Annonce
Helsingør

Caia gik ned med stress to gange før hun fandt frem til det, der gør hende glad: Nu blomstrer hun hver dag

Caia Bøgedal har trods en arbejdsuge på mere end 70 timer end mindre stresset hverdag end før. Fotograf: Charlotte de la Fuente.
Det er fem år siden, Caia Bøgedal uddannede sig til blomsterbinder og tre et halvt år siden hun rykkede ind som selvstændig blomsterhandler i Prøvestenscentret. Det var den helt rigtigt beslutning, fortæller hun.

HELSINGØR:  To gange gik Caia Bøgedal ned med stress, før hun greb muligheden for en helt ny livsbane og uddannede sig til blomsterbinder.

- Jeg valgte at sige, at nu var det slut med at arbejde. Det tog to år at komme ovenpå igen. Jeg vidste at jeg skulle arbejde med noget kreativt, siger Caia Bøgedal, 53 år.


Annonce

Jeg skal ikke herfra, før jeg går på pension. Jeg er blevet taget rigtig godt imod.

Caia Bøgedal


Det var for fem år siden. I dag er hun den glade indehaver af blomsterbutikken Frøken Caia i Prøvestenscentret, som hun åbnede for tre et halvt år siden.

- Det er det bedste jeg har gjort. Selv om det er benhårdt, og jeg har en arbejdsuge på mellem 70 og 75 timer om ugen, så er det noget helt andet at have sit eget. Jeg er så heldig at have et fag, hvor jeg skaber noget, hver dag, fortæller Caia Bøgedal.

Caia Bøgedal er vild med placeringen i Prøvestenscentret. Fotograf: Charlotte de la Fuente.

Mange stamkunder

Caia Bøgedal rykkede ind i butikken i Prøvestenscentret ved lidt af en tilfældighed. Det var hendes veninde, som for en kortere periode drev blomsterbutik i Kvickly i Prøvestenen, der gjorde hende opmærksom på at der var et ledigt lokale. Blomsterbutikken holder til i det lokale, der i gamle dage husede kommunens offentlige toiletter.

- Jeg var nået dertil, at der skulle ske noget. Jeg sprang ud i det uden at vide, hvad jeg gik ind til. Det første års tid var det bare mig. Derefter ansatte jeg en ungpige. I dag har jeg tre chauffører, en ungpige og en deltidsbinder ansat. Det går godt. Jeg er så heldig at have mange stamkunder, fortæller Caia Bøgedal.

Da Caia Bøgedal sprang ud som selvstændig blomsterbutiksindehaver boede hun i Frederikssund. For to år siden flyttede hun til Humlebæk. Hun får meget ros for sit arbejde fortæller hun.

- Der er mange, der siger, at jeg skal være mere stolt over, de buketter og dekorationer jeg laver. Jeg binder buketter på en lidt anderledes måde end de fleste. Jeg er lidt mere til den rå og naturlige stil og binder også buketterne lidt mere løst, siger Caia Bøgedal.

Annonce

Ros fra kunderne

Caia Bøgedal har en bred skare af kunder heraf en del bosat i Vapnagård. Hun bestræber sig på at lave blomsterbuketter til priser alle kan betale. Som dagens buket til 100 kroner, som er meget populær. Hun laver også bårebuketter, brudebuketter og leverer blomster i hele Nordsjælland.

- Vi får ofte ros af kunderne for at vores buketter holder længe, siger Helle Bak, som hjælper til i butikken.

Den personlige kontakt med kunderne er også en kvalitet ved jobbet som blomsterhandler, hvor Caia Bøgedal er inde over vigtige pejlemærker i andre menneskers liv som brylupper og begravelser. Det sker også at kunderne kommer med blomster til hende - som der ikke er plads til derhjemme - som det 45 år gamle paradistræ.

Caia Bøgedal sælger blomster og planter for enhver pengepung. Fotograf: Charlotte de la Fuente

- Det fik jeg af en kunde, der ikke havde plads til det. Det var ved at vokse ud af krukken og havde masser af rødder. Jeg har også fået trolde-grene til pynt i butikken, fortæller Caia Bøgedal.

Annonce

Bliver til pensionsalderen

For Caia Bøgedal er placeringen i Prøvestenscentret noget nær ideel.

-  Jeg skal ikke herfra, før jeg går på pension. Jeg er blevet taget rigtig godt imod. Jeg har ikke nogen konkurrence. Der kommer mange forskellige slags kunder, og vi får tit ros og får at vide, at vi har nogle lækre ting, fortæller Caia Bøgedal.

Caia Bøgedal er oprindelig uddannet i butik og har tidligere gennem mange år blandt andre arbejdet som kreativ medarbejder for tøjkæden H&M, hvor hun var med til at åbne nye butikker i Danmark.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Navne For abonnenter

Mindeord: Farvel til en helt særlig jazzmusiker

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce