Annonce
Helsingør

Claus Oreskov kæmper stadig for Rød Front

Claus Oreskov har ikke glemt "Rød Front"-tegnet. Han minder om, at 1968-bevægelsen også var et politisk opgør.

71-årige Claus Oreskov og 74-årige Flemming Vestergaard tilhører den forkælede generation. Dem, der var unge i 1968. 50 år senere ser de tilbage på en tid, der både bød på store oplevelser og tørre tæsk.

Annonce

Helsingør: Den ældre herre kigger med en kendermine hen over Kulturværftets 68'er udstilling på bibliotekets anden sal. Det er næsten godt nok.

- Det har de gjort meget godt, men der er for meget kultur og for lidt politik. Hvor er Che Guevera henne?, spørger Claus Oreskov retorisk. Han viser lige "Rød front"-knytnæven, der også var en del af hans 1968.

I dag kan man - selvfølgelig - tage et foto af Claus og bringe det uden problemer.

Annonce

Sorte bjælker på

Sådan var det ikke for et halvt århundrede siden, hvor bladet Ekko havde besøgt de mærkelige unge med deres lange hår. På billedet kan man blandt andet se Claus Oreskov. Han er svær at genkende. Ikke kun på grund af tidens tand, men fordi der er sat sorte bjælker hen over øjnene på de unge.

Dengang var det nemlig ikke helt ufarligt at være ung, langhåret og systemkritisk.

- Vi var en forkælet generation, men det kom først senere. Det var også en tid, hvor vi fik tæv af rockerne, blev smidt ud af værtshusene og mistede jobbet, hvis håret var for langt. Og politiet omtalte os altid som de langhårede hippier med møgbeskidt hår, fortæller Claus Oreskov.

Annonce

Forfulgt og anholdt

I en anden artikel, denne gang i Politiken, er han også med, da avisens journalist har talt med de unge mennesker, der samles omkring Storkespringvandet. Denne gang uden bjælke for øjnene.

Under overskriften "De andre ødelægger det hele for os" fortæller Claus og hans ven om, at de bliver forfulgt på grund af deres udseende og konstant anholdt. Mistænkt for at ryge såvel hash som stærkere stoffer.

Det er måske bagsiden af historien om en generation, der fik en enorm gennemslagskraft, selv om det kan diskuteres, hvor meget generationen egentlig ændrede. Eller også er det bare en af mange historier, der kan skrives om en tid, der stadig er omgærdet af et nærmest mytisk skær.

Annonce

Stiller skarpt på 1968

Nu kan man blive klogere på den tid. I anledning af at det er 50 år siden 1968, har Kulturværftet en udstilling med bøger, film og musik fra den tid.

Lørdag den 13. oktober stiller Claus Oreskov skarpt på fænomenet 1968 i et foredrag. Det gør han både som antropolog, men også især ud fra sin egen baggrund.

- Jeg var 21 år i 1968 og var stået tidligt til søs. Men jeg afmønstrede, fordi jeg ville være en del af den verden, fortæller han.

Han gik fra borde i Svendborg, men søgte snart mod København, hvor Storkespringvandet var det store samlingspunkt. Også selv om politiet ofte kom forbi.

Annonce

Startede før 1968

Hvis man ikke ved bedre, kan man godt tro, at ungdomsoprøret startede som en hippiebevægelse i 1968.

Men begge dele er forkert, påpeger Claus Oreskov. Dels fordi ungdomsbevægelsen var meget mere end hippier. Dels fordi det hele startede flere år tidligere.

Det var i midten af tresserne, at de unge mænd begyndte at lade håret gro langt og ikke mindst at sætte spørgsmålstegn ved den måde samfundet fungerede på.

Kært barn har mange navne, og i første omgang kaldte man de unge oprørere for beatniks. Inspirationen kom fra USA. Senere talte man om flippere og hippier.

I det hele taget havde ungdomsoprøret mange former. Nogle så lyset i "fred, kærlighed og harmoni", mens andre mente, at en politisk revolution var vejen til en bedre verden.

- I det hele taget var tingene meget delt op i blødt og hårdt. Man var langhåret eller korthåret. Man kunne lide Beatles eller Rolling Stones, man røg hash eller hårdere stoffer og så videre, fortæller han.

Annonce

Stor og købestærk

I begyndelsen var der tale om et oprør fra en lille gruppe unge, men gradvist sluttede flere og flere sig til bevægelsen. Den endte med at få stor magt.

- Vi var jo verdens største ungdomsårgang nogen sinde, og vi havde købekraft, så vi blev taget alvorligt, siger Claus Oreskov.

Hvor de langhårede unge mænd i begyndelsen fik tørre tæsk, blev de nu i stadig større grad stildannende.

Claus Oreskov skrev i 60'erne for undergrundsbladet Superlove. Bladets oplag afspejlede bevægelsens succes.

- Vi var jo et undergrundsblad og havde et opslag på omkring 300 eksemplarer i begyndelsen. Men da det gik højest, nåede man op på et oplag på omkring 20.000. Før det igen gik ned, husker han.

I dag er ungdomsoprøret for længst slut, og vi lever i en ny tid.

Annonce

Sporene fra 1968

Spørgsmålet er så, hvilke spor 1968-generationen har sat sig.

Det forsøger Claus Oreskov sammen med Flemming Vestergaard at vurdere i en serie, hvor Radio Helsingør over fem fredage gør status over hvad 1968 var, og hvilken betydning det har haft.

Flemming Vestergaard var selv 24 år i 1968 og han var lærer.

- Jeg oplevede en stærk udvikling. I begyndelsen måtte drenge og piger ikke holde hinanden i hånden i skolegården. Men det ændrede sig hurtigt og til sidst tog pigerne topløse solbad i skolegården.

Han oplevede ikke, at det var noget problem for ham at være langhåret. Til gengæld betød den fri undervisning, at eleverne malede blomster på hans bil.

Annonce

"We want the world"

"We want the world, and we want it now", der kan oversættes til "Vi vil have verden, og vi vil have den nu", sang Jim Morrison fra The Doors i 1967.

Selv om det er 50 år siden der stod 1968 på kalenderen, er det stadig en tid, som Claus Oreskov husker for mange ting. Ikke mindst musikken.

- Musikken var fantastik og gik lige fra partisanmusik til Beatles, husker han.

Claus Oreskov og Flemming Vestergaard er ikke i tvivl om, at ungdomsoprøret var med til at ændre nogle ting. Mange ting, for eksempel måden vi omgår hinanden på udspringer fra tresseroprøret, men bliver måske taget lidt for givet.

Kvinderne har tabt

På andre områder har tingene måske ikke flyttet sig så meget.

- Kvinderne kæmpede jo for ligeberettigelse, og den kamp har de tabt, for der er stadig ikke lige løn, siger Claus Oreskov.

Flemming Vestergaard hæfter sig også ved, at drømmen om at bestemme det hele selv heller ikke holdt.

- I dag er det kapitalen, der bestemmer det hele, konstaterer han nøgternt.

Claus Oreskov slår også fast, at udviklingen ikke har gjort debatten om fri hash mindre overflødig, selv om tiden er en anden nu.

- Dengang var hash ikke noget man skulle tjene på. Jeg kan huske, at der var vilde diskussioner om, hvorvidt man skulle sætte prisen på et gram hash op fra 3,75 kroner til 3,80, siger han.

Under alle omstændigheder tror Claus Oreskov ikke, at man har hørt det sidste til den generation, der har været vant til at stille krav og til - i hvert fald nogle gange - at få sin vilje.

- Det bliver bestemt ikke sjovt for personalet, når vi skal på plejehjem, siger han.

Foredraget med Claus Oreskov "1968 - en forunderlig fortælling" finder sted lørdag den 13. oktober klokken 13 på Dækket, Kulturværftets 2. sal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce