Annonce
Helsingør

Corona: Helsingør må se langt efter nye testmuligheder

Tirsdag var køen til det midlertidige testcenter ved ForSea-terminalen lang. Foto: Lars Johannessen.
Lige nu er der ikke planer om at øge testmulighederne i Helsingør, men der er alligevel fokus på Nordsjællands største by, understreger regionsrådsformand.
Annonce

TESTCENTRE: Enten skal du stille dig i kø ved ForSea-terminalen, eller også skal du tage turen til Hillerød. Men i begge tilfælde skal du bestille tid i forvejen.

Sådan er situationen, hvis en Helsingør-borger gerne vil coronatestes. Der er kommet et stigende pres, hvor flere og flere gerne vil testes. Det ses tydeligt ved det mobile testcenter ved ForSea-terminalen, der har åbent tirsdag og torsdag.

Tirsdag var køen fra åbningstidspunktet allerede så lang, at den strakte sig fra terminalen og hele vejen langs perronen og ned til stationsbygningen.

Det øgede pres har medført, at Region Hovedstaden har indført tidsbestilling, så man ikke længere blot kan komme forbi for at blive testet. Det sker ifølge regionen også for, at man kan udnytte den begrænsede åbningstid mere effektivt.


Vi lægger ressourcerne der, hvor der er størst behov, og lige nu er det i København og på Vestegnen

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen


Trods det øgede pres skal borgerne i Helsingør Kommune ikke forvente, at mulighederne for at blive testet bliver meget bedre i den nærmeste fremtid.

Annonce

Holder øje med Helsingør

Sophie Hæstorp Andersen er Regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Hun betoner, at der lige nu og her ikke er planer om at udvide aktiviteterne i Helsingør.

- Vi lægger ressourcerne der, hvor der er størst behov, og lige nu er det i København og på Vestegnen, siger hun med henvisning til, at det er her, man har oprettet tre midlertidige testcentre.

Samtidig har Region Hovedstaden dog også valgt at øge antallet af tests på de stationære centre, for eksempel i Hillerød, der blandt andet tester borgere fra Helsingør Kommune.

Sophie Hæstorp Andersen mener også, at der er særlig opmærksomhed omkring Helsingør.

- Vi holder løbende øje med Helsingør, også fordi det er en by med mange indbyggere og en færgeby, siger hun.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce