Annonce
Udland

Coronapatienter flyves fra Slovakiet til Tyskland

Slovakiet er ramt af tredje bølge coronavirus og må have hjælp fra andre lande. Slovakiet, der er EU-land, har købt vaccine i Rusland for at få mere fart i vaccinationen af befolkningen. Den 1. marts ankom det første parti Sputnik V til landet. Foto: Frantisek Ivan/Ritzau Scanpix
Hospitalerne i Slovakiet er så presset af coronapatienter, at andre lande må træde til.

Både Tjekkiet og Slovakiet er hårdt ramt af coronavirus. De beder om hjælp.

Polen har taget imod patienter fra Slovakiet. Det gør Tyskland også nu.

Ivan Korcok, Slovakiets udenrigsminister, skriver lørdag på Twitter, at hospitaler i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen vil tage imod coronasyge slovakker.

Et fly med patienter fra Slovakiet ventes at lande i Dortmund i delstaten senere lørdag.

- Slovakiet takker Tyskland og delstaten Nordrhein-Westfalen for at acceptere slovakiske coronapatienter til hastebehandling på deres hospitaler, skriver udenrigsministeren.

Slovakiet er ramt af en tredje bølge virus.

For nogle dage siden blev de første slovakiske patienter bragt til udlandet.

Det var til Gorlice i det sydlige Polen.

Det slovakiske nyhedsbureau TASR skriver, at både Polen og Tyskland har tilbudt at hjælpe patienter, som skal i respirator.

Tjekkiet har også problemer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fredag spurgte den tjekkiske regering Tyskland, Schweiz og Polen, om de kan hjælpe med at tage imod coronapatienter.

Hospitaler i Tjekkiet er ved at nå et kritisk punkt.

- Et stort antal nyligt smittede patienter har øget presset på sundhedssystemet, siger sundhedsministeriet i Prag, den tjekkiske hovedstad.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Skyd bjørnen

Coronavirus

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

Annonce