Annonce
Helsingør

Corona-regler strammes i hovedstadsområdet: Særligt fokus på flere tests i Helsingør

Der var kø for at blive coronatestet på Espergærde Bibliotek mandag. Foto: Torben Sørensen
Særlige foranstaltninger træffes i 17 kommuner og en særlig taskforce fokuserer på Helsingør Kommune. Allerede i denne uge besøger podebilen Helsingør i hele ugen
Annonce

CORONA: En særlig taskforce skal sørge for at testkapaciteten i Helsingør Kommune straks skal øges. Det fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag eftermiddag på et pressemøde.

På pressemødet blev der annonceret strammere corona-restriktioner for 17 kommuner i hovedstadsområdet.

Helsingør er tilsyneladende ikke blandt kommunerne, der - bortset fra Lyngby-Tårbæk Kommune - kun befinder sig i den sydlige del af regionen.


Nu er regionens akutberedskab klar med en plan, som betyder at vi også kan være til stede i Helsingør Kommune

Sophie Hæstorp Andersen


Helsingør blev dog særskilt fremhævet af Magnus Heunicke.

Sundhedsministerens løfte om at øge testkapaciteten falder i en uge, hvor Region Hovedstaden med kort varsel valgte at sende et mobilt testcenter væk fra Helsingør-området, så der i stedet for fem ekstratest dage kun er to dag, hvor testcenteret besøger Helsingør.

Den beslutning fik Helsingørs borgmester Benedikte Kiær til at sende et åbent brev til regionsrådets formand Sophie Hæstorp Andersen, hvor hun kraftigt opfordrede til, at Helsingør fik mulighed for at teste flere.

Annonce

Podebus kommer alligevel

Det ønske opfyldes med det samme. I morgen er der som planlagt en podebus i kommunen, men også fredag, lørdag og søndag kan man blive testet af det mobile testcenter. Det lover regionsformand Sophie Hæstorp Andersen, hvor hun fortæller om situationen for Helsingør

- Der er forståeligt nok en bekymring for den høje smitte i Helsingør Kommune. Vi har i Region Hovedstaden i første omgang haft fokus på at få lavet en testplan, der levede op til de nationale myndigheders krav om massetest af de unge i 17 kommuner – og den inkluderede ikke Helsingør. Nu er regionens akutberedskab klar med en plan, som betyder at vi også kan være til stede i Helsingør Kommune. Vi er glade for, at vi kan efterkomme Helsingør Kommunes ønske og sende en podebil fra i morgen til og med søndag, siger hun.

Her kan du blive testet

Onsdag, fredag, lørdag og søndag, alle dage fra klokken 10-16 kan man blive testet ved Fælleshuset på Kingesvej 54 i Helsingør Nordvest. Man behøver ikke at bestille tid. Til gengæld kan der være ventetid.

Tirsdag og torsdag kan man fortsat blive testet på det mobile center ved Helsingør Station. Her skal man dog bestille tid via coronaprover.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce