Annonce
Helsingør

Dårlig start for livredder: Pas på med at tage en dukkert i Espergærde

Mangeårig livredder for Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste Jens Telramm-Thrane mødte ind til et gult flag på sommerens første arbejdsdag. Foto: Lars Johannessen

Af

Annonce

ESPERGÆRDE: Det gule flag som advarer om risiko ved badning var hejst fra morgenstunden, da livredder Jens Tellram-Thrane i dag mødte ind på årets første sommervagt som livredder for Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste.

- Det er lidt ærgerligt, at det gule flag er oppe på den første dag. Men jeg var godt klar over, at det blev sådan, med det regnskyl vi havde i nat. Der er overløb fra kloakkerne. Det har ikke noget at gøre med den aktuelle debat om spildevandsudledningen i Øresund, påpeger Jens Tellram-Thrane.

Annonce

Ikke livsfarligt

Det gule flag er ledsaget af en tekst på tavlen, som fortæller, der er dårligt badevand. Der er tale om sundhedsfarlige e-colibakterier og enterokokker på grund af oversvømmede kloakker men ikke i en mængde, der giver anledning til at hejse det røde flag.

- Man kan godt bade i vandet, hvis man går hjem og skyller sig bagefter, og er påpasselig med ikke at slugernoget vand. Værre er det ikke. Det er derfor, det kun er det gule flag der er hejst, fortæller livredderen.

Annonce

En klassiker

Også på Bellevue Strand og længere ind mod København er de gule flag flittigt i brug i dag. Mens vandet ud for Espergærde Strand er det eneste sted i Helsingør Kommune, hvor badegæster skal tage sig i agt.

Således skulle badevandskvaliteten være helt i orden ud for resten af Nordkysten- heriblandt Snekkersten, Helsingør og Hornbæk.

- Det er en klassiker, at det er Espergærde der er ramt. Det skyldes strømforholdene. Strømmen går mod nord, som betyder, at bakterierne i vandet bliver fortyndet jo længere nordpå, vi kommer med en flaskehals ved Espergærde, forklarer Jens Tellram-Thrane.

Nordkystens Livredningstjeneste holder i øvrigt weekendåbent fra i dag Grundlovsdag og alle weekender i juni fra klokken 10 til 18 på seks strande i Nordsjælland heriblandt Hornbæk og Espergærde.

I skolernes sommerferie vil der være livreddere tilstede alle ugens dage.

Sådan tjekker du badevandet

Det er en god ide at tjekke badevandet ud, inden du går i vandet.

Det kan du gøre forskellige steder heriblandt på hjemmesiden : dnl.dk under strande, som baserer sig på målinger og advarsler fra Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste.

Du kan også gå ind på badevand.dk eller downloade appen Badevandsudsigten på din mobil.

Begge baserer sig på computersimulationer og er lavet af den uafhængige rådgivnings- og forskningsorganisation DHI i samarbejde med en række danske kommuner og vandforsyningsselskaber, heriblandt Helsingør Kommune og Forsynings Helsingør.

Det viser flagene

To rød-gule flag: Markerer det område, som livredderen anbefaler til badning

Grønt flag: Normal risiko og gode badeforhold. Livredder på stranden.

Gult flag: Høj risiko. Bruges til at advare om fare i vandet fx bølger, strøm og fralandsvind, mange brandmænd eller alger. Spørg livredderen

Rødt flag: Livsfare. Badning forbudt. Mere information hos livredderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Corona: Intet nyt er godt nyt

Annonce