Annonce
Helsingør

Biskopkandidat i Helsingør Stift: Jeg er ikke den biskop, der har alle svarerne på forhånd

Ulla Thorbjørn Hansen. Foto: miklosszabo.com
Vi har bedt de fire kandidater til valget i Helsingør Stift om embedet som biskop om at svare på de samme spørgsmål samt præsentere sig kort.

Kort præsentation

Navn: Ulla Thorbjørn Hansen

Alder: 54

Bopæl: Frankrigsvej 9, Slagelse

Familie: Gift med sognepræst Søren Fahnøe

Uddannelse/job: Cand. teol., Master i sjælesorg, ledelse og krisehåndtering i 2016 (KU). Uddannet som bankassistent 1985-1990.

Stilling: Provst i Slagelse og sognepræst i Sct. Peders-Havrebjerg pastorat, ledende beredskabspræst i Region Sjælland, samt formand for det nationale forum for FKK (Folkekirkens katastrofeberedskab).

Interesser (ud over det kirkelige): Fotografering, tegning/maling, svømning (tidligere elitesvømmer) og kajak, sang, musik og dans.


1) Hvorfor kandiderer du til bispeembedet?

Jeg brænder for at formidle det kristne budskab. Folkekirken er en fantastisk ordning, som jeg gerne vil være med til både at værne om og at udvikle.

Annonce

Kirken i Helsingør Stift har brug for klog og tydelig ledelse, der vil fremme tillid og frimodighed. Kirkelivet blomstrer kun i et godt arbejdsmiljø. Samtidigt handler god ledelse også om en professionel håndtering af byggesager og personalesager, så det foregår smidigt sagligt.

2) Hvilke kirkelige emner eller områder er de vigtigste for dig i forbindelse med embedet?

Sjælesorg - dannelse - diakoni. Fremtidens kirke er sjælesorgens kirke. Det skal her forstås bredt som omsorg for hele mennesket i både sorg og glæde. Det betyder ikke, at jeg ønsker en kirke uden et tydeligt budskab, hvor ordentlig teologi erstattes af blød kvasi-psykologi. Men vi har brug for en sjælesorg, der både har sans for psykologi og historie og fortolker menneskets plads over for Gud. En god prædiken og flot kirkemusik kan også være et udtryk for kristen sjælesorg. Mange opsøger præsterne og beder om en samtale.

Mange vil bare gerne vide, hvad kristendommen egentlig betyder for os i dag? I Helsingør Stift er der kvalificerede tilbud om undervisning af voksne i studiekredse kirkehøjskoler osv. Men også børn og unge har brug for kirken, som et sted at søge hen og tale om identitet og værdier. Bredt forstået er det en kirkelig dannelsesopgave. Minikonfirmandundervisning og dåbsoplæring af både børn og voksne som et tilbud i alle dele af Stiftet vil gøre tydeligt for alle, hvorfor f.eks. barnedåb giver god mening, og hvorfor det er godt og meningsfuldt at gå til gudstjeneste i Folkekirken som et pejlemærke i en tid med identitetsforvirring, stress og angst.

Diakoni er egentlig græsk og betyder ”tjeneste”. Jesus brugte det om sin egen mission: ”Jeg er iblandt jer som den, der tjener”. Kirken er diakonal, når den praktiserer social ansvarlighed og er til for mennesker, der har hjælp behov – ensomme, svage og syge, unge og ældre. Dette arbejde udføres også i samarbejde med kommune, politi og andre organisationer og institutioner, der i forvejen gør et kæmpe arbejde. Kirkens korshær og Kirke Care er eksempler på arbejde, der bør støttes op om også i Helsingør.

3) Hvilken samfunds-position ønsker du at stiftets kirker skal have med dig som biskop?

Relevant, åben og tilgængelig. I forbindelse med arbejdet med min bog ”Dødsbud – om underretninger ved pludselige dødsfald” talte jeg med en erfaren politibetjent om mit forslag om, at politiet i højere grad end nu tilbydes at gøre brug af præster, når der er brug for det ved voldsomme hændelser. Han svarede, at det er en god idé, men at politiet jo også kommer ud efter kl.16 – underforstået: ”det gør I vel ikke i kirken?” Men jo – kirken og kirkens præster er til rådighed også efter kl.16. Kirken er en ressource – ikke mindst når livet er svært. Kirken er et værn mod ensomhed. Et tilflugtssted, et samlingssted og et åndehul. Coronakrisen har løftet en flig for, hvor afgørende fællesskaber er i vore liv: vi er gensidigt afhængige, og livet er skrøbeligt og ukontrollabelt.

4) Hvad vil du styrke og hvad vil du svække i din ledelse af stiftets kirker?

Jeg vil styrke frimodighed og tillid. Kontrol foregår forkert, hvis det ødelægger tilliden. Vi-tænkning forbedrerkulturen for samarbejde. Jeg vil inspirere og motivere folk til at yde deres bedste – både hvad angår tænkning og indsats. Og her er en opgave både lokalt og på stifts­plan. Som leder er jeg mig bevidst, at jeg konstant befinder mig i spændingsfeltet magt/omsorg.

5) Hvilke forandringer vil du først arbejde for?

Arbejdsmiljøet står øverst på min dagsorden. Hverken præst, menighedsråd eller frivillig kan brænde for en sag eller være en overbevisende stemme i samfundet, hvis man samtidig skal kæmpe med problemer på arbejdspladsen. Det skal være godt for alle at arbejde og færdes i Folkekirken!

Sladder og mobning på arbejdspladsen har det ligesom skimmelsvamp med at sprede sig og føre til sygdom og sygemeldinger. Vi skal arbejde hen imod, at Helsingør stift er det mest attraktive stift at arbejde i. Konsensus er rart, men det er endnu bedre, når beslutninger træffes efter fri debat med plads til forskellige synspunkter og kritik – også af biskoppen!

Arbejdsglæde, frimodighed og engagement kræver, at arbejdsmiljøet er i orden. Jeg vil i kontakt med samtlige menighedsråd og præster i stiftet og høre, hvordan situationen ser ud i deres pastorat. Hvad slås de med af udfordringer? Hvad går godt og mindre godt, og hvad ønskes bedre?

6) Hvor synes du at du adskiller dig fra de andre tre kandidater?

Et kort svar vil være at sige: Jeg er ikke den biskop, der har alle svarerne på forhånd! Jeg kommer med en berettiget ydmyghed, men vil lægge en stor arbejdsevne for dagen for at bringe fornyelse til kirkelivet for præster og valgte medlemmer af menighedsrådene. Jeg kommer med et blik udefra, og bliver jeg valgt, vil jeg stille mine mange kompetencer som sjælesørger og leder til rådighed, så vi sammen kan skabe den bedste kirke fremover.

Jeg har været præst i Helsingør Stift fra 1996-2008, men har siden da været vidt omkring og har gjort mig erfaringer som sognepræst ved en domkirke, som udsendt feltpræst, son præst på landet og i byen og ikke mindst som provst og ledende beredskabspræst. Som feltpræst har jeg sat pris på det system, at en dansk værnspræst har ”rang efter den, hun taler med”. Det er et godt princip, som jeg har med mig uanset, hvilken stilling jeg bestrider i Folkekirken. Jeg har således en meget bred og relevant uddannelse og erfaring, som jeg tager med tilbage til Helsingør Stift.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce