Annonce
Helsingør

Boliggården vinder tvangsflytnings-sag: - Nu har vi rettens ord for, at vi har gjort arbejdet på en ordentlig måde

- Vi er glade for, at vi har vundet. Nu har vi rettens ord for, at vi har gjort arbejdet på en ordentlig måde, siger Bent Frederiksen, direktør for Boliggården.
Retten i Helsingør har slået fast, at tvangsflytningerne i Nøjsomhed er lovlige. De otte familier, der har protesteret mod opsigelserne, vil anke sagen til landsretten.
Annonce

HELSINGØR: Retten i Helsingør har fældet dom i den stærkt omdiskuterede sag om tvangsflytninger af 96 familier i boligafdelingen Nøjsomhed i Helsingør.

Der var ikke tale om diskrimination eller forskelsbehandling i forbindelse med opsigelserne af lejemål, slår dommen fast.

Dermed har Boliggården nu byrettens ord for, at de otte familier, der har protesteret over opsigelserne, lovligt kan genhuses til andre boliger i kommunen for at undgå, at Nøjsomhed havner på regeringens hårde ghetto-liste.

Det glæder Bent Frederiksen, direktør i Boliggården:

- Vi har fået medhold i alle sagens forhold - herunder at argumenterne for, at de skal fraflytte er i orden. Retten slår fast, at der ikke er tale om diskrimination hverken direkte eller indirekte. Og de stiller heller ikke spørgsmålstegn i forhold til ghettoloven, siger Bent Frederiksen til Helsingør Dagblad.

- Vi er glade for, at vi har vundet. Nu har vi rettens ord for, at vi har gjort arbejdet på en ordentlig måde, tilføjer direktøren.

Annonce

Vil anke dom

Morten Tarp, der er advokat for de otte familier, som har prosteret over opsigelserne, oplyser til Helsingør Dagblad, at dommen vil blive anket til landsretten.

- Vi mener, at dommens resultat er forkert, og at begrundelserne skal prøves af ved næste instans, siger advokat Morten Tarp.

Han forklarer, at lejerne vil gå hele vejen gennem retssystemet med sagen, fordi de mener, at ghetto-loven skaber diskrimination af nogle bestemte beboergrupper.

- Og så er det ikke særligt sjovt at blive tvunget til at flytte, siger Morten Tarp.

Siden 2018 har Nøjsomhed været på regeringens ghettoliste. Foto: Torben Sørensen

I februar 2020 modtog beboerne i 96 lejligheder i Nøjsomhed/Sydvej opsigelser fra boligselskabet Boliggården. De er blevet tilbudt lejeboliger andre steder i kommunen.

Kommunen og boligselskabet gennemfører tvangsflytningerne for at sikre, at boligafdelingen ikke ender på regeringens liste over hårde ghettoer - det vil betyde, at 60 procent af boligerne enten skal sælges eller rives ned.

Annonce

Undgår et værre scenarie

Den daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgik i maj 2018 en aftale, der skal komme ghettoområderne til livs. Aftalen betyder, at boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

For at ændre på beboersammensætningen - og dermed undgå at 60 procent skal flytte fra stedet - har kommunen og Boliggården derfor besluttet, at beboerne i 96 lejligheder skal tvangsflyttes og genhuses.

Otte familier har protesteret mod tvangsflytningen, som de kalder diskrimination.

Boliggården har afvist, at det skulle være borgernes etnicitet, der har været afgørende for, hvilke lejemål, der er blevet opsagt.  De pågældende lejemål er blevet valgt, fordi det rent praktisk er den bedste løsning at renovere lejlighederne ved endegavlene, som skal omdannes til såkaldte tilgængelighedsboliger for lejere over 50 år, der er i arbejde, lyder det fra boligselskabet.

Sådan kommer et boligområde på ghettolisten

Målet var at slippe af med ghettostemplet, da boligforeningen Boliggården opsagde en lang række lejere i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.

Særligt frygtede boligforeningen, at Nøjsomhed ville ende som en såkaldt "hård ghetto" efter i flere år at have været på regeringens ghettoliste.

Men flere familier nægtede at flytte ud, da de i januar 2020 fik at vide, at de var blevet opsagt. Derfor blev de trukket i retten.

Læs her, hvornår et boligområde kommer på ghettolisten:

  • Et boligområde betegnes som en ghetto, hvis det har mindst 1000 beboere, og hvis mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.

Desuden skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

  1. Mere end 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  2. Andelen af beboere dømt for brud på straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er mindst tre gange højere end landsgennemsnittet.
  3. Flere end 60 procent af beboerne i aldersgruppen 30-59 år har ikke yderligere uddannelse end grundskolen.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år (eksklusive studerende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i hele regionen.

Hvis et boligområde gennem fire år har opfyldt betingelserne for at være en ghetto, betegnes det som et hårdt ghettoområde.

I så fald er det et krav, at boligområdet skærer ned i sine almene lejeboliger, så de almene boliger højst udgør 40 procent af områdets boliger i 2030.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Bølge af positive coronatests: 12 institutioner i Helsingør ramt af smitte

Annonce