Annonce
Alarm 112

Brand koster en 85-årig mand fra Aalborg livet

Brandvæsnet blev torsdag kaldt til en brand i en villa. Beboeren blev reddet ud, men erklæret død kort efter.

En 85-årig mand mistede torsdag eftermiddag livet i forbindelse med en brand i hans villa i Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Politi og brandvæsen fik alarmen om branden på Sommervej i Aalborg Øst klokken 17.48.

På et tidspunkt udviklede branden så meget røg, at politiet opfordrede beboere i området til at lukke døre og vinduer.

Inde i huset fandt brandfolkene villaens 85-årige beboer. Han blev reddet ud af den brændende villa, men blev kort efter erklæret død på stedet.

Politiet kan torsdag aften ikke sige noget om brandårsagen.

De pårørende til den afdøde er blevet underrettet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Overlæge med speciale i overvægtige børn: Det ligger dybt i os, at når vi er kede af det, så propper vi noget i munden

Annonce