Annonce
Erhverv

Danskernes formue i aktiefonde krydser milliard-milepæl

Aktierne havde medvind sidste år, hvor C25-indekset steg 17,2 procent. Det har sendt danskernes formue i aktiefonde over 500 milliarder. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der var medvind på aktiemarkedet i 2021. Det har sendt formuen i aktiefonde over 500 milliarder, viser tal.

Der var medvind på aktiemarkedet sidste år, og det har danskernes aktiefonde nydt særdeles godt af.

Formuen i aktiefonde rettet mod private investorer har nu krydset 500 milliarder kroner, viser nye tal. De kommer fra Finans Danmark, der er brancheorganisation for den finansielle sektor.

En aktiefond er en fond, der typisk ejer en bred vifte af aktier, som investorerne kan købe andele i frem for enkelte aktier. Og det har undersøgelser vist, at danskernes foretrækker, siger investeringschef Kåre Valgreen fra Finans Danmark.

Annonce

- Det skyldes ikke mindst, at det er nemt at få en fornuftig risikospredning, når der investeres i fonde.

- Fondene er derfor en vigtig del af mange danskeres opsparing, og det kan aflæses på de store formuer, som fondene forvalter, siger han i en pressemeddelelse.

Danskernes formue i aktiefonde rettet mod private steg sidste år med 111 milliarder kroner til 501 milliard kroner. Det meste af stigningen - 94 milliarder kroner - kan forklares med afkast på investeringerne.

Derudover har danskerne også selv spyttet flere penge i. Det oplever man hos Nordnet, der mærker en stor stigning i danskernes interesse for at investere.

Link til pressemeddelelse fra Finans Danmark

Sidste år fik børsmægleren 120.000 nye danske kunder. Det betyder, at Nordnet nu har 330.000 kunder i landet. Det svarer til omkring hver 14. voksne dansker.

- Interessen for aktiefondene er mere end fordoblet i 2021. Vi har set en stigning på 122 procent, fortæller Anne Buchardt, landechef i Danmark for Nordnet.

- Fire ud af fem investeringer, vi ser i fonde, er i indeksfonde. Det er den trend, der er meget stærk hos os.

- Det er fonde, der følger et givent indeks. De har lave omkostninger, men giver samtidig en god spredning, siger hun.

Et aktieindeks er en samling af aktier, hvis fælles værdi udtrykkes i en værdi. Det kan for eksempel være C25-indekset, der samler de største danske aktier.

Corona kan ifølge Anne Buchardt have været en katalysator for den stigende interesse for aktier. Men generelt er interessen steget de seneste år.

- I virkeligheden handler det rigtig meget om, at danskerne har været bagud, når det kommer til investeringer.

- Når der så kommer negative renter i banken og en coronaperiode med mere tid og måske lidt flere penge mellem hænderne, så er man for alvor gået i gang, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Varsel om forhøjet vandstand mandag morgen: - Kan føre til lokale kystnære oversvømmelser

Navne

Indian er blevet redet af tre generationer og sætter fortsat tempo på morgenturene i skoven: - Han er en god ven, der puffer til mig på dårlige dage

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Erhverv

Kommunen svarer igen efter kritik for sviner-mail: - Når fuld åbenhed ikke rækker

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Annonce