Annonce
Sport

Dansk Uefa-repræsentant: Svært at skubbe kampen længere

Christian Eriksen var i gang med sin landskamp nummer 107 for Danmark, da han kollapsede. Foto: Stuart Franklin/Ritzau Scanpix
Der er ingen fortilfælde for konsekvenser, hvis Danmark havde nægtet at spille, påpeger Jim Stjerne Hansen.

Danmarks landsholdsspillere fik lørdag to valgmuligheder efter at have set Christian Eriksen kollapse, kæmpe for sit liv på Parkens græstæppe og se ham komme til bevidsthed igen.

Spil kampen færdig lørdag aften eller søndag klokken 12.

Danskerne valgte med landstræner Kasper Hjulmands ord at få EM-kampen "overstået" hurtigst muligt, og opgøret mod Finland endte med et dansk nederlag på 0-1.

Annonce

Og i praksis kan det næppe lade sig gøre at skubbe en kamp længere, forklarer Jim Stjerne Hansen, der er næstformand i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) disciplinærkomité.

- For det første skal holdene, der spiller, videre til næste kamp. Det er som regel et par dage efter, så man kan ikke bare flytte den i flere dage.

- Der er også hensyn at tage til tilskuere. I det aktuelle tilfælde skal finnerne videre til Sankt Petersborg og spille onsdag. Deres tilskuere har garanteret arrangeret at rejse ud af Danmark i dag (søndag, red.), så ville man stille dem ringere.

- Der er så mange hensyn at tage, så det er ganske svært at flytte den. Det med at flytte den til følgende dag til middag er en mulighed, fordi Uefa og Fifa har erfaring fra mange år med, at det er det muliges kunst, hvis man er i et turneringsprogram, siger Jim Stjerne Hansen.

Men hvad så hvis danskerne havde nægtet at spille kampen både lørdag og søndag? Det kan Hansen, der også er tidligere generalsekretær i Dansk Boldspil-Union (DBU), ikke gisne om.

- Det ved jeg ikke, for jeg kan ikke pege på noget fortilfælde. Jeg kan huske, at vores eget U17-hold var til VM i Mexico. Der måtte en kamp mod Australien stoppes på grund af vejret. Så blev vi tvunget til at spille den følgende dag, hvis vi ville være med i turneringen.

- Vi har ikke været i en sådan situation. I hvert fald ikke i den tid, jeg har været med i udvalget, forklarer Jim Stjerne Hansen.

Ifølge Uefas egne regler kan en kamp ved EM udskydes i op til 48 timer i tilfælde af, at et hold rammes af coronaudbrud eller skal i karantæne.

Spørgsmål: Hvorfor var det ikke også en mulighed her?

- Man kan sige, at det var det også. Men finnerne skal være i Sankt Petersborg onsdag klokken 15 og spille deres næste kamp. Hvad giver man så dem af forberedelsesmuligheder og muligheder i det hele taget? Danskerne skal spille om torsdagen.

- Det er selvfølgelig en sympatisk tanke, og som dansker synes man jo, at vi skal give vores spillere de bedste muligheder. Spørgsmålet er også bare, hvor lang tid der skal gå, før de får optimale muligheder for at forberede sig til næste kamp efter sådan en hændelse, siger han.

Jim Stjerne Hansen har ikke selv været inde over beslutningerne om afviklingen af kampen.

I stedet er valgmulighederne formentlig blevet opstillet af Uefas delegerede til kampen i samråd med Uefas turneringskontor, vurderer Stjerne.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

Røvlækker på Instagram: Jeg vil gerne være bedre til at vise min egen uperfekthed

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Henrik har tilbagelagt tusindvis af kilometer på en cykel, som ikke kan bevæge sig: - Det sociale er drivkraften

Helsingør For abonnenter

Efter selvmord på Espergærde Gymnasium tog 20-årige Sixten til psykolog: Nu opfordrer han andre til at række ud efter hjælp

Nordsjælland

Pløjede fodboldbane helt i stykker: Fundet da politiet så møgbeskidt bil

Danmark For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Espergærde

Fuld mand forsøgte røveri mod ung kvinde: Bilen stoppede midt i vejkryds

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Sport

Unge Snekkersten-fodboldspillere til Verona Cup

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Danmark For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Debat For abonnenter

Zar hører hjemme her: Men projektet har ikke fået den opbakning, det fortjener

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Annonce