Annonce
Hornbæk

Coronaløsning: Et hold konfirmander, men ni konfirmationer

Hornbæk Kirkes konfirmander i forbindelse med konfirmationsforberedelsen i februar måned. De 33 konfirmander skal nu konfirmeres ved nu forskellige konfirmationer. Foto: Susanne Buhl
Siden efteråret har 33 elever gået til konfirmationsforberedelse i Hornbæk. De skulle have været konfirmeret ved tre konfirmationer i slutningen af august, men coronabegrænsninger har fået sognepræsterne til at vælge en anden løsning.
Annonce

KONFIRMAND: Forestil dig, at du skal konfirmeres. Det er en stor dag, men du har et problem i kirken. Her må du nemlig kun tage to gæster med i kirken, flere er der ikke plads til.

Den situation stod konfirmanderne i Hornbæk over for i år. Holdet på 33 elever skulle konfirmeres ved tre forskellige konfirmationer, men coronabegrænsninger har ramt den lille Hornbæk Kirke hårdt.


Vi har de sejeste, mest anerkendende og mest imødekommende præster.

Pernille Kjærsgaard, mor til konfirmand.


For hårdt, syntes sognepræsterne Bodil Olesen og Lizette Harritsø Lauritzen. De har derfor sammen med forældrene lavet en ny plan. Den betyder at konfirmanderne nu fordeles på ni forskellige konfirmationer i slutningen af august og begyndelsen af september.

Annonce

Mødt med kærlighed

Den beslutning har fået en kærlig modtagelse på Facebook

- Vi har de sejeste, mest anerkendende og mest imødekommende præster, skriver Pernille Kjærsgaard i Facebookgruppen Vores Hornbæk. Hun er forælder til en konfirmand og er glad for at præsterne kontaktede forældrene og fik aftalt nye datoer for konfirmationen.

- Vi er nu ikke den eneste kirke, der har gjort det. Jeg tror det er almindelig praksis mange steder i år på grund af coronabegrænsningerne, siger sognepræst Bodil Olesen. Hun er glad for at de sammen med forældrene har været muligt at finde en fornuftig løsning, selv om det giver de to sognepræster lidt mere arbejde i kirken. De ni konfirmationer fordeler sig nu over fem datoer, men betyder også at der bliver lidt mere plads til gæster.

Annonce

Plads til 38

Det er de relativt små rammer i Hornbæk Kirke, der sammen med begrænsninger i forbindelse med bekæmpelsen af covid 19-virus, der giver pladsproblemer.

- Vi må kun være 38 i kirken indtil videre, fortæller Bodil Olesen. Det er et krav om at der skal være fire kvadratmeter pr. person, der sætter en hård grænse for hvor mange der kan overvære konfirmationerne.

Ud over at der nu bliver lidt mere plads til konfirmandernes familie og venner på bænkene, så er der en anden fordel ved at fordele konfirmationen over flere dage.

- Dengang vi planlagde konfirmationerne lagde vi dem på lørdage, men vi havde ikke tænkt på at det også er den dag, hvor mange bliver gift, siger Bodil Olesen.

Annonce

Bedre festmuligheder

Det betyder, at det også har været svært for konfirmanderne og deres forældre at finde egnede lokaler at holde konfirmationsfesten på. Det bliver lidt lettere nu, hvor den ny plan er lagt sammen med forældrene. Der bliver stadig holdt konfirmationer på tre lørdage, men nu også på to søndage.

De første to hold konfirmeres i Hornbæk Kirke  lørdag den 22. august. Så følger et hold søndag den 23. august, fire hold lørdag den 29. august, et hold den 30 august og lørdag den 5. september bliver den sidste konfirmand sendt afsted fra kirken.

Præster får ros på Facebook.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce