Annonce
Helsingør

Charlotte er bange for at miste magten over sit eget liv: - Nyt barselsforslag vil være en stor indgriben i min hverdag

Charlotte Strube fra Helsingør er på barsel med sin yngste søn Anker på otte måneder. Hendes ældste datter Ellen på fem et halvt leger med lillebror. Foto: Charlotte de la Fuente
Den 33-årige mor Charlotte Strube er lige nu på barsel med sin otte måneder gamle dreng, Anker. Hun er splittet om det nye barselsforslag.

BARSELSFORSLAG: Charlotte Strube går lige nu hjemme i sin lejlighed med sine to små børn. For otte måneder siden kom Anker til verdenen, og lige nu er den 33-årige mor på barsel med den lille dreng. Hun har også en femårig datter, der tonser rundt i lejligheden og er ved at sprænge i luften af ren og skær energi.

I de seneste uger kan det næppe være gået nogens næse forbi, at Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er blevet enige om 11 ugers øremærket barsel til far mod to uger i dag. For Charlotte Strube er det heller ikke gået ubemærket hen.

Det er en stor indgriben i ens liv, som lovgiverne har magten over. Jeg føler, at man får taget et valg, uden at man selv er herre over det.

Charlotte Strube, mor og kandidatuddannet i læring og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet.

Charlotte Strube og hendes mand, Martin, har selv designet barslen sådan, at Martin tager den sidste del. Selv er hun splittet om det nye barselsforslag.

Annonce

- Jeg kan godt se, at det kan være godt for nogen, hvor faren ikke vil tage sin barsel. Men jeg synes, at det skal være op til os selv at vælge, siger hun.

Stramt i det

Anker og Ellen kom ikke som nogen overraskelse for parret, der også er født og opvokset i Helsingør. De blev gift i Gurre Kirke i 2013, og det lå altid i kortene, at de skulle have børn.

For dem var der heller ingen tvivl om, hvordan barslen skulle fordeles. Charlotte Strube er næsten nyuddannet med en kandidat i læring og forandringsprocesser fra Aarhus Universitets fakultet i København.

Charlotte Strube bor midlertidigt hos sin far i Helsingør, mens hendes hus er i gang med en større ombygning. Foto: Charlotte de la Fuente

Hun har i flere måneder jagtet et fast job og har haft nogle vikariater hist og her. Så da de skulle snakke om barsel, var der egentlig ikke så meget at tale om. Martin havde et fast job som pædagog, og derfor var det en nem beslutning, at Charlotte tog barslen hjemme i lejligheden.

- Vi ville sidde stramt i det, hvis vi skulle gå ned i barselsdagpenge, siger Charlotte Strube.

Det nye barselsforslag

Den 13. september blev lønmodtagere og arbejdsgivere enige om en aftale, der skal øremærke 11 ugers barsel til begge forældre.

Moderen vil ligesom nu have ret til fire ugers barsel op til termin og begge forældre har ligeledes to uger efter fødsel.

Aftalen betyder derefter, at begge forældre har ret til yderligere ni ugers barsel.

På nuværende tidspunkt er kun to uger øremærket faren, mens 14 uger efter fødselen er øremærket kvinden.

Inden aftalen kan træde i kraft skal den vedtages som lov i folketinget.

Annonce

Stor indgriben

Den 33-årige mor mener selv, at det skal være op til de enkelte forældre at fordele barslen. Men hun kan godt se, at det vil stille kvinder anderledes på arbejdsmarkedet.

- På den måde vil man ikke længere have noget, der begrænser en, siger hun.

Men Charlotte Strube er stadig ikke tryg ved, at barslen er øremærket, og at det på sin vis er en anden instans, der træffer beslutningen for hende. Hun mener, at det vil være en god idé med en afstemning, når det pludselig kommer så tæt på ens hverdag.

- Det er en stor indgriben i ens liv, som lovgiverne har magten over. Jeg føler, at man får taget et valg, uden at man selv er herre over det, siger hun.

Ellen på fem år er en stor energiudladning. Foto: Charlotte de la Fuente


Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Helsingør

Markant Helsingør-sogn hårdt ramt af corona-smitte: Næsten én procent af sognets borgere testet positiv i sidste uge

Annonce