Bokseturneringen ved OL i Seoul som Borre så den: - Det er en skandale

Det er skandale.

Ordene fløj ud af munden på Claus Borre, da sydkoreaneren Park Si-hun boksede sig i semifinalen med en sejr på 3-2 over italieneren Vincenzo Nardiello ved De Olympiske Lege i 1988, som foregik i Park Si-Huns hjemland.

Videre kaldte Claus Borre afgørelsen tyveri og en skamplet på boksningen og selve arrangementet.

Klippet er et genhør værd og findes blandt andet på streamingtjeneste Youtube, og Claus Borres skrev sig med sin kommentering ind i et hjørne af den danske idrætshistorie, der også tæller Gunnar Nu Hansen; ”Det er negeren i de hvide sko”, og ”Der ros godt i den danske båd”, Svend Gehrs: ” Det er genialt, det dér” og Flemming Tofts: ”Huttilihut”.

Bokseturneringen ved legene i Seoul satte en fed streg under det, mange i forvejen formodede; at amatørboksningen var gennemkorrumperet i grad, der ikke lod den professionelle del af sporten noget tilbage at høre.

- Mange vidste det jo godt, men de færreste talte om det. Det var en værre rotterede, hvor alle dækkede over alle, siger Claus Borre.

Park Si-hun vandt senere OL-guld, da han kontroversielt blev tildelt sejren i finalen mod amerikaneren Roy Jones Jr. En halv snes år senere fik Roy Jones Jr. den guldmedalje, han retteligt fortjente.

Claus Borre dækkede bokseturneringen i Seoul og var ingen nybegynder ud i boksning og OL-dækning.

Fire år tidligere ved legene i Los Angeles kommenterende han 456 boksekampe og så med egne ord boksekampe fra tidlig morgen til sen aften de to uger, den olympiske bokseturnering varede. I 1968 reporterede Claus Borre første gang fra et OL, og i alt nåede han at være med omkring en halv snes olympiske lege enten som reporter eller som studievært hjemme i København.

Legene i Seoul markerede et lavpunkt for boksesporten, som ellers hørte hjemme blandt De Olympiske Leges traditionelt store sportsgrene. Senere store verdensmestre og legender som for eksempel Muhammad Ali, George Foreman og Sugar Ray Leonard tog fat på prof-karrieren efter OL-guld ved legene i henholdsvis 1960 (Rom), 1968 (Mexico City) og 1976 (Montreal).

Efter Claus Borres vurdering miskrediterede det, som foregik i Seoul, amatørboksning i mange år efter. Igennem årtier efter legene i Sydkorea balancerede boksesporten fortsat på randen af at blive pillet af det olympiske program, uden en eksklusion blev effektueret.

Det, som foregik i bokseringen, var ifølge Claus Borre en regulær cirkusforestilling:

- Man måtte bestemme sig for, hvordan man ville kommentere det. Man kunne vælge at vende det blinde øje til, eller man kunne vælge at kalde det aftalt spil, selvom man jo ikke på det tidspunkt lå inde med beviser for, at det reelt var det, der var tale om.

Claus Borre valgte det sidste:

- Jeg bedømte kampene, som jeg så dem, selvom jeg da af og til tænkte, om jeg sad og så syner. Om jeg var en enlig gal dansk journalist, der opførte sig tosset og ikke bestilte andet end at svine en olympisk bokseturnering til.

Og det var ikke kun det, der foregik i bokseringen, som stillede bokseturneringen i 1988 i et dårligt skær.

- Der rygtedes hurtigt, at de dommere og kampledere som gjorde det, arrangørerne ønskede, blev flyttet til bedre hoteller og fik de bedste kampe, fortæller Claus Borre og fortsætter:

- Og der gik skumle historier om, at der hen under aften kom en sød, ung sydkoreansk kvinde og bankede på døren til hotelværelset.

Eftertiden viste, at Claus Borre havde ret, når han kaldte det, han så, for svindel og humbug, selvom der undervejs i turneringen kom et lille vink fra redaktionen hjemme i København.

- Jeg tror, at de derhjemme frygtede, vi kunne ryge ud i et sagsanlæg, når kampene blev kaldt aftalt spil, og det var måske ikke så godt at kalde det svindel og aftalt spil, når vi sendte kampene i primetime.