Annonce
Helsingør

Coronaudbrud: 11 smittede i Helsingør Arrest

De ansatte er sendt hjem og de indsatte i isolation på grund af et coronaudbrud i Helsingør Arrest. Foto: Lars Johannessen.
Alle ansatte er sendt hjem og 69 fanger er isoleret, mens et særligt hold passer den daglige drift.
Annonce

Corona: Torsdag var der en smittet, men nu er der 11, og det er grunden til, at hverdagen i Helsingør Arrest nu er ændret.  Her er foreløbig ni ansatte og to indsatte konstateret smittet.

- Vi afventer stadig svar fra nogle test, fortæller institutionschef Lene Møller-Nielsen, der er daglig leder af Horserød Fængsel og Helsingør Arrest.


- Fordi der er tale om et udbrud, så betragtes alle de indsatte og de ansatte som kontaktpersoner i denne situation,

Lene Møller-Nielsen, institutionschef


På grund af udbruddet har Kriminalforsorgen nu sendt alle ansatte i arresten hjem. Her skal de være i selvisolation, ind til de to gange er blevet testet negativ.

- Fordi der er tale om et udbrud, så betragtes alle de indsatte og de ansatte som kontaktpersoner i denne situation, fortæller Lene Møller-Nielsen.

Annonce

Isoleret i cellerne

Fangerne  får naturligvis ikke samme tilbud som indsatte, de bliver ikke sendt hjem. De isoleres også, men det bliver i deres celler.

- De indsatte kan godt forstå, at det er en særlig situation, og de har taget det pænt, siger Lene Møller-Nielsen.

Mens de ansatte er hjemsendt, varetages opgaverne i arresten af et særligt forstærkningshold fra Vestre Fængsel, fortæller Lene Møller-Nielsen. Før holdet rykkede ind var arrestbygningen naturligvis blevet rengjort, så der ingen smittefare var.

Annonce

Retssag udskudt

En af konsekvenserne af udbruddet er, at en planlagt retssag mod en 44-årig mand, der blandt andet er sigtet for at dele børneporno, nu udskydes. Det samme gælder andre retssager med indsatte fra Helsingør Arrest i de kommende dage.

Det er ikke kun de nuværende 69 indsatte i arresten, der sendes i isolation. Det samme gælder de fanger, der for kort tid siden er flyttet fra arresten i Helsingør til et andet fængsel. Det gælder blandt andet fire fanger, der blev flyttet til Horserød.

På onsdag og fredag testes såvel indsatte som ansatte, og er begge test negative, så kan man vende tilbage til mere normale forhold. Indtil da opretholdes den nuværende situation, hvor man er ekstra påpasselige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Pfizer reducerer vaccineleveringer: Fabrik skal opgraderes

Annonce