Annonce
Helsingør

Corona på hospitalet: ni patienter og otte medarbejdere smittet

Coronasmittede på Nordsjællands Hospital. Foto: Lars Johannessen Foto: Lars Johannesse

Smitteopsporing og isolering på ortopædkirurgisk afdeling.

Annonce

Nordsjællands hospital: Nordsjællands Hospital har tilsyneladende fået stoppet smittespredningen med coronavirus. Ni patienter og otte medarbejdere er blevet konstateret smittet efter en patient nogle dage tidligere var blevet testet positiv i forbindelse med rutinescreeening for coronavirus. Rutinescreeningen foretages blandt alle nyindlagte patienter.

Tirsdag var der ikke registrerede yderligere tilfælde efter den første patient blev testet positiv for corona torsdag i sidste uge.

Det oplyser Jonas Egebart, vicedirektør på Nordsjællands Hospital, til Helsingør Dagblad.

Det var på ortopædkirurgisk afdeling, coronasmitten blev konstateret og hospitalet begyndte straks smitteopsporing og isolerede afsnittet.

Fredag i sidste uge oplevede afdelingen mulige COVID-symptomer hos en anden indlagt patient.

Alle de berørte patienter er efterfølgende blevet isoleret i forbindelse med deres indlæggelse og videre behandling for at mindske smitte.

Personalet er sygemeldt i karantæne, som reglerne foreskriver.

- Alle patienter bliver testet for coronavirus ved indlæggelse på hospitalet. Vi ved, at en af de indlagte udkom med et positivt svar efter at være blevet flyttet til afdelingen, og dette kan være smittekædens start. Dertil ved vi også at en medarbejder, der har haft vagt på afdelingen weekenden forinden, senere er testet positiv. Det er endnu dog for tidligt at fastslå den nøjagtige tidslinje i forløbet, siger Jonas Egebart.

- Vi arbejder lige nu på at bryde den aktuelle smittekæde i samarbejde med vores hygiejneorganisation. Vi har et strengt hygiejneregime og netop i Nordsjælland en stærk kultur med at bryde smittekæder og fokus på smitteopsporing, siger Jonas Egebart i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Miss Coffee er kommet på hjul

Annonce