Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Hund og menneske imellem med Kløvedal

Pr-foto
Gurli Marie Kløvedal får debut med romanen ”Hundehjerte”.
Annonce

Bøger: Vokser man op hos en rethaverisk, egocentreret mor og en far, som ønsker at præge en med kyniske synspunkter, der grænser til misantropi, er det ikke mærkeligt, hvis man udvikler sig til enspænder; det gør romanens hovedperson Elin.

”Her i livet er det sådan, at du ikke kan stole på nogen. Ingen gør noget gratis, andre mennesker vil altid have noget af dig”, indprenter faren hende.

At hun allerede som barn kaster sin kærlighed på kæledyr kan ikke undre nogen, men at de alle efter kort tid dør mellem hænderne på hende hjemme i Villa Guldregn er mystisk. Elin når dog at erfare, at hos dyrene dementeres farens pessimisme, hos dem aner hun en respons på den kærlighed, hun rummer i sig.

Naturligt nok vælger hun som ung antrozoologien som sit studium, altså læren om samspillet mellem mennesker og dyr. Da hun kommer i kontakt med folk, der vil udvikle en robothund, engageres hun pludselig og kan i en periode momentant distancere sig fra barndommens traumer – men ak!

Handlingen sættes i gang via Elins og iværksætteren Asgers møde med brødrene Dupont (hvis læseren her forventer Tintinsk tegneseriekomik, bliver man skuffet), som har prototypen, Leia, til en robothund, de ønsker sat i produktion. Elin skal have Leia hos sig og udvikle den til en kærlig og kompleks kommunikator med mennesker, idet den dog beholder hundens særpræg. Asger skal sørge for produktion og økonomi. Intentionerne er smukke. Herefter knopskyder handlingen imidlertid voldsomt.

Gurli Marie Kløvedal (f. 1980) debuterer med romanen "Hundehjerte". Pr-foto
Annonce

Vil for meget

Det ville være helt forkert at sige viel geschrei und wenig wolle om romanen, for dens kærlighedstema er både stærkt og vedkommende, og selvom en robothunds kærlighed kan lyde som et postulat, er der ingen tvivl om, at hundens naturlige evne til at respondere kærlighed – ”Kærlighed vil få en hund til at hyle på vers” (John Fletcher) – kan overføres via robotvidenskaben.

Romanen vil absolut noget, men for meget, synes jeg. Dens politiske agenda, kritikken af et dysfunktionelt og forløjet USA (med den i bogen afdøde præsident Trumps datter Ivanka i spidsen, hvis kongstanke det er at integrere månen som en af Amerikas forenede stater) fungerer mere som fyld end som ”sats” i en sammenhængende ”symfoni”.

Hvor rigtig den end kan synes, virker den som et påskud for at involvere en anden anskudt kvinde, den farvede Shanay, i handlingen. Desuden balancerer beskrivelsen af ”forholdet” Elin/Shanay på kanten af sentimentalitet og patos.

Sprogligt forfalder romanen ind imellem både til klicheer og fortænkt billedsprog: ”…livet består af valg. Vi må alle ofre noget for at opnå det, vi ønsker”, eller: ”…vidste hun, at Elin et sted dybt nede gerne ville tale med sin mor. Det ville alle børn”. Og de metaforiske udtryk: ”…deres tanker dansede afsted som usynlige slanger af blød velour”, eller ”Hjertet slog hårdt i brystet som en pony i hurtigt trav”.

Karakteren Elin virker plausibel, og man betvivler ikke, at hendes følelsesliv er mildt, men måske overdrives hendes stemningsskift for meget; her fremmer gentagelsen ikke forståelsen. Sådan kan man altid finde kritikpunkter, men forfatteren skal krediteres for at bringe robottemaet på bane i en tid, hvor selviscenesættende mennesker paradoksalt nok i stadig højere grad minder om robotter. Hvad er egentlig den ægte vare!

Gurli Marie Kløvedal

”Hundehjerte”

Grønningen, 351 sider

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce