Espergærde: Politi og brandvæsen kørte søndag aften til en anmeldt brand på Kongevejen i Espergærde.
Anmeldelsen var blevet indgivet, da anmelderen havde set en stor mængde sort røg fra et sted i byen. For enden af røgen var der dog ikke en brand, men derimod et bål i en tønde.
Gennem døgnrapporten uddeler politiet alligevel roser til anmelderen for at have reageret på den kraftige røg, som politiet fik nys om klokken 20.52.
Annonce
Annonce