Annonce
Indland

Chancen for at overleve hjertestop er ens i land og by: - Danskerne er fantastisk gode til at træde til 

Der findes en række forskellige ordninger, hvor frivillige hjælpere tilkaldes i tilfælde af et hjertestop i et område. Trygfonden har en hjerteløberordning, som dækker hele landet. I Region Hovedstaden er der knap 49.500 hjerteløbere, mens Region Nordjylland har knap 11.000. (Arkivfoto). Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Frivillige reddere er mulig forklaring på, at borgere kan overleve hjertestop uanset bopæl, siger forskere.

Der er ikke nævneværdig forskel på chancen for at overleve et hjertestop, hvis man falder om ude på landet eller i en tætbefolket by.

Det er, selv om en ambulance i mange tilfælde er længere tid om at nå frem til tyndt befolkede områder.

Det viser nye tal fra Dansk Hjertestopregister.

Annonce

- Vi har kigget på, hvordan overlevelsen er blandt folk, der får hjertestop i private hjem henholdsvis i tyndt befolkede områder, lidt tættere befolkede områder og tæt befolkede områder.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er forskel i overlevelsen på de tre områder, siger læge Kristian Bundgaard Ringgren til Ritzau.

Han er tilknyttet Hjertestopregistret og forsker i netop forholdet mellem bosætning og hjertedød.

Ifølge ham kan resultaterne skyldes, at Danmark har mange frivillige hjælpere.

Artikel fra Jyllands-Posten

- Hvis jeg skal give et bud, så tror jeg, at det hænger sammen med, at vi har mange danskere, der - uanset hvor hjertestoppet sket - er hurtige til at træde til og giver hjerte-lunge-redning af høj kvalitet.

- Vi ved, at mange danskere er godt uddannede i det og har taget kurser. Procentmæssigt er vi også nogle af dem i verden, som er allerbedst til at træde til, siger han.

Spørger man TrygFonden, der står bag projektet med hjerteløbere, er Danmark faktisk førende i verden.

- I forhold til de lande vi sammenligner os med, er vi i førertrøjen i Danmark. Seattle-området i USA har været foran Danmark i mange år, men ikke mere nu. Så vi kan tillade os at sige, at vi er verdensmester i genoplivning i Danmark, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

I alt er der næsten 125.000 hjerteløbere i Danmark. En hjerteløber bliver tilkaldt, når 112 modtager et opkald om et hjertestop.

Ifølge Jyllands-Posten er det kommunerne Hjørring og Brønderslev, der har nogle af landets længste responstider, når det handler om at få ambulancer frem til tilskadekomne, syge eller folk med hjertestop.

I Hjørring varede det i kontraktåret 2020-2021 i gennemsnit ti minutter og ti sekunder, inden en Falck-ambulance var fremme.

Pressemeddelelse fra Dansk Råd for Genoplivning

Nogle gange var et andet udrykningskøretøj hurtigere fremme, for eksempel en akutlægebil. Det varede i gennemsnit ni minutter og 48 sekunder, før første vogn var på stedet. Det viser tal fra Region Nordjylland.

For at afsøge overlevelsen i forskellige egne af Danmark, har Kristian Bundgaard Ringgren opdelt landet i tre lige store dele efter antal beboere per hektar.

I de tyndest befolkede egne bor der mellem 1,8 og 4 personer. I midtergruppen er befolkningstallet 4-12 mennesker per hektar. Og i de tættest befolkede områder bor der 12 eller flere per hektar.

Og der er altså ikke nogen "nævneværdig forskel" mellem overlevelsen i de tre områder, siger forskeren.

Han understreger, at hans forskning går på alle bevidnede hjertestop - både ude og hjemme. Samtidig er chancen for at overleve hjertestop generelt større i det offentlige rum end i private hjem, siger han.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Annonce