Annonce
Kultur

Det kan du se i biograferne

Se eller gense Thomas Vinterbergs Oscarvindende film Druk med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Repremiere fra 6. maj.
Biograferne må endelig åbne igen.

CORONA: Efter en lang nedlukning kan biograferne endelig fra den 6. maj slå dørene op for publikum igen og invitere dem til en oplevelse på det store lærred.

Biografdirektør Torben Villesen fra Cinema Center i Helsingør glæder sig til at kunne vise den Oscar-nominerede film Druk, der nåede at blive vist 122 dage, inden biograferne blev lukket ned.

- Vi er glade for, at vi kan vise Druk igen. Det synes jeg, vi skylder publikum. Når der er en dansk film, som får en Oscar, er det selvfølgelig det, vi skal gøre, siger han.

Annonce

Også Humle Bio i Humlebæk glæder sig meget til at slå dørene op, og her kan du få et mini-overblik over de film, de to lokale biografer åbner med.

1. Promising Young Woman

Fra at være en dygtig universitetsstuderende og en såkaldt lovende ung kvinde, vælger Cassie (Carey Mulligan) pludselig at skifte spor. Hun dropper universitetet, tager et job på en kaffebar, bliver boende hjemme hos forældrene og hendes sociale liv er nærmest ikke eksisterende. Premiere 6. maj i Cinema Center

2. Minari

I Minari møder vi en Koreansk-Amerikansk familie, som flytter til en lille farm i Arkansas for at forfølge Deres egen Amerikansk drøm. Familiens hjem forandres totalt, da den snu og elskelige bedstemor med ualmindeligt beskidt sprog ankommer.Minari vandt en Golden Globe for bedste ikke Amerikanske film. Premiere 6. maj i Humle Bio

3. Chaos Walking

I en ikke alt for fjern fremtid opdager Todd Hewitt (Tom Holland) Viola (Daisy Ridley), en mystisk pige, der nødlander på hans planet. Premiere 6. maj i Cinema Center

4. Operation Nordpolen

Der er noget, der bobler under isen i Arktis. Alt dette er polarræven Tjep lykkeligt uvidende om. Han ønsker bare at være noget andet og mere end en polarræv, der går i et med omgivelserne. Premiere 6. maj i Cinema Center og 8. maj i Humle Bio

6. The High Note

Dakota Johnson, der især er kendt fra Fifty Shades-filmene, spiller den hårdtarbejdende Maggie, der hele sit liv har brændt for en karriere i musikbranchen. Premiere 12. maj i Humle Bio

7 Knudsen & Ludvigsen - Det store dyr

Animationsfilmen 'Knudsen & Ludvigsen - det store dyr' handler om tre venner, der lever sammen i harmoni med sang og marmelade i deres tunnel. Men alt ændret en dag, hvor de får besøg af en togkonduktør, som vil smide dem ud fra deres hjem i tunnellen - med det samme!

Premiere 12. maj i Humle Bio

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce