Annonce
Helsingør

Byrådet håber: Efter 10 års ballade kan stor burger-restaurant rykke til Helsingør

Grunden ud mod Klostermosevej og Kongevejen-rundkørslen med den tidligere Helsingør Dagblad-bygning som genbo har i mange år stået ubenyttet hen. Foto: Lars Johannessen.
Sunset Boulevard vil gerne åbne drive in-restaurant ved Klostermosevej. Nu har politikerne afgjort, hvordan kunderne skal kunne køre ind til den.

HELSINGØR: Som en burger-stor sten i skoen har en kaotisk sag om, hvordan kommende kunder skal nå frem til en fastfood-restaurant, der endnu ikke er bygget, generet kommunen i årevis. Mandag aften tog Helsingør Byråd så en beslutning, som politikerne håber, helt bogstaveligt vil bane vejen for en løsning, så Sunset Boulevard kan etablere den ønskede filial på adressen Klostermosevej 102.

- Det er en sag, der har været rigtig, rigtig længe undervejs. Og det er noget af et uskønt forløb, som måske kan se sin afslutning. Vi hilser det meget velkommen, at der kommer arbejdspladser for unge og ufaglærte, som vi har brug for i kommunen, forklarede den konservative Jens Bertram på det virtuelle byrådsmøde.

45 arbejdspladser kan der være i en Sunset Boulevard-restaurant af den planlagte type, har direktøren for fastfood-kæden oplyst til Helsingør Dagblad. Men det er nok for tidligt at begynde at skrive jobansøgninger, for den prekære sag har - som socialdemokraten Peter Poulsen forklarede på mødet - ikke bare kørt i denne fireårige byrådsperiode, som snart er slut, men også i perioden før den og i den før det.

Annonce

- Og det er endda ikke sikkert, at det er sidste gang, vi ser den, selv om denne sag trænger til at blive kørt i garagen, sagde den radikale Christian Holm Donatzky.

Et bizart problem

Hele 10 år er der gået siden, at Sunset Boulevard-kæden meldte sig som interesseret i en Klostermosevej 102-placering og købte grunden. Men alligevel er der ikke langet så meget som en enkelt sandwich eller burger over disken - arealet er stadig ubebygget.

Det skyldes et ret bizart vejproblem – nemlig at der ikke er en adgangsvej til grunden. I bil kan man altså hverken komme ind eller ud fra den, og så er det svært at få en drive in-restaurant til at køre rundt.


Det er noget af et uskønt forløb, som måske kan se sin afslutning

Jens Bertram, De Konservative


Kommunen vil af hensyn til trafiksikkerheden ikke tillade en ind- og udkørsel direkte til den i forvejen travle Klostermosevej. Vejloven siger, at så skal kommunen sørge for en anden vejadgang, men hvor og hvordan?

En fastlåst situation fik i 2015 et flertal i byrådet til at vedtage en ekspropriation, altså et tvangssalg, af dele af nabogrunden langs med Klostermosevej - trods ejerens markante protester imod den beslutning, som nu da også bliver tilbagekaldt.

I stedet får grunden ind- og udkørsel via enden af Klostermosevej-sidevejen Ellehammervej, hvilket ifølge Kammeradvokaten er en godkendt løsning. Det vil koste kommunen godt 1,8 millioner kroner at etablere.

Annonce

Noget rod

I øvrigt skal kommunen som nævnt formentlig forhandle videre med Sunset Boulevard-ledelsen. Det er ikke sikkert, at kæden er ovenud begejstret for forslaget til den nye og kringlede vejadgang, når ønsket har været en adgang langs med Klostermosevej.

- Vi tror slet ikke på den vejadgang, man nu vil arbejde på. Det bliver noget rod. Så man begynder at arbejde på noget, der ikke kommer til at du i virkeligheden, sagde Jørgen Bodilsen fra Enhedslisten, det eneste parti, der stemte imod.

SF´s Bente Borg Donkin var ikke enig. Hun troede på den foreslåede vejadgang og var tilfreds med, at der bliver skabt flere arbejdspladser i Helsingørs industriområde.

Sunset Boulevard har over 40 restauranter i Danmark. Foto: Sunset Boulevard
Annonce

Lidt vej endnu

Meldingen fra Sunset Boulevard er indtil videre positivt afventende. ”Vi glæder os rigtig meget til, at vi forhåbentlig kan invitere borgerne i Helsingør og omegn ind i en ny og lækker Sunset Boulevard. Forhåbentlig finder vi en holdbar løsning, som virker for alle de involverede parter. Lige nu er der stadig lidt vej endnu, men vi er rigtig glade for at se, at beslutningsprocessen skrider godt fremad”, har administrerende direktør Jens Broch forleden forklaret til Helsingør Dagblad.

Det vil tage omkring otte-ni måneder at opføre selve restauranten, når kommunen først er klar med en løsning på problemet med adgangsvejen.

44 restauranter i Danmark og flere på vej

Sunset Boulevard er efter eget udsagn Danmarks største danskejede restaurantkæde med 44 restauranter over hele landet inklusiv én restaurant på Færøerne. Der er også en Sunset Boulevard i Nuuk i Grønland.

Sunset Boulevard åbnede sin første restaurant i Odense i 1996. Forventningen er, at der åbnes tre-fire nye i 2021 forskellige steder i Danmark.

Sunset Boulevard er ejet af erhvervsmanden Jeppe Droob.

Sunset Boulevard kom ud af 2019 med et resultat på cirka 10 millioner kroner før skat. I corona-året 2020 blev overskuddet på cirka 1 millioner kroner.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat

Unge-debat; “Nej men, hvor er du så’n rigtigt fra?”

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce