Annonce
Debat

Debat: 100.000 børn i Danmark har et talent, de ikke kan få lov at folde ud

Et par glade musikbørn - fra dengang skolen var åben og de kunne spille koncert og opleve glæden ved at spille sammen og som solister.Privatfoto

DEBAT: I enhver ny årgang af børn findes der et mål af talent. Nogle har flair for fodbold, nogle spiller håndbold og andre kan skrive, så hjerter røres og jerntæpper væltes.

En del talenter udvikles først, når børn bliver voksne og deres hjerner modnes, men indenfor musiklivet indledes talentudviklingen tidligt, for at børnene opnår deres fulde potentiale. Med dén viden in mente er det grotesk, at børn og unge på landets musikskoler fortsat er sat på pause. Musikskolerne drives nemlig kommunalt med perifer tilknytning til folkeskolen og ikke som sport og andre fritidsinteresser i foreningsregi.

Musikbørnenes lærere kæmper for at motivere, inspirere og fastholde børnene på trods af, at lyd og teknik er svært at formidle online. De hænger i. Det halter, det vakler, det er for længst holdt op med at være sjovt.

Annonce

Børnenes statsminister, kulturministeren og undervisningsministeren glemmer de børn, der længes efter at se deres undervisere og samspils-kammerater så de kan dygtiggøre sig, lade instrumenternes toner få vinger og jonglere med Mozarts kompositioner, som andre jonglerer med en bold.


100.000 børn i Danmark har et talent, de ikke kan få lov at folde ud. For mange er det som en fysisk smerte, en åndelig længsel, et blødende, åbent sår. Det gør ondt at se på. Det gør ondt lige nu. Det vil gøre ondt mange år fremover.


Mistrivsel handler nemlig ikke kun om sport og motion, men også om menneskelig, social og faglig udvikling. For musikbørn er tiden på musikskolen fuldt sammenlignelig med fodboldtræningen for andre. Disse børn har ikke nødvendigvis bold-øje og deres jævnaldrende i klassen forstår ofte ikke deres passion. De er udenfor legen. De får ikke det stimuli, de har brug for. Hverken fagligt, menneskeligt eller socialt.

Situationen er yderligere grotesk, fordi det ikke alene handler om den kommende sommers festival eller trivsel på Det Kongelige Teater i næste sæson. Ikke engang kun om børnenes trivsel her og nu.

For hvorfra skal musikerne komme til DR Symfoniorkesteret om tyve år, hvis ingen uddannes? Hvem skal undervise, når lærerne forsvinder? Hvilke forældre tør lade deres børn dyrke et musikalsk talent, når kulturlivet ikke engang prioriteres på lige fod med fodbold, håndbold og spejder?

Og hvad med de mange børn, der ikke nåede at komme med før corona? De startede ikke på undervisning, fik ikke et instrument og vidste slet ikke, at de kunne. Deres talent bliver ikke opdaget. Ikke før, under eller umiddelbart efter corona.

100.000 børn i Danmark har et talent, de ikke kan få lov at folde ud.

For mange er det som en fysisk smerte, en åndelig længsel, et blødende, åbent sår.

Det gør ondt at se på. Det gør ondt lige nu. Det vil gøre ondt mange år fremover.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce