CORONA: Det seneste døgn er der registreret hele 17 nye coronasmittede i Helsingør Kommune. Dermed fortsætter Helsingør Kommune en i forvejen foruroligende udvikling.
Helsingør har nu 463 borgere, der er eller har været smittede med covid 19. Lige nu er det i Nordsjælland kun i Furesø at antallet af nye smittede stiger hurtigere.
760 nye smittede i hele landet satte torsdag en ny kedelig rekord. Der er ikke tidligere registeret så mange nye smittede på een dag.
Sådan fordeler de smittede sig
De 57 borgere, der bekræftet smittede inden for de seneste syv dage har denne aldersfordeling.
0-9 år: 2
10-19 år: 11
20-29 år: 11
30-39 år: 3
40-49 år: 10
50-59 år: 13
60-69 år: 1
70-79 år: 4
80-89 år: 1
90 år eller mere: 1
Også i Helsingør er der tale om en ny rekord, og selv om tallene følger en landsdækkende tendens, så er der grund til bekymring.
De 17 smittede i Helsingør svarer til over tre procent af det samlede antal smittede i Danmark, hvilket er væsentligt højere end det tallet burde være, hvis man ser på andelen af borgere i forhold til de samlede indbyggertal i Danmark.
En meget lille trøst for Helsingør er at kommunen "kun" er nummer 18 på listen over de steder, hvor antallet af nye smittede stiger hurtigst. Listen toppes af Jammerbugt Kommune.