Annonce
Helsingør

Borgere protesterer mod kæmpe anlægsprojekt: - Det er en rigtig dårlig idé

På dette markareal ved siden af Skibstrup Affaldscenter vil Forsyning Helsingør gerne placere en solcellepark på 60 hektar. Foto: Torben Sørensen
Borgernetværket Bevar Nordkysten kommer med flere kritikpunkter i den forudgående høring om Forsyning Helsingørs planer om at bygge en solcellepark på 60 hektar ved Skibstrup.

HELSINGØR: Et vigtigt skridt for kommunens grønne omstilling? Eller et gigantisk ”prestigeprojekt”, som bliver tromlet igennem uden hensyn til naboer, dyreliv og landskab?

Mens flere politikere har armene i vejret over Forsyning Helsingørs plan om at bygge en solcellepark på 50-60 hektar i Skibstrup, er holdningen en helt anden blandt de lokale beboere i området, som kan blive naboer til det store anlæg.

Borgerne, der bor op til det åbne markareal vest for Skibstrup Affaldscenter, hvor solcelleanlægget ifølge planen skal placeres, er gået sammen om Borgernetværket Bevar Nordkysten, og i den forudgående høring kommer de med en hård kritik af projektet.

Annonce

Dels peger borgernetværket på, at placeringen er i strid med planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen, der som udgangspunkt skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Derudover peger de også på, at anlægget i det åbne land er i modstrid til kommunens egen landskabsanalyse, der karakteriserer området som særligt sårbart, og at der er tale om landbrugsjord af særlig værdifuld karakter.

“Vi gør opmærksom på, at projektet ligger indenfor kystnærhedszonen og således må betragtes som ulovligt,” lyder det i de skriftlige indsigelser, som Borgernetværket Bevar Nordkysten har sendt til Helsingør Kommune.


Vi mener, at biodiversitetskrisen i samfundet er mindst lige så stor som klimakrisen, og derfor skal man ikke nedlægge naturen

Jørgen Schmidt, talsmand for Borgernetværket Bevar Nordkysten.


Derudover slår borgerne i området på, at et så stort solcelleanlæg vil gå ud over dyrelivet og biodiversiteten i området - og at det “massivt vil ændre områdets karakter og værdi for mennesker og fauna”.

“Anlæg af større solcelleparker må aldrig være på bekostning af naturen. Solcelleparker gør intet for biodiversiteten - solcellerne vil blandt andet skygge og forhindre vækst af planter og blomster, som er nødvendige for insekter og fouragerende dyr i området”, lyder det fra borgergruppen.

- Vi mener, at biodiversitetskrisen i samfundet er mindst lige så stor som klimakrisen, og derfor skal man ikke nedlægge naturen. Det er en rigtig dårlig idé, siger Jørgen Schmidt, der er talsmand for Borgernetværket Bevar Nordkysten.

Solcellepark i Skibstup

50 – 60 hektar ved siden af Skibstrup Affaldscenter

Forventet kapacitet: 40 - 50 MW – svarende til halvdelen af strømforbruget i husholdningerne i kommunen – eller svarende til 80 - 100 procent af strømforbruget hos Forsyning Helsingørs ca. 15.000 elkunder.

Ifølge Forsyning Helsingør vil solcelleanlægget blive placeret med størst mulig hensyn til naboer, naturen og de landskabelige strøg. Det er planen at gøre en særlig indsats for at fremme biodiversiteten på arealerne.

Selv om der er tale om opdyrket landbrugsjord, så er der et rigt dyreliv i området, siger Jørgen Schmidt:

- Der er kronhjorte, der passerer, masser af rådyr, agerhøns, fasaner, glenter og musvåger. Jeg tror, at Helsingør Kommune ser det som et prestigeprojekt, der er ‘det nye sort’. Men man har ikke tænkt på, hvad det vil have af konsekvenser for natur og biodiversitet, siger Jørgen Schmidt.

Foreslår placering på industri-tage

Borgergruppen mener, at strategien for etablering af solceller i kommunen bør fokusere på anlæg på industritage og på arealer, der i forvejen er udlagt til industri, langs motorvejen eller lignende til mindst mulig gene for borgerne.

- Den bedste løsning er at placere solcelleanlæg på industriens tage. Der skal laves en national plan for, hvordan man gør det attraktivt for dem at lave investeringer og producere noget af den strøm, de selv bruger, siger Jørgen Schmidt.

Jens Bertram, der er bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør og medlem af Byrådet for Det Konservative Folkeparti, er enig i, at solceller på tage kan være “gode individuelle løsninger”, men for et forsyningsselskab vil det være en meget dyr løsning, når der er tale om så stort et areal, påpeger han:

- Uanset om man lejer sig ind på en fremmed mands tag, eller om man bruger kommunens egne bygninger, så er det en meget dyr løsning - blandt andet på grund af forsikringsforhold. Derfor får man bare ikke den økonomi, som det kræver at lave så stor en investering. Det vil ikke hænge sammen økonomisk, siger Jens Bertram.

På dette kort ses placeringen af Forsyning Helsingørs planlagte solcellepark.

Hvorfor har I ikke undersøgt alternative løsninger - eksempelvis om der kunne findes industri-områder eller andre placeringer, der ville være mere hensigtsmæssige i forhold til borgere og natur?

- Helsingør Kommune har bedt Forsyning Helsingør om at komme med et forslag til, hvordan vi kan lave vedvarende energi i Helsingør, og nu er vi kommet med et forslag, hvor vi selv er den største nabo, og hvor vi synes, at det generer mindst muligt. Og jeg er ikke bekendt med, at vi har et ledigt industri-areal på 60 hektar, som vi kan bruge, siger Jens Bertram.

Vil borgerne blive kompenseret, hvis deres boliger falder i værdi?

- Der er nogle helt gængse retningslinjer for, hvordan man afregner det. Og det lovsæt kommer vi til at følge.

- Jeg kan godt forstå, at borgerne er frustrerede over, at der kommer en forandring dér, hvor de bor i dag, og sådan ville jeg også selv have det., siger Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør. Foto: Lars Johannessen

Hvordan ville du selv have det, hvis der blev placeret et solcelleanlæg tæt ved din baghave?

- Jeg kan godt forstå, at borgerne er frustrerede over, at der kommer en forandring dér, hvor de bor i dag, og sådan ville jeg også selv have det. Fra mit hus kigger jeg ud på Hornbæk Strand, og hvis der skulle bygges et kysthotel, ville jeg blive ked af det. Men hvis man ikke fik lov til at lave den slags ting, så får vi ingen udvikling i Danmark, og nu har vi valgt, at vi skal have vedvarende energi, siger Jens Bertram.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat

Unge-debat; “Nej men, hvor er du så’n rigtigt fra?”

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce