Annonce
Helsingør

Corona: Vi elsker ikke mundbindene, men vi lever med dem

Lone Schwitzer fra Gilleleje bruger som de fleste kun mundbind, når hun rejser, men er klare til at leve med stramninger. Foto: Lars Johannessen.
De er meget irriterende, men nødvendige. Det er den gennemgående opfattelse, når man spørger om holdningen til mundbind.
Annonce

MUNDBIND: For et halvt år siden vidste vi dårligt, hvad et mundbind er. Nu er det på alles læber, og ofte også foran manges. I dag er mundbind obligatorisk, når vi bruger offentlig transport, men flere stramninger kan betyde, at vi oftere skal formumme os.

Senest har den alarmerende udvikling med mange nye smittede betydet, at 17 kommuner omkring København nu begynder at kræve, at stående gæster i nattelivet bruger mundbind.

Helsingør er ikke en af de nye kommuner, der rammes af restriktioner, men generelt kan nye krav om at bruge mundbind være nært forestående, for eksempel i dagligvarebutikkerne.

Hvis det sker, så er der tilsyneladende solid opbakning til det. Det viser en lille rundspørge, som Helsingør Dagblad foretog i området ved Helsingør Station og busstationen. Ganske vist finder de fleste mundbindene gevaldigt irriterende, men der er accept af at gå med dem, hvis det er nødvendigt. Måske især i dagligvarebutikkerne, hvor flere efterlyser, at vi husker igen at holde afstand.

Ingerlise og Anne Jakobsen nyder en kaffe og en spegepølsemad. Som andre bruger de mest mundbind i trafikken, men kan godt acceptere at gøre det andre steder, hvis det er det myndighederne mener er nødvendigt. Foto: Lars Johannessen.
Buschauffør Poul Hartman fra Gilleleje synes, passagerne er gode til at bruge mundbind, men er glad, når han kan stige af bussen og få en maskefri pause. Foto: Lars Johannessen.
Bobbuy Malasri synes, det er irriterende at have mindbind på hele vejen fra Helsingør til arbejdet i København. "Det bliver lidt svedigt" konstaterer han. Han er dog klar til at bruge mundbindet mere, hvis det er det, der kræves. Foto: Lars Johannessen.
Jonna Frylow fra Helsingør bruger som de fleste mest mundbindet, når hun skal rejse. Selv om hun ikke er glad for det, kunne hun godt se, at det kan være en fordel, at det bliver et krav i supermarkedet, hvor hun ikke synes alle husker at holde afstand. Foto: Lars Johannessen.
Margit Brandt har som mange andre også vænnet sig til mundbindet, selv om hun indrømmer, at hun somme tider glemmer at beholde det på, når hun når stationen. Foto: Lars Johannessen.
Ole Jens Nielsen har som regel ikke mundbind på. Han måtte købe en pakke på stationen, så han kunne stille sig i testkøen ved ForSea. Foto: Lars Johannessen.
Togfører Allan Ceric er en af dem, der vil have det svært, hvis man skal til at gå mere med mundbind. Han synes, at godt en time ad gangen i toget mellem Helsingør og København er rigeligt. Foto: Lars Johannessen.
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce