Annonce
Danmark

Danish Crown-topboss om færre slagtninger: - Vi er ikke kun sat i verden for at beskæftige mange mennesker

Danish Crown kritiseres for at bygge sin nye femårsstrategi på det nuværende antal danske slagtninger. Arkivfoto: Morten Stricker
Danish Crown sadler om og vil flytte fokus fra mange millioner slagtninger til nye produkter og mindre klimabelastning. Danske Svineproducenter og Fødevareforbundet NFF forstår godt klimadagsordenen, men fastholder, at klimaambitioner umuligt kan løftes uden flere slagtninger.

Landbrug og klima: Denne uge trak grisegiganten Danish Crown i håndbremsen. I en ny femårsstrategi skal selskabet ikke længere leve højt på at køre millioner af grise igennem systemet. I stedet vil man udvikle eksisterende og nye produkter, og så vil man være førende på klimadagsordenen.

- Vi tager bestik af konkurrencesituationen på verdensmarkedet, hvor vi ikke kan fortsætte med at leve af at sælge bulkvarer, når vi har de højeste omkostninger. Vi er nødt til at tænke i, hvor vi kan skille os ud, derfor søger vi tilbage til kernen i stedet for at tænke volumen, siger Danish Crowns topchef Jais Valeur.

Konkret betyder det, at koncernen ønsker at holde sit nuværende antal danske slagtninger på 10-13 millioner grise årligt. Dermed ser et dansk griseeventyr ud til at få et nyt kapitel.

Annonce

Danmark har nemlig været kendt for at have førertrøjen i griseeksport, hvor op til 90 procent af vores grisekød er røget over grænsen i årtier, mens andre lande har haft travlt med at fylde hjemmemarkedet op. Det har dog ændret sig.


Når man vælger drive en virksomhed med udgangspunkt i Danmark, så har man også en særlig forpligtelse til at sikre og udvikle nye arbejdspladser i lige netop Danmark.

Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NFF


Foruden Kina og Tyskland, som lige nu trynes af afrikansk svinepest, har Spanien og USA på det seneste stormet frem og masseproduceret dyret bag flæskesteg og koteletter.

- Vi synes stadig, vi laver den bedste gris, det må der ikke være i tvivl om, men den nye strategi handler om at træffe beslutningen, inden vi bliver tvunget til det, siger direktøren.

Den taktik har man svært ved at forstå ved Danske Svineproducenter, der udgør landsforeningen for de danske grisebønder.

- Jeg medgiver, vi mærker et pres på vores eksistens, men vi mener også, at når vi kan lave den bedste gris på alle parametre - også på klimafronten - så skal vi også stå for volumen. Vi skal om nogen have lov til at producere, siger landmand og formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg.

Et tab for Danmark

Det ønske indebærer ikke nødvendigvis mange flere millioner grise under slagterkniven.

- Det kan være, vi snakker bare én million flere slagtninger. Faktum er bare, at hvis Danish Crown siger stop, så signalerer de samtidig, at man skalerer ned. Og det mener vi slet ikke, er det rigtige at gøre nu, hvor vi kan levere på alle parametre i en verden, hvor efterspørgslen på kød er stigende, og vi bliver 10 milliarder mennesker, siger Kim Heiselberg.

Dansk landbrugs klimasynd

Dansk landbrug halter efter andre danske industrier og fylder over en femtedel i det samlede klimaregnskab, men står til at fylde tæt på halvdelen i 2030, hvis der ikke gøres noget, fremskriver Energistyrelsen.

Samtidig har det amerikanske institut World Ressources Institute sammenlignet en række vestlige landes klimabelastning og konkluderet, at dansk landbrug udleder mindst CO2 per kilo produceret grisekød og er i top tre per kilo mælk.

I en global kontekst med flere milliarder mennesker, der også ønsker kød, mener internationale forskere derfor, at Danmark bør beholde hvert eneste produktionsdyr og endda gerne øge produktionen af kød og mælk. 

Fødevareforbundet NFF er enig i, at det er et forkert signal at sende. Fagforeningen for arbejdere i fødevareindustrien har længe plæderet for at flere af de 32 millioner grise, der fødes på dansk jord, bør slagtes herhjemme.

- Jeg synes, det er ekstremt defensivt. Sammen med Danish Crown har jeg kæmpet for at sikre danske arbejdspladser i en klimatid. Derfor skuffer det mig, når de nu melder ud, at de ikke vil øge antallet af slagtninger og på den måde sikre flere danske arbejdspladser. Det vækker bekymring hos mig, men jo i høj grad også hos vores medlemmer på slagterierne, siger NFF-forbundsformand Ole Wehlast.

Den kritik tager man med ophøjet ro hos Danish Crown. Allerede på pressemødet for den nye strategi, lød svaret til Avisen Danmark, at man ikke satser på flere danske arbejdspladser. De opstår heller ikke ved at gå nye veje med mere forædling.

- Jeg mener fortsat, det nok går lige op, fordi vi hele tiden løfter forædlingen, men Danish Crown er ikke kun sat i verden for at beskæftige mange mennesker. Vores omdrejningspunkt er at tjene penge og være en god forretning for vores ejere, og vi sadler om for, at de fortsat kan tjene penge, så de kan investere i udvikling af deres bedrifter, siger Jais Valeur.

Men den udmelding må slagterimastodonten altså længere ud på landet med, mener Ole Wehlast:

- Når man vælger at drive en virksomhed med udgangspunkt i Danmark, så har man også en særlig forpligtelse til at sikre og udvikle nye arbejdspladser i lige netop Danmark. Den forpligtelse forsømmer Danish Crown i deres nye strategi.

Annonce

Stadig foran på bacon

I det hele taget kan det være svært at se, hvor væksten skal komme fra, hvis der ikke skal slagtes flere kilo kød. For nok ligger dansk landbrug i top på effektivitet og faglighed, men de sorte bundlinjer de sidste par år udspringer i mængder - vel at mærke til en god pris.

Afrikansk svinepest har nemlig taget over 200 millioner griseliv i Kina, og det har sendt dansk grisekød i pendulfart mod Asien. Kineserne arbejder dog på at komme op at stå igen, og derved er effekten lidt som at tisse i bukserne for danske svinegårde og ikke mindst Danish Crown.

Det er også en stor grund til, at den nye strategi "Feeding the Future" skal finde en fremgang på 10-12 milliarder kroner i klima, bæredygtighed og nye, dyrere produkter.

Formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, forstår ikke, at Danish Crowns ambitioner ikke baseres på flere slagtninger, når danske landmænd kan levere på alle parametre. Pr-foto

Grøn omlægning og nye vaner koster imidlertid penge og kalder på en efterspørgsel. Den del skal da også forstås som en overbygning, lyder det fra Danish Crown.

- Vores vækst handler om mange bække små. Vi skal være større i Polen, England, Tyskland og så videre. Det er ikke et håndtag, hvor et klimafokus giver hele væksten. Det er den eksisterende forretning, som gør, at vi kan gå klimavejen, og derfor skal vi begge dele, siger Jais Valeur.

Et nyt, stort slagteri har dermed set dagens lys i Polen. Det lyder umiddelbart ikke specielt grønt, hvis man kender lidt til klimaambitionerne i Centraleuropa. De grønne takter er ligeledes lettere usynlige på forædlingssporet, der går ud på at komme mere ind på markedet for fastfood.

- Vi ser en ny generation, som ønsker nemmere løsninger, og her vil vi byde ind med færdige måltidsløsninger. Det er eksempelvis, at vi i stedet for kun at sælge den klassiske 3-pak bacon også vil tilbyde en pakke, hvor de er færdigstegte, siger Jais Valeur.

Det er de nye produkter, som skal skabe merværdien for Danish Crown.

- Det er ikke sådan, at vores koteletter bliver dyrere. Det er der ingen mening i. Det handler om, at hvis vi kan gå ind og løse et behov, så betaler du mere, og jeg tjener mere.

Koncernen vurderer, at forbrugerne til de nye løsninger primært er i Nordeuropa.

- Men i dag er forbrugerne mange forskellige steder, de søger den hurtige løsning den ene dag og laver mad fra bunden den anden dag. Det er ikke sådan, vi går efter én forbrugergruppe, som vil betale mere hver dag, siger direktøren.

Annonce

Klimaambitiøse på sigt

Allerede for to år siden meddelte Danish Crown, at man vil halvere udledningen af klimagas med 50 procent i 2030 for at være helt neutrale i 2050. Indenfor et år ventes de to store slagterier i Holsted og Horsens at være CO2-neutrale, lød det denne uge.

Der er dog stadig lang vej til, at selve grisen vokser op og ryger i indkøbskurven uden at lave klimaballade.

I sælger meget af strategien på at gå foran på klima, hvor og hvornår er det, klimadelen gør sig gældende?

- Vi bliver mere klimavenlige ved at lave grisen klimavenlig. Og det handler især om foderforbruget, hvor vi hele tiden bliver bedre. Men det er også sammensætningen, hvor vi udfaser palmeolie, vi går efter at få bæredygtighedscertificeret soja (vigtigt protein i grisefoder, red.) og vi smider penge efter forskning i dansk græsprotein. Det hele er små detaljer, som gør os klimaeffektive, siger Jais Valeur.

Danish Crowns øverste direktør Jais Valeur har præsenteret gigantens strategi for de næste fem år. 10-12 milliarder mere i omsætning skal ske ved mere forædling og klimavenligt kød. Foto: Søren Gylling

Direktøren understreger samtidig, at de gør meget for at rådgive den enkelte landmand, da de små klimadetaljer falder forskelligt ud fra gård til gård.

I strategien har Danish Crown lagt sig fast på et investeringsbehov på 11-12 milliarder kroner i virksomheden, mens 4-5 milliarder kroner skal investeres blandt ejerne i teknologi og nye stalde. En ny stald med nyeste teknologi rykker efter alt at dømme meget på klimadelen.


Det er et ambitiøst mål, vi har sat os, og vi er meget opmærksomme på, at vi ikke investerer foran kurven og forcerer noget.

Jais Valeur, administrerende direktør i Danish Crown


I forhold til forbrugerne kommer der i løbet af sommeren klimatjek på alle koncernens produkter, så vi selv kan se aftrykket på de varer, der bippes på kassebåndet.

Hvordan sikrer I, at både markedet og landmænd kan følge med til den omstilling?

- Landmænd ved godt, at de hele tiden skal være omstillingsparate. Men det er et ambitiøst mål, vi har sat os, og vi er meget opmærksomme på, at vi ikke investerer foran kurven og forcerer noget. Det er vores ansvar. Vi er meget sikre på, vi når de 50 procent mindre klimagas i 2030, men jeg tror så heller ikke, den kommer før, siger Jais Valeur.

Annonce

Frygter for fremtiden

Tilbage hos Danske Svineproducenter vender mundvigene stadig ikke helt opad.

- Jeg kvitterer for ambitionerne, men jeg siger også, at jeg vil glæde mig over, når vi for første gang nogensinde formår at tjene ekstra ved at gøre varen mere unik. Men tiderne skifter, og det kan da også godt være, vi kan drive forbrugerne i en ny retning, siger Kim Heiselberg.

Men?

- Jeg frygter, at vi kigger lige over til minkfolkene, for jeg synes, vi oplever meget modvind i forhold til vores eksistensgrundlag. Det er som om, at bare vi kan sige bæredygtighed, så er alt godt, men vi er nødt til at finde en valid plan for det. Og den går altså ikke igennem at forringe vores konkurrenceevne. Vi er slet ikke klimaneutrale endnu, vi lægger stadig asfalten, mens vi kører, siger han.

Hvem er Danish Crown?

Danskejet international fødevarevirksomhed med slagterivirksomhed, forædling og salg af primært svine- og oksekød.

Omsatte for 61 milliarder kroner i seneste opgjorte regnskabsår.

Har hovedsæde i Randers og base på over 130 markeder verden over.

I 2010 blev Danish Crown omdannet til et A/S, men ejes fortsat af andelsselskabet "Leverandørselskabet Danish Crown Amba" med en andelshavervalgt ledelse. 6.400 danske landmænd er i ejerkredsen.

Danish Crown har cirka 8000 ansatte i Danmark og i alt 25.000 medarbejdere globalt. Fødevareforbundet NFF huser godt 6500 af dem fordelt på slagterier og forædlingsfabrikker som Tulip og Mou.

I år anslår selskabet at slagte 13,2 millioner danske grise. I alt fødes der 32 millioner grise herhjemme, godt halvdelen eksporteres ud som smågrise og fedes op i udlandet. De resterende godt 4 millioner grise slagtes hos slagterivirksomheden Tican.

Hos NFF fremhæver Ole Wehlast, at de nye femårsplaner kan ses som et farvel til Danmark.

- Strategien bærer præg af, at Danish Crown ikke ønsker at udvikle og styrke virksomheden i Danmark, men hellere vil placere nye arbejdspladser i udlandet. Det er en rigtig ærgerlig tilgang, når man er et danskejet andelsselskab.

Det er dog ikke tilfældet, understreger Jais Valeur.

- Vi mener, der er den bedste forretning i at holde nuværende niveau i Danmark, og det mener vi for at få lov til at bevare nuværende arbejdspladser og blive herhjemme på den lange bane i det hele taget. Vi skal heller ikke være meget mindre, så mister vi relevans for de store kunder, siger direktøren.

Han tilføjer, at det i sidste ende er de danske ejere, der har ansat ham og som bestemmer, hvad der skal ske med forretningen.

Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce