Annonce
Helsingør

Bredt flertal i regionen: Politikere vælger en lidt større model for sundhedshus

Mens det kommende Sundhedshus ved  prøvestenen dag for dag tager mere form er et stort flertal i Region Hovedstaden blevet enige om hvordan regionen vil benytte deres del af sundhedshuset. Foto: Lars T. Johannessen.
En ny aftale lader borgerne afgøre, hvordan 1.000 kvadratmeter udnyttes bedst af region Hovedstaden.
Annonce

SUNDHEDSHUS: Et meget stort flertal står bag et forslag, der i sidste øjeblik opgraderer hvor meget Region Hovedstaden vil bruge sin del af det kommende sundhedshus i Helsingør. Før sagen skal behandles endeligt på tirsdag i regionsrådet bakker hele 34 af 39 medlemmer fra  Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet om om et kompromis. Forslaget får muligvis også tilslutning fra de øvrige partier. Det tror konservative Per Tærsbøl  i hvert fald.

- Jeg tror at hele regionsrådet stemmer for.


Vi vil alle sammen gerne have så god en løsning som muligt.

Karin Friis Bach, Radikale


Tidligere har politikerne ellers været delt. Et lille flertal så ud til at bakke op om en model, hvor regionen ville bruge 800 kvadratmeter af sundhedshuset. Et næsten lige så stort mindretal ville have, at man havde 1.000 kvadratmeter til rådighed.

Annonce

Lokale behov styrer

Med det nye forslag lander man på de 1.000 kvadratmeter. Med den vigtige tilføjelse at arealet "giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset som konkret efterspørges af borgerne og som er fagligt velbegrundet".

Karin Friis Bach, Radikale er glad for det kompromis som de fleste af Region Hovedstadens politiker står bag.

Med andre ord, så bliver er det lokale behov, der kommer til at afgøre, hvordan regionen vil bruge sin del af sundhedshuset, og radikale Karin Friis Bach synes, at det er fint, at et meget bredt flertal kan blive enige om den model. Især set i lyset af at man efterhånden har drøftet formen for et sundhedshus i Helsingør i seks-syv år.

- Vi vil alle sammen gerne have så god en løsning som muligt, siger hun og peger på at den model, der nu er solid opbakning bag også lægger op til et godt samarbejde med Helsingør kommunen.


Det er et eksempel på at demokratiet fungerer. Alle har bøjet sig lidt, det er ikke en enkelt persons værk.

Per Tærsbøl, Det Konservative Folkeparti


For Karin Friis Bach er det vigtigt, at man med kompromisset har fundet en løsning, hvor man ikke har låst sig fast på, hvordan man vil bruge arealet, så man kan tilpasse sig ny udvikling og og et eventuelt samarbejde med Helsingør Kommune.

Per Tærsbøl er meget glad for det samarbejde, der nu har ført til en bred aftale om sundhedshuset.. Foto: Lars Johannessen

Som lokal politiker er Per Tærsbøl også meget glad.

- Det er et eksempel på, at demokratiet fungerer. Alle har bøjet sig lidt, det er ikke en enkelt persons værk, siger han.

Per Tærsbøl fremhæver især, at kompromisset stort set rammer Helsingørs behov.

Også for regionsrådsformand Sophie Hæstrup Andersen betyder aftalen at man får en god afslutning på en langtrukken sag.

- Det er jo en sag, der har strukket sig over to valgperioder, slår hun fast. Hun husker selv, hvordan hun sammen med borgmester Benedikte Kiær stod foran bygningerne der husede det gamle hospital i Helsingør og drøftede hvordan et fælles sundhedshus kunne etableres der.

De planer måtte dog skrinlægges da det blev opdaget at der var PBC i bygningen. Nu er Sophie Hæstrup Andersen glad for at det er lykkedes at lave en aftale om et nyt fælles sundhedshus og glæder sig over det gode samarbejde med Helsingør Kommune i forløbet.

Det er på tirsdag at regionsrådet skal behandle sundhedshuset.

Sundhedshuset i Helsingør: Det blev de enige om

Et bredt flertal i Region Hovedstaden bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet  står bag dette forslag:

  • Regionrådet godkender, at der etableres regionale funktioner på 1.000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør.
  • Regionsrådet tager til efterretning, at et regionalt areal på 1.000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset som konkret efterspørges af borgerne og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.
  • Regionsrådet tager til efterretning, at Nordsjællands hospital arbejder målrettet på at borgerne kan behandles i og tæt på eget hjem og løbende gør status for udviklingen i fordelingen af aktivitet mellem hospital, sundhedshus(e) og eget hjem
  • Regionsrådet tager til efterretning, at partierne bag budgetaftalen for 2021 har bedt administrationen om at udarbejde en regionsdækkende strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der både vedrører sundhedshuse og det store potentiale for behandling og selvmonitorering i eget hjem.
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce