Annonce
Sport

Blev helt i sidste sekund: - Det var en kæmpe lettelse

Matias Campbell jublede som efter en sejr, da han sikrede det ene point i Ringsted. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Matias Campbell blev den store helt for Nordsjælland Håndbold, da han i sidste sekund sikrede det ene point på udebane mod TMS Ringsted. En stor forløsning erklærer stortalentet.

HÅNDBOLD: Det er egentlig meningen, at Matias Campbell ikke skal spille ret meget i offensiven for Nordsjælland Håndbold. En flænge i menisken har holdt ham ude i to måneder, og han er fortsat på skånekost. Men mandag aften var der ikke meget, der blev skånet, da Nordsjælland Håndbold skulle indhente tre mål i de sidste minutter mod Ringsted.

Og den disposition gav gevinst i allersidste sekund, da han sendte udligningen ind til 30-30 og dermed sikrede et point til oprykkerne med sit ottende mål i kampen.

- Det var selvfølgelig en kæmpe lettelse, for vi har hårdt brug for point, og vi fik vist, at vi er svære at slå. Vi ville gerne have vundet, men når vi haltede efter i hele kampen, så var det fint med et point, siger Matias Campbell dagen derpå.

Annonce

Knæet er ømt, men smerterne er ikke uudholdelige, og derfor er den 20-årige bagspiller glad for, at han fik lov at spille med.

Heldige med point-mål

Nordsjælland kom hurtigt bagud, men lige inden pausen, gjorde Carl-Emil Haunstrup det til 15-15. NH startede bedst, men kunne ikke få skabt et hul, og så tog hjemmeholdet over igen.

Vi får et tre-meter-kast fem sekunder før tid, og jeg tænker bare, at den skulle hugges ind med det samme. Vi har også heldet, da skuddet blev afrettet, men det var en stor forløsning, og det var fedt at juble igen,

Matias Campbell, Nordsjælland Håndbold

Med få minutter tilbage var der dermed to point i sigte til midtsjællænderne, der førte med tre med mindre end tre minutter tilbage, men igen viste gæsterne kvalitet, og Campbell satte altså trumf på med et afrettet skud i sidste sekund af den underholdende og velspillede kamp.

- Vi får et tre-meter-kast fem sekunder før tid, og jeg tænker bare, at den skulle hugges ind med det samme. Vi har også heldet, da skuddet blev afrettet, men det var en stor forløsning, og det var fedt at juble igen, siger Campbell.

Annonce

Vil vinde hjemme

Trods det ene point i Ringsted, der blev lagt til de to fra Esbjerg, er Nordsjælland Håndbold stadig isoleret i bunden, hvor der er tre point op til Ribe-Esbjerg på den rigtige side af den direkte nedrykningsstreg.

- Der er meget, vi skal arbejde med endnu, men jeg føler, vi er et godt sted. Vi har haft et meget, meget svært program, og selvom det er gode hold, vi skal møde de kommende uger, har vi nok lidt større muligheder for point mod dem, end mod GOG, Aalborg og de andre tophold, vi har mødt. Vi skal ud og jage alle point, og der er ikke nogen, hvor vi tænker, at vi har tabt på forhånd, siger Campbell.

Allerede torsdag spiller NH igen. Denne gang i Helsingørhallen, hvor Sønderjyske kommer på besøg. Endnu er det ikke blevet til et eneste point på en af de tre hjemmebaner i Hillerød, Helsinge og Helsingør.

- Det vil vi meget gerne snart levere over for vores fantastiske publikum, og nu har vi fået et rygstød i Ringsted, og det skal vi bygge videre på torsdag aften. Vi glæder os alle ammen meget til den kamp, konstaterer Matias Campbell, som formentlig pakker knæet ind og tager endnu en tørn for nordsjællænderne.

Kampen på torsdag spilles klokken 20.00.


TMS Ringsted - Nordsjælland Håndbold

 30-30 (15-15).

TMS Ringsted: Martin Risom 11, Mark Nikolajsen 5, Oskar Vind Rasmussen 5, Lauritz Leger 3, Anton Bramming 2, Ander Agger Pedersen 2, Sebastian Thor 1, Oliver Klarskov 1.

Nordsjælland: Matias Campbell 8, Carl-Emil Haunstrup 6, Andreas Magaard 4, Jesper Dahl 4, Tobias Jørgensen 3, Rasmus Madsbøll 2, Magnus Kronborg 2, Nichlas Hald 1.

Udvisninger: TMS Ringsted 4, Nordsjælland 1.

Tilskuere: 998.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Pengene værd eller ej: - Hvis valget står mellem kernevelfærd og Catch, vil Catch være stedet, man skal finde pengene

Navne For abonnenter

Ib og Jeanette valgte at stå af hamsterhjulet: Nu bruger de deres tid på at være noget for andre

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er fundet i Danmark

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Sport For abonnenter

Forsvarsgeneral nedtrykt efter uafgjort: - Det værste pointtab i min FC Helsingør-tid

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Navne For abonnenter

18-årige Sofies far tog sit eget liv: Jeg kan føle mig ligegyldig, hvis folk ikke spørger ind til det

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Annonce