Butikker åbner og fodboldhold mødes

De ældste elever vendte mandag tilbage i skole på Dueholmskolen på Nykøbing Mors. I Nordjylland og Vestjylland genåbnede skolerne for de ældste elever efter nedlukning siden 21. december på grund af frygt for coronasmitte. 9.b skal, mandag og torsdag begynde skoledagen med en hurtigtest. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mandag er landets gågader atter fyldt med tøjstativer, og på Bornholm kan man blive klippet hos frisøren.

Med sæsonskifte i kalenderen er danskerne sprunget ud i forårsvejret til den store genåbningsdag, efter at landet har været lukket delvist ned siden den 25. december.

Fra Viborg til Helsingør har butikkerne taget imod køreklare kræfter, mens skoler i Nord- og Vestjylland atter er åbnet for de ældste.

Se billederne fra mandagens genåbning her:

/ritzau/

Peter Windfeld var en af de første i butikken i forbindelse med at elektronik- og hvidevarekæden Power mandag genåbnede butikken i Herlev. Sammen med resten af landets butikker har den været holdt lukket siden jul for at mindske spredningen med coronavirus. Power har placeret medarbejdere foran og i butikken, hvor de guider og sikrer, at alle retningslinjer overholdes. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fodboldklubbens Skjolds U12 drenge mødes for første gang i månedsvis til træning i Fælledparken København. Udendørs Idræt og foreningsliv i grupper op til 25 personer er mandag tilladt igen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
På Bornholm blev det mandag igen muligt at komme i frisørstolen til klipning, farvning, eller hvad lokkerne ellers har trængt til. Det er kun på klippeøen, at frisøerne må genåbne - i resten af landet må danskerne lade håret stå. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Flagene var hejst og den røde løber rullet ud flere steder, da butikkerne mandag igen kunne byder kunder ind. Mandag morgen mødte statsminister Mette Frederiksen (S) butiksejere i Helsingør, som genåbnede, efter at have holdt lukket siden jul. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den store genåbning af Bornholm, der som det eneste sted i landet kan åbne næsten helt op, bliver ledsaget af et krav om negativ test fra indrejsende. Her bliver testen tjekket ved indkørsel på færgen til Bornholm ved Køge Havn. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Siden jul har butikkerne måttet nøjes med onlinesalg, men mandag er de tomme gader i Viborg byttet ud med tøjstativer og rulleborde med varer. Januarstemningen har indtaget gågaderne, hvor julegaver skulle byttes, og butikkerne bugnede af januarudsalgsvarer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce