Annonce
Espergærde

Da først sørøverne var væk ... glimt af Espergærdes historie

Kortet viser ejerlavene i nuværende Helsingør Kommune. Som man ser, er Espergærdes område ganske beskedent.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Kjeld Damgaard er gået i de historiske gemmer og skriver her i seks dele om fiskerlejet Espergærdes historie cirka fra 1300-tallet til det 20. århundrede. Du kan læse første del her.

ESPERGÆRDE: I 1300- og 1400-tallet fandt et omfattende sildefiskeri sted i Øresund. Men det foregik primært i den sydlige ende af Øresund, især ved Skanør, Falsterbo og Dragør. Det var et sæsonfiskeri, der fandt sted i september og oktober. Fangsten blev for en stor dels vedkommende nedsaltet og eksporteret. Men i Øresunds nordlige del havde dette kun lidt eller ingen betydning.

Indirekte skal vi således takke kong Erik af Pommern for oprettelsen af fiskerlejet Espergærde. Sagen er nemlig den, at der i den tidlige middelalder ikke var permanente bebyggelser langs Øresundskysten. Baggrunden var, at det var for farligt at bo langs kysten, hvor der var alt for stor fare for, at der kunne ske overfald fra søsiden af sørøvere eller fjender fra fremmede lande.

Derfor lå landsbyerne ca. 500-1000 meter inde i landet. Så kunne de ikke så nemt overlistes af ransmænd, der kom fra havet. Derfor ligger de rigtig gamle landsbyer et stykke inde i landet – det gælder bl.a. Horneby, Stenstrup, Skibstrup, Apperup på Nordkysten og på Sydkysten Borup, Flynderup, Mørdrup, Tibberup, Torpen og Daugelykke.

Annonce

Fiskeboderne

Imidlertid bestod en del af bøndernes livsgrundlag i middelalderen også i lejlighedsvis fiskeri. Det medførte, at der langs kysterne blev opførte små boder, som man kunne have fiskegrej opstuvet i – og hvor man måske kunne overnatte nogle nætter, når fiskeriet var bedst. Sådanne steder kender vi bl.a. på Nordkysten, hvor et område stadig kaldes Boderne – og også fra Snekkersten, hvor ejendommen ”Paulinelyst” oprindelig blev kaldt ”Fiskerboden” eller ”Kongens Fiskebod”.

Så det var først, da den danske konge Erik omkring 1429 fik gennemført, at der kunne opkræves en Øresundstold – mod samtidig at love at bekæmpe alt sørøveri og andet uvæsen i Øresund - at der blev tilstrækkelig tiltro til blandt befolkningen for, at det var muligt at bosætte sig langs kysten. Derfor er alle fiskerlejerne ret ”nye” bysamfund – opstået i slutningen af middelalderen.

Dette kort fra omkring 1770 er tegnet for at angive de områder, som på den tid var skov. Der er derfor ikke tegnet detaljer for det (hvide) område, der hørte til Krogerup – bortset fra, at landsbyen Esperød er vist. Bemærk, at stednavnet Espergærde ikke er medtaget, måske fordi kun de stednavne, der lå tættest på skoven, blev angivet.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

Espergærde og Esperød

I de bevarede dokumenter nævnes Espergærde således første gang i 1555. Det betyder ikke, at byen er opstået præcist det år. Navnet ses i Kancelliets Brevbøger og er dateret 5. marts 1555 og her står der ”Stranden ved Esperegierde”. Det indikerer at stednavnet allerede er ”slidt ned” fra det oprindelige ”Esperødgjærde”, hvilket betyder ”rydningen af aspetræer omgivet af et gærde”. Efterhånden er det blevet afrundet til ”Espergærde”. Men dermed er historien ikke fortalt fuldstændigt. Kun ti år senere, den 10. februar 1565 nævnes nemlig en anden bebyggelse: ”Esperød” – i brevet står der ”Esperodz Enghave”. To år senere nævnes ”Esperøds Mark”.

De to navne hænger naturligvis sammen, men det kunne være en teori, at der egentlig er tale om to adskilte bebyggelser. Omtalen af Esperøds mark hentyder jo til dyrket jord – og så er det nærliggende at antage, at der var tale om et mindre landbrugssamfund – nemlig de gårde, der indtil omkring år 1900 endnu lå på toppen af kystskrænten, dvs. ved nuværende Gefionsbakken. I modsætning til det står så nabobebyggelsen Esperødgærde, som så sandsynligvis var selve fiskerlejet, der lå placeret på og ved stranden nedenfor kystskrænten.

Som et kuriosum kan nævnes, at der stadig lever folk på Øresundskysten, der i fuldt alvor kan finde på at betegne Espergærde for Esperød – så navnet er endnu ikke helt forsvundet.

Men på dette sted opstod i hvert fald et bysamfund, der – hvis vi undtager de to gårde i Esperød – næsten udelukkende bestod af fiskere. Det var altså folk, der havde forfinet fiskeriteknikken og bådene tilstrækkeligt til at kunne leve af fiskeriet hele året. Og så lå fiskerlejet indenfor kort afstand til to vigtige aftagere, nemlig købstaden Helsingør (med de mange sejlskibe) og hovedstaden København. Hvor meget der er solgt på denne måde, har vi dog ingen dokumentation på.

Sådan ser kortet ud, som landinspektør A. v.d. Recke ”optegnede” i Espergærde i 1794 – denne gengivelse er dog en ”calque” kopieret fra originalen ca. 100 år senere. Kortet har været kendt ganske længe, men de mange detaljer i kortet afslører sig først, når kortet atter sammenholdes med det udførlige referat fra det landvæsenskommissionsmøde i november 1795, hvor det indgik som et af sagens mange bilag.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

Borgmester Rosenvinge i Esperød

Fra året 1567 får vi endnu et lille glimt af forholdene i området. Det er den helsingoranske borgmester, Henrik Mogens Rosenvinge som af kongen får to gårde i landsbyen Egebæk. Denne landsby lå lidt nordligere og var adskilt fra Esperød af Enghaven – dvs. det område vi nu kalder Maden – det lave engområde bagved Egebæksvang kirke. Men ikke nok med det: Den 23. marts 1570 skrev kongen således til Rosenvinge: For den Troskab og villige Tjeneste, som han [Rosenvinge] os og Riget hidtil giort og bevist havet og herefter trolig gøre og bevise maa og skal, faar i Forlening en Grund i Tikøb Sogn, som de Bønder udi Esperød og Thomas Jyde (Thames Jude) udi Mørdrup nu haver i Værge, strækkende sig ved Hegnet ved den Enghave, som Henrik Mogensen derhos udi Værge haver, norden op til den Vej, som løber fra Espergærde til Esperød og ind i Skoven sønden op til det Markskel mellem Henrik Mogensens Eng og Esperøds Mark”.

Dette brev fortæller klart, at der er tale om to adskilte bebyggelser, at Esperød har landbrugsdrift, og at der går en vej mellem Espergærde og Esperød. Videre står der i brevet, at da nu Henrik Mogensen Rosenvinge har fået noget af de øvrige bønders jord, så skulle det undersøges, om de fortsat havde nok jord til at kunne yde deres landgilde – dvs. deres fæsteafgift. Hvis de ikke kunne det, skulle de have tildelt jord fra enten Mørdrups eller Tibberups Fang (= fælles græsarealer).

Annonce

Kronens gods

Det er ret begrænset, hvad vi ved om livet i fiskerlejet i de første par hundrede år. Vi kan konstatere, at fiskerlejet – i modsætning til mange andre bebyggelser i Nordsjælland – hverken tilhørte Esrum Kloster eller Æbelholt Kloster. Vi kan videre konkludere, at stedet har hørt til kronens gods – og at fiskerne var fæstere under kongen ret langt tilbage i tiden. I praksis betød det, at fiskerne for at bebo husene skulle betale et vist beløb årligt enten i naturalier (som oftest fisk) eller i rede penge.

I 1660 havde svenskekrigene hærget landet – også i Nordsjælland. I en redegørelse for hver landsbys tilstand - efter at svenskerne var jaget ud af landet - viser, at tilstanden i Esperød er ganske ringe. De to gårde der nævnes, er hhv. Rasmus Rasmussens og Rasmus Mogensens gårde. Begge gårdes bygninger står stadig, men med bortfjernede døre og vinduer, ødelagte gærder og tilmed var der intet sået på jorderne. Derimod nævnes Espergærde ikke, men godt har det nok ikke set ud. Snekkersten fiskerleje beskrives som ganske øde og helt nedbrudt, så mon ikke det har været noget lignende de få kilometer sydligere også?

Annonce

Krogerups gods

Som en følge af den lokale ridefoged Hans Rostgaards patriotiske indsats under krigen fik han tildelt et mindre gods, kaldet Krogerup. Dette havde indtil da blot været en større gård, men fra 1672 blev landsbyerne Mørdrup og Tibberup, gårdene Busserup, Ratterup og Ørsholt samt tre boelsteder (små gårde) ved Espergærde overdraget fra kongens eje til fremtidig at tilhøre Krogerup Gods.

En jordebog fra 1679 fortæller til gengæld kun om Espergærde. Måske har man som følge af ødelæggelserne i 1660 ikke fået genopbygget Esperød – så nu er kun fiskerlejets indbyggere nævnt. Det var Peder Bentzen, Rasmus Rasmussen, Johan Perlestikker, Christen Jyde, Søren Villadsens enke, Søren Laursen og Jens Andersen. Altså i alt syv familier – og maksimalt syv huse.

I 1721 blev selve fiskerlejet mageskiftet med andet gods og derefter tilhørte fiskerlejets huse også Krogerup.

Billedet viser Espergærdes ældste bygningsværk: ”Egebæks Bro”. Broen ligger ganske vist gå grænsen til Skotterup og i kanten af Egebæksvang, men alle andre bygningsværker i området er yngre. Broen er i sin nuværende skikkelse opført i 1774 af stenhuggermester Morten Ulrich. Prisen var knapt 59 rigsdaler.Arkivfoto: Kjeld Damgaard
Annonce

Det lokale sprog

Fra 1743 har vi en ganske indgående beskrivelse af Tikøb sogn, som Espergærde jo dengang hørte til. Det var provst Rasmus Garboe, der beskrev egnen. Bl.a. nævner han, at halvdelen af befolkningen talte skånsk, medens resten talte dansk. Det er jo ganske bemærkelsesværdigt, at der altså var en stor forskel på, hvilket sprog man talte ved kysten, og hvilket sprog man talte inde i landsbyerne midt i sognet. Når Garboe omtaler det som skånsk, så må man imidlertid ikke forstå det således, at det er det skånske sprog, som vi kender i dag. Dengang var skånsk betegnelsen for det østdanske, som Skånelandene talte indtil den svenske besættelse i 1600-tallets midte. Denne østdanske dialekt findes endnu i dialekten bornholmsk og har eksisteret op til vor tid blandt fiskerbefolkningerne i Dragør og Skovshoved.

Denne dialekt forsvandt stort set i løbet af 1800-tallet, men kan endnu genfindes i enkelte vendinger og ord i den del af befolkningen, der har boet i flere generationer på lejet. Ja, det hedder netop ”på Espergærde” ikke ”i Espergærde” – ifølge de gamle ”indfødte”. Man sagde også ”han” i stedet for ”ham”. Et eksempel på en lokal sætning, man kunne høre endnu i 1900-tallet, var: ”Jeg har inte sat han på mange år”. Garboe nævner også et par mandsnavne, som han synes er ualmindelige, bl.a. Helle og Inge. Sidstnævnte er jo stadig et mandsnavn i Skåne og i det egentlige Sverige.

Annonce

Indbyggerne

Fra året 1771 haves en fortegnelse over de voksne mandlige beboere samt enker i Espergærde. Denne fortegnelse er interessant, fordi den for første gang fortæller, hvad de enkelte lever af. Her kommer listen:

  • Rasmus Hansen, kromand og fisker
  • Anders Andersen, bonde og fisker
  • Ole Nielsen, træskomand
  • Hans Olsen, murermestersvend
  • Ole Svendsen, fisker
  • Hans Christensen, fisker
  • Jonas Henrichsen, husmand
  • Lars Jensen, Trætøffelmager
  • Jens Hansen, fisker
  • Niels Rasmussen, fisker
  • Zacharias Wilhelmsen, færgesvend i Helsingør
  • Ole Petersen, daglejer
  • Peder Hansens enke, fhv. bonde og fisker
  • Ole Pedersens enke, fhv. tjener
  • Christen Conradsens enke, fhv. bonde og fisker

Listen viser – ikke overraskende – at de fleste var fiskere, men at også andre erhverv nu er at finde i byen, der rummede femten familier. Man ser også, at to af beboerne driver kombineret landbrug og fiskeri – vi kan altså konstatere, at de to små gårde, der måske var en rest af den oprindelige landsby Esperød, nu er for små til, at landbruget er indbringende nok. Det samlede indbyggertal er derimod ikke klart – det får vi først en svar på i 1787.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Han skal stå i spidsen for spare-ramt udvalg: - Det bliver svært, men jeg vil tage kampen op

Danmark

Lørdagens coronatal: 3744 nye smittetilfælde og 13 dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Pengene værd eller ej: - Hvis valget står mellem kernevelfærd og Catch, vil Catch være stedet, man skal finde pengene

Navne For abonnenter

Ib og Jeanette valgte at stå af hamsterhjulet: Nu bruger de deres tid på at være noget for andre

Helsingør

Forhindringsløb: Stien rundt om Gurre Sø blokeret af fældede træer

Livsstil

Med turbåd på Øresund: Et hav af muligheder

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er fundet i Danmark

Erhverv For abonnenter

Det tynder ud blandt kunderne: - Man skal efterhånden være heldig, hvis der kommer én forbi, som gerne vil klippes

Espergærde

Trods politikernes egne stramninger af reglerne: Konservative profiler glemmer valgplakater

Helsingør

Drama på Blichersvej: Løbehjulskører blev kørt ned på cykelstien

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Helsingør

Weekend-lejre for østeuropæiske lastvognschauffører generer beboere: - Det er ulækkert!

Sport For abonnenter

Forsvarsgeneral nedtrykt efter uafgjort: - Det værste pointtab i min FC Helsingør-tid

Helsingør

Corona-bingo på Helsingør Lilleskole: Gaverne bliver bragt til døren, så bedstemor trygt kan spille med

Annonce