Annonce
Helsingør

Coop vil rive Post Nord-bygning i Prøvestenscenteret ned

Coop har købt den lukkede Post Nord-terminal her i Prøvestenscenteret og planlægger at rive den ned. Foto: Lars Johannessen.
Annonce

HELSINGØR:  For et trecifret millionbeløb har Coop Danmark pr. 1.1. 2021 købt den bygning som Kvickly i Prøvestenscenteret ligger i. Tidligere har kæden købt den for længst lukkede Post Nord Terminal, der ligger i forbindelse med centret.

Planen er at udvikle et attraktivt detailhandelsområde lige ved indkørslen til Helsingør. I den forbindelse vil Kvickly-supermarkedet blive fysisk mindre og det er planen at rive Post Nords tidligere bygning ned.,

- Vi ønsker at styrke Kvickly, så det bliver mere synligt og det bliver lettere at komme til. Samtidig ser vi mulighed for at tiltrække andre attraktive kæder på denne stærke placering, siger ejendomschef Flemming Møller Hansen, Coop Ejendomme.

Annonce

Indskrænker supermarkedet

I forbindelse med overtagelsen vil Kvickly blive fysisk mindre, men ifølge Coop med det samme varesortiment. Andre aktører får dermed mulighed for at rykke ind i bygningen. Samtidig arbejder Coop med planer om at rive Post Nord-bygningen ned, så centeret kan blive mere åben mod omverdenen. Hvad pladsen helt konkret skal bruges til er endnu ikke afklaret.


Vi ønsker at styrke Kvickly, så det bliver mere synligt og det bliver lettere at komme til. Samtidig ser vi mulighed for at tiltrække andre attraktive kæder på denne stærke placering

Ejendomschef Flemming Møller Hansen, Coop Ejendomme.


Coop har købt ejendommene af dødsboet efter Peter Zobel, tidligere topchef for Codan Forsikring, og supermarkedskæden har i forbindelse med købet skævet til den generelle udvikling der er i gang omkring centeret mellem Kongevejen, Klostermosevej, Birkedalsvej og Prøvestensvej. Her skyder det nye Sundhedshus snart op, og der vil også blive etableret en genbrugsplads i nærområdet.

Annonce

Ny strategi

Opkøbet er det seneste i en række fra Coop, der er i gang med at realisere en ny strategi om i højere grad selv at eje sine ejendomme.

I november 2020 købte Coop et større ejendomskompleks ved Nørrebros Runddel i København for mere end 300 millioner kr. I 2019 købte Coop den markante ejendom på Fyn, hvor fra man driver Odense Distributionscenter, for over en halv milliard kr.

Senest har Coop sammen med Fensmark Brugsforening købt 143.000 kvadratmeter jord mellem Fensmark og Næstved. Her skal der opføres omkring 150 boliger og etableres et nyt Coop lavprissupermarked og OK tankanlæg. Derudover har Coop i løbet af det seneste købt et større tocifret antal butiksejendomme over hele landet.

Derfor er det netop besluttet at udvide Coop Ejendomme med ansættelse af tre projektudviklere, to byggeledere, en byggeteknisk chef og en energichef, som supermarkedskæden alle er ved at rekruttere lige nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

TV-serie fik Linisha til at flytte til Helsingør: - Det er verdens bedste beslutning

Annonce