Annonce
Helsingør

Corona-pukkel kan være væk inden sommer: Region Hovedstaden sætter 50 millioner af til at gennemføre udskudte opgaver

Region Hovedstaden afsætter 50 millioner kroner, så de operationer og ambulante besøg, der er udskudt, kan gennemføres inden sommerferien. Foto: Lars Johannessen
Under corona er tusinder af ambulante besøg og operationer udskudt i Region Hovedstaden. De skal nu afvikles.

CORONA: Inden sommeren kan Region Hovedstaden have gennemført alle de operationer og ambulante besøg, der på grund af corona er blevet udskudt.

Det fortæller regionsrådets formand Sophie Hæstrup Andersen i en pressemeddelelse. Her fremgår det også, at Region hovedstaden vil tage stilling til en økonomisk ramme, hvor man afsætter 50 millioner kroner til at fjerne coronaefterslæbet.

En følgevirkning af et år med corona har været, at behandlingen af andre sygdomme er skudt i baggrunden. I nogle tilfælde har det betydet, at vigtige operationer er blevet flyttet til andre landsdele, så Helsingør-patienter for eksempel ikke har skullet opereres i Hillerød, men i Sønderjylland. I andre tilfælde har det medført, at operationer og behandlinger simpelthen er udsat.

Annonce

Kirurger har bekæmpet Covid 19

Det er i alt 11.100 ambulante besøg og 10.800 operationer, som er udskudt, siden coronaen ramte landet i marts sidste år, der skal være afviklet inden sommeren 2021.

Størstedelen af puklen stammer fra den første coronabølge.

- Vi har ikke oplevet den samme nedgang i den planlagte aktivitet som under første bølge, hvor vi lukkede meget mere for hospitalerne, fordi vi stod på helt ukendt grund og frygtede italienske tilstande. I anden bølge er der kun lukket ned for aktivitet, når det har været helt nødvendigt – og med fokus på en individuel vurdering af alle patienter, fortæller regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.


Coronaen har ramt mange mennesker på forskellig måde – og en af grupperne er de mennesker, som har ventet i usikkerhed på, hvornår det mon bliver deres tur til behandling

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen


På det kirurgiske område er der oparbejdet en venteliste, fordi det personale, der står for bedøvelse, direkte har været en del af behandlingen af patienter med COVID-19. I alt har der i 2020 været afviklet 153.000 operationer, så de udskudte operationer svarer til ca. syv procent.

Annonce

Forbehold for en tredje bølge

Forretningsudvalget skal på et møde på tirsdag den 9. marts tage stilling til en ekstra økonomisk ramme på 50 millioner kroner til afvikling af den udskudte aktivitet.

Det kan for eksempel være ved behandling på privathospitaler, hjælp på tværs af regionens hospitaler eller flere penge til særligt pressede afdelinger at de udskudte opgaver løses.

- Coronaen har ramt mange mennesker på forskellig måde – og en af grupperne er de mennesker, som har ventet i usikkerhed på, hvornår det mon bliver deres tur til behandling. De skal ikke gå længere tid end højest nødvendigt og vente, så derfor håber jeg, at det er indhentet inden sommerferien, siger Sophie Hæstorp Andersen

Hun har dog et stort forbehold. En tredje coronabølge kan vælte alle planer. Derfor opfordrer hun alle til at holde fast i de gode vaner og følge myndighedernes anbefalinger om blandt andet ikke at se alt for mange forskellige mennesker og blive testet løbende, så man undgår en stigende smitte og flere indlæggelser.

- Vi er godt i gang med vaccinationerne, og der er forår og lys forude. Jeg ved, det er superhårdt, og vi magter næsten ikke mere, men vi skylder hinanden og bl.a. de borgere, som venter på en behandling, at vi holder fast, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Skyd bjørnen

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce